1624, Kongens retterting, dom mot Mourids Podebusk (dansk artikel om domen)

Från LuggudeWiki
Hoppa till:navigering, sök

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 3 (1954 - 1956) –

MOURIDS PODEBUSK

En herremands kraenkelse av retssikkerheden og rettergangen mod ham.

Av Hans H. Fussing

En gren av den rygiske fyrsteslsegt Putbus kom under Valdemar Atterdag til Danmark, hvor familien blev helt akklimatiseret og giftede sig ind i den danske hojadel, og en raekke av dens medlemmer kom til at spille en betydelig rolle. Av den snes msend av slaegten, der naede at blive fuldvoxne i tiden op til 1660, sad ikke mindre end syv i rigsradet, og ligeledes syv forte riddertitlen. I det syttende arhundrede havde slaegten kun fa medlemmer; fra 1617 til enevseldens indforelse var der kun to voxne maend, og de var begge to meget uheldige personer1). De giftede sig begge med tyske adelsdamer, og to generationer senere vendte slaegten tilbage til Tyskland, hvor den arvede storre besiddelser, selv om den endnu i et halvthundrede ar bevarede sine godser i Danmark. Ligesom slaegten helt gled ind i den danske adels rekker, saledes daniseredes navnet. Det staves meget forskellig, fx. Pudebus, Podebus, Pudebusch, Podebusch eller Podebusk, og da den sidste form er den hyppigst brugte i den historiske litteratur, vil den blive anvendt her.

Flere av slaegtens medlemmer var praeget av hensynsloshed og brutalitet,isaer var Mourids Podebusk til Korup og Krapperup2), dod 1593, usaedvanlig stridbar og hemningslos overfor bonder og borgere, og hans son Claus, dod 1616, der besad i det mindste fern hovedgarde, var meget omhyggelig for at fa sa meget som muligt ud av sine bonder, sa omhyggelig,at det i al fald een gang udartede til hensynslos udpresning av nogle fynske bonder3). Hans to sonner Henrik og Mourids tradte vaerdigt i faderens og farfaderens fodspor. Fra Henrik Podebusks gard Korup foreligger en lang raekke retssager, der viser ham som en sare nidkser godsejer, der sogte at oge bade landgilden og hoveriet og forlangte,at bonderne skulle medbrirtge foder til deres heste under hovarbejdetog give taerskepenge, hvad bonderne haevdede var et nyt pafund. Selv om han nok i visse av disse sager havde i al fald formelt ret, korte han sine bonder sa hardt, at de abenbart svarede med en passiv modstand,som dog ikke lykkedes, og i al fald i een sag i 1657 erklserede rettertinget, at han havde optradt übilligt overfor en av sine bonder, som opnaede en lempeligere dom ved sin appel til den hojeste domstol.

Som exempel pa hans voldsomme krav til bonderne kan ogsa naevnes, at han i 1623 krsevede, at en bonde som et »l0b«, d. v.s. at bringe bud for en herremand, skulle bringe et brev fra Korup i Nordfyn til hans broder Mourids pa Krapperup i Skane, mere end 200 km borte. lovrigt var Henrik Podebusk ogsa pa anden made utiltalende. Da hans hustru Marie v. Einsideln i 1643 ville have ham med til alters, avslog han at folges med hende med den motivering, at han for nylig ved sin datter Ursula Sofies bryllup havde faet sa megen lutendrank og vin »von alien Kanten«, at han nu ikke behovede mere vin at drikke. Smagfuldt var dette udtryk om nadveren ikke, og han la da ogsa i stadig stiid med sin sognepraest hr. Gode Hansen, der flere steder i sin kirkebog udtrykte sin forargelse over hans fserd, skont han desuagtet engang havde herremandentil fadder til et av sine born4).

Selv om der ikke er grund til at antage, at Henrik Podebusk var lige sa grov i sin optrseden overfor andre mennesker som broderen, findes der dog et exempel pa, at ogsa han pa dette punkt fulgte familietraditionen. En bo::ger i Odense, Poul Hansen, fremkom d. 20. august 1638 pa Odense byting med en klage. Medens han havde vaeret bortrejst, var Henrik Podebusk og nogle av hans folk natten mellem d. 15. og 16. august traengt ind i hans hus med stor tumult, og der havde de overfaldet og fors'kraekket hans frugtsommelige kone. De havde givet hans tjenestefolk orefigener og brugt en grov mund mod dem, og Henrik Podebusk havde jaget efter dem med en blottet karde, og da han gik, slog han de fleste ruder i huset ud. Et morgenen efter overfaldet avholdt syn fastslog, at der til gaden var knust ti ruder »og staengerne derudi bugtet og kroget slagen«, og endelig var et vindue til forstuen sonderslaet. Byfogec.en rejste sag mod voldsmanden pa byens og kongens vegne, men tingbogen indeholder ikke mere om det, sa man ma antage, at Henrik Podebusk har ordnet sagen i mindelighed bade med den overfaldne og med byfogeden5). Iovrigt havde han ogsa anden forbindelse med Odenses borgere, for i 1640 krsevede han Hans Wilhelms for 166V2 rdl. 16 sk., som han havde lant d. 14. marts med Iofte om tilbagebetaling til Mikkelsdag, men da pengene ikke var kommet, fik Henrik Podebusk d. 21. decsmber dom over skyldneren6a). Medens man i denne periode hyppigst finder herremsend som debitorer, har man dog ogsa, som her, en hel del exempler pa, at kobmaend har drevet deres forretning ved hjelp av kapital, som var lant hos adelsmsend.

