Besigtelser: Skadegörelsen i Södra Åsbo Härad under kriget 1643-1645
Innehåll
Besigtelser 1645-1646
12 januari 1646
Bøndernes Leyllighed och Thillstand Wdj Helsingborig Lehn: Sønderherredtt
Biernekulle Sognn, Befanttis Effter her Jenssis i biernekulde, Sogneprest till biemekulde och broubye Sogner, oc Laurids gudmandssen i Astrup, Lenssmand ibid, deriss berettning at fornbde Sognn findes saa Wdarmet, at det slett inttet aff dette aarss landgilde kand Wdgiffue Wndtagen Olluff pederssen i biernekulde giffuer fierde part, Peder Jepsen giffuer fierde part, Rassmus pederssen kand giffue tredie part landgilde menss Rassmus Jensen er slett forarmet och slet inttet kand giffue, Niels Rassmussen i Aastrup giffuer trediepart, Ture Oelssen ibid Giffuer tredie part Menss Laurids gudmandssen er gandske forarmet, oc slet inttet kand wdgiffue i dette Aar, Aarsagen till dette Sogns Wdarmelsse ehr icke Alleneste fiendens Wdsuelsse och Wdplyndring, Menss dend store fæsiuge denom er till føyedt paa deriss Quæg
Brobye Sognn
Brobye Sognn: Suend Nielssens gaard i brobye er slet øede och meget forfalden, och Trølss Ericksen ibid er och forarmet, saa de slett inttet aff dette aars landgilde kand Wdgiffue, Menss Bendt oc Suend gunderssen kand giffue tredie part aff dette Aars landgilde
Høye Sognn
Høye Sognn, Befindess effter her Laurids trægaards Sogneprest till Høye och Starbye Sogner och Jenss i Spedager lenssmand ibid deriss berettning, En dell i dette sogn at were megit Wdarmet, En wed Naffn Poull Jngelssen i Høye, kand slet inttet i aar aff dette Aars landgilde Wdgiffue Sadtzer Joenssen ibid kand giffue fierde part landgilde, Mogenss pederssen er slett forarmett, Suend Jenssens gaard er affbrutt, saa hand inttet i Aar kand Wdgiffue, Jens Jenssen i Skørpinge hanss gaard er gandske Nedbrutt, peder Ebbessens gard er slet Øede, Trued poulssens gaard, Nielss Jenssens gaard er slet Nedbrutt, Bendt poulssen er slet forarmet, Saa gandske ingen udj Skørpinge bye noget aff dette Aars landgilde kand Wdgiffue, Sadtser Eskildssen udj Mardalle, giffuer tredie part, poull Thorbenssen ibid giffuer den fierde part, Jens Jenssens quinde ibid giffuer fierde part, Høye Aagerup er slet øede, och kand inttet aff dette Aars landgilde Wdgiffue, De firre bønder i bonderup kand inttet widere Wdgiffue end huer dend fierde partt aff dette Aars landgilde, Pouel Eskildssen i Mardalle och Kield Anderssen giffuer huer fierde partt aff detta Aars landgillde.
Starbye Sognn och bye
Starbye Sognn och bye Knud Bendtzen i Starbye er slet forarmet, Peder poulssen i lige Maade slett forarmed Mogenss Nielssens gaard er slett affbrutt Brøde Hendrickssen Hanss pederssen bendt oelssen, I jurids Ridterssen som ehr gandske forarmedt, och slett inttet kand Wdgiffue aff dette Aars landgillde, Aarsagen til de Sognns wdarmelsse er icke Alliniste dend store Wdplyndring de haffuer lid aff Suensken, effter som det liger paa landeweyen, Menss end och sa stoer fæsiuge iblant deriss queg haffuer Grasseret, saa de Mesten er bort død tilmed mere end de Andre om ligende Sogner bleff hadet oc Wdskattet for en Suensk bleff ihiel skun aff Snaphanerne, haffde och saa en Ringe del sæd som aff fiendenss heste er Slett opædt Och Nedtraaden, huor aff de helt Lidet igien haffuer bekommit till at betalle det lantte Sæde Korn med, Suend børessen i Starbye, er gandske megit Wdplyndrett till med er Noget mer hanss fæned honom fordet, och sider for Stor skatt aff en halff gaard, Dissligeste, En fattig Encke, Kirsten Anderssdatter, som haffuer en halff gaard paa Kongenss, haffuer ligget i en langwarende Siug domb och melder tid haffuer fienden hende fratagen huiss hun haffde, Huor fore de will forskaanes for dette Aarss landgilde.