Henrik Podebusk ejede en gard i Odense, — grundtaxten 1683 nr. 569, nuvaerende Albanitorv nr. 4—54—5 — som han i 1637 havde kobt av Ulrik Christian Gyldenlove6b), og han havde flere andre processer mod Odenseborgere.I 1639 sagsogte han en kobmand, der havde modtaget noget korn som betaling fra en av Henrik Podebusks bonder, der efter sin herremandsopfattelse i stedet burde have ydet det til ham som landgilde. Kobmanden tilbod at betale kornets vaerdi og blev frifundet, men Henrik Podebusk begyndte en ny proces mod ham, og dennes resultat kendes ikke, sa sagen er formentlig blevet forligt6c). Samme ar krsevede han ved rettens hjaelp Niels Billedsnider for een rigsdaler, der var blevet betalt til billedsksereren for noget arbejde, der ikke var blevet udfort, men hellerikke denne sag er der gaet dorn ißd).i8d). Endelig tiltalte han en mand, der uden tilladelse havde taget en hjulbor i Henrik Podebusks gard, og herpa var der vidner, men da manden tilbod at skaffe hjulboren tilveje igen og betale sagens omkostninger, gik der lige sa lidt dom i denne sagde). Det drejer sig i alle tilfaelde kun om de rene smatterier og viser blot, hvor rethaverisk og proceslysten Henrik Podebusk var.

Broderen Mourids Podebusks forhold som godsejer kender man nsesten ikke noget til, men hans haemningslose rahed far man et levende billede av gennem de nedennaevnte retssager. De viser ikke blot noget om ham og om den raedsel, der stod i hans spor, men man ser ogsa, hvordan kongen og radet reagerede overfor ham, da hans handlingers karakter kom dem for ore.

Med sikkerhed kan hans alder ved tidspunktet for de her omtalte begivenheder ikke fastslas, men formentlig har han vaeret nogle og tyve ar. Hans foraeldre Claus Podebusk og Sofie Nielsdatter Ulfstand blev gift d. 30. august 1590, men Mourids kan ikke, som anfort i Danmarks Adels Aarbog, have vseret den aeldste, for i juli 1624 var han endnu ikke fyldt 25 ar7), medens han syntes at have vseret fuldmyndig i januar 1627, og han skulle saledes vsere blevet fodt indenfor tiden 1598—1602. Da hans broder Henrik var fodt i 1598 og hans soster Anna fodtes d. 15. rnaj 1601, er det sandsynligt, at han er fodt sidst i 1599 eller i begyndelsen av 1600.

Da hans fader dode d. 26. august 1616, var han i udlandet, hvor han opholdt sig til 1621. Til at varetage hans interesser pa skiftet beskikkedesforst d. 27. maj 1617 Knud Axelsen Gyldenstierne, derpa d. 30. oktobersamme ar Christoffer Ulfeldt og endelig d. 17. december 1617 ChristofferUrne sammen med Christoffer Ulfeldt8). Det blev Christoffer Urne, der matte udfore det abenbart besvaerlige hverv, men da han havde avsluttet vsergemalet og udleveret arven til Mourids Podebusk, kunne han ikke fa kvittering fra ham derfor, sa kongen matte d. 23. oktober 1623 beordre myndlingen til at give kvittering for det upaklageligt udfortehverv").

Formentlig i forbindelse med arvedelingen onskede han og hans broder Henrik at mageskifte noget gods i 1621, men da ingen av dem havde naet den alder, hvori de selv kunne avslutte en sadan godshandel, beordrede kongen d. 27. april 1621 fire voxne adelsmsend til at avslutte mageskiftet for dem10). Da der ved denne lejlighed intet siges om, at Mourids Podebusk opholdt sig i udlandet, ma han formentlig vsere vendt hjem tidligt pa aret 1621, og han slog sig da ned pa sin gard Krapperup i Luggude herred i Skane lige nord for Helsingborg. Iovrigt ejede han Skedal i Halland og en part i Korup, men hans broder Henrik, der desuden besad Karsholm i Villands herred i Skane, blev senest 1623 eneejer av Korup.

I arene efter sin hjemkomst turede Mourids Podebusk rundt i Skane, og i 1623 kom han til at sla en karl jhjel pa sin egen gard, »desv9erre«, som det hedder med tidens faste udtryk ved omtalen av et drab. Dette kom kongen for ore, og han beordrede da d. 29. august Otte Marsvin til at undersoge, avordan det forholdt sig med drabet, og til at forhore vidnerne, isaer de: uvildige, og erklaere sig om sagen til kongen11). Da det viste sig, at drabet ikke, som kongen havde formodet, var blevet begaet i Otte Marsvins len Christiansstad, blev ordren d. 3. oktober overfort til hr. Anders Bille, fordi drabet var foregaet pa hans len Helsingborg12), og han fremskaffede da ogsa nogle tingsvidner om sagen, og de blev indsendt til kancelliet13).

Allerede inden den kongelige aktion havde dog drabsmanden sorget for at fa udstedt vidnesbyrd om begivenheden. Sammenstodet fandt sted d. 6. juli 1623 ved porten pa Krapperup, men den hardt sarede staldmester Jens Nielsen dode ikke strax, og man hentede derfor praesten i Brondby hr. Hans Pedersen til at troste den doende. Herom avgav praesten d. 10. juli en skriftlig erklsering14), der gik ud pa, at dagen efter, at Jens Nielsenvar blevet saret, kom praesten for at troste ham og efter hans begaeringgive ham alterens sakramente, og da sagde den doende i praestens og andre godtfolks naervaerelse, at Mourids Podebusk »war ingen lunde schyldigh udi min dod, som ieg doer aff denn schade, som jeg haffver faaet for handen med hannem«15), men den var han selv skyld i, for han »forlöb« sig, c. v. s. 10b ind pa Mourids Podebusk, idet han satte sig op imod ham. Havde han adlydt herremanden og var gaet i sin seng, »daa haffuede baade hand och ieg werit denne ulyck forbij«.

Han takkede Mourids Podebusk for »all ehre och gott«, som han havde vist ham, medens han var i hans tjeneste.

Den doende skyldte saledes kun sig selv for drabet, og der var derfor intet grundlag for, at den draebtes slsegt kunne rejse anklage mod Mourids Podebusk, men selve handlingsforlobet var Jens Nielsen naturligt nok ikke komraet ind pa i sin bekendelse til prsesten. Dette fremgar imidlertid av en vidneavhoring, soni Mourids Podebusk lod sin moders ridefoged pa Barsebsek Peder Busk avholde i Krapperup borgstue d. 14. juli16). Her modte den tidligere staldmester pa Krapperup Laurids Bentsen, to stalddrenge Niels Hansen og Mourids Jensen, der stadig var i tjeneste pa garden, ligesom kseldersvenden Hans Christensen. Desuden vidnede Hans Jacobsen, der boede i Molleleje, og Claus Jacobsen Bruger. Der er i vidnesbyrdet ikke tale om nogen detailleret vidneavhoring av hver enkelt, men dokumentet fremtrseder som et samlet referat av deres enige udtalelser. De vidnede, at Jens Nielsen havde brugt nogle utilborlige ord overfor sin herre, og da Mourids Podebusk bad ham tie stille, svarede han, at det ville han ikke »udi nogen maade«, fordi han tjente ham for kail. Derpa gik Mourids Podebusk fra ham ind i sit sengekammer, fordi han ikke ville have noget klammeri med ham, tog sin troje av og ville ga i seng. Nu begyndte Jens Nielsen at sksendes med sin kammen.t Holger Pedersen Skytte, og Mourids Podebusk sendte bud ud til dem, at de ikke skulle holde klammeri om aftenen, men hvis de ville hinanden noget, skulle de tove til om morgenen. Det hjalp nu ikke, og sa gik Mourids Podebusk selv ned til dem og bad dem vaere tilfreds til i morgen, og det hjalp pa Holger Skytte, men ikke pa Jens Staldmester, til hvem han sagde: »Gack till din senng till ij morgen och ver til fredtz eller dersom du det icke gior, saa schall jeg lade digh sette henn paa et andet sted«. Hertil svarede Jens Nielsen: »Maa jeg icke slaes med Hollger Persen i aften, saa vill ieg endlig slaes med eder sielff, fordi der schall enndelig enn haffue hugh aff os i afften, och lader see, att ij bruger eders beste, jeg schall giore mit beste, det schall I veil faa att wiide, att jeg thienner eder for en karll«, og sa slog han sa hastelig ind pa Mourids Podebusk, at denne matte vige tilbage og bad, at han skulle betaenke sig, hvad han gjorde, og vare sig selv. »Deter alt betenckt«, svarede Jens Nielsen. »Giorer ij ickonn eders bevSte, ieg schall veil giore mit beste«. Sa sogte han sa hastig ind pa Mourids Podebusk og hug efter ham, at han 10b sig ind pa junkerens vaerge og fik udi sadan hast sin skade.

Vidnerne tilbod at vedsta deres udtalelser pa herreds- og landsting. Hans