Aaussaas Sognn
Aaussaas Sognn Effter Her frederick i Aussaass, Sogneprest till Aussass, och Strøbelstrup Sogner, och Jenss pederssen i Sandager lenssmand ibid: deriss berenning, befindess Nielss jenssen i Aussaass slet forarmet Niels lauridtzen i lige maade sletforarmet, Haagen Thulssen er slett forarmet, Joen perssen ibid kand giffue fierde part landgilde, Poull Morttenssen er slett forarmet, Bendt Nielssens gaard, som Sten Nielssøn besider kand giffue fierde part aff dene Aars landgilde Suend Jenssen giffuer fierde part, Nielss pederssen er slet forarmet, Suend Nielssen i Humblerup giffuer fierde part Pouell Olluffssen i Hierringe kand giffue fierde part gunde Mickelssen i Duengstrup, giffuer fierde part landg Trøed Sønnessens gaard, som hand Selff besider dend halffue part, kand slet innet giffues aff, Menss Anderss Erickssen, som besider dend Anden halffue pan, kand giffue fierde part landgilde, Trued Nielssen kand giffue halff landgilde, Thing fogeden i Aussaass, wed Naffn Stehen som er tingfoget i Sønder heridt och for sin bestillings skyld haffuer Nydt sin gaard frij begierer der for Wnderdanigst at effterdj same gaard Er nu saa Wdplyndret, at hand innet aff landgilden kand bekomme Och bønderne, ehrbyder denom huer en skippe biug, aff huer gaard i heredett at wille Wdgiffue, som andre tingfogeder i herederne i Sæeland, wed Malmøe oc andre steder, bekomme, at hand det af denom Maatte Nyde, hand ehrbyder sig gierne igien dens: frj gaard hand haffuer aff Cronen at will affstaa och med same skepper biug allene lade sig Nøye.
Strøbelstrup Halffue Sogn
Strøbelstrup Halffue Sogn, Grubbe nielssen i Huarild kand giffue halff landgilde, Peder bendtzen er slet forarmet, Saa slet ingen warken wdj fornmde Huarild kunde Wdgiffue Noget aff dene Aars landgilde, Niels Jenssen i Jngesltrup er slet forarmet, Jep Jenssen ibid kand giffue tredie parten aff hanss landgilde, Trued Madtzen i Sandager giffuer tredie part Nielss Anderssen giffuer tredie part, Alle Olluffsens gaard er slett øede och Nedbrutt, som sigess Naaboerne der hoess, at skall haffue giort, will derfor forskaanes for dene aars Landgilde Jens Lauridtsen giffuer tredie part, Mogens gundersen och Anderss perssen, som bege haffuer Nylligen taget wed gaarden, will forskaanes for dene Aars landgilde efftersom deriss gaarde stoed øede der de denom wedtog, Jngel Jenssen ibid kand giffue tredie part aff all hanss landgilde, forskr:ne firre gaarde skall Regniss huer sin pan till udj en tønde smør, som alle sex mend pleyer at wdgiffue aff Sandager, effter som en huer paa sin Lod, tredie parts Wdgiffttelsse kand tilkome, Aarsagen till disse tuende Sogners Wdarmelsse er, at de liger Ret paa en Altfare Wey, och ilde Wd plyndrede aff fienden, haffde och en Ringe Del saaed, som wdj Sidste marsche paa fiendenss hen Reysse bleff bort Rycktt huiss som icke paa Stedet wnder faefoed bleff Nedtraaden tilmed haffuer lid stor skadde aff faeae siuge, Saa de inttet widere kand taalle at Wdgiffue end forsk:ne staar.
Stennestad Sognn
Stennestad Sognn, Stubberup och Smedebacken, som er tuende gaarde, ehr saa slett forarmet, at de inttet formaar Noget aff dette Aars Landgilde at kunde Wdgiffue efftersom de gandske aff fienden ehr Wdplyndritt.
Fotnoter
Källa: 232 Danske Kancelli, Besigtelser 1645-1646. Rigsarkivet.
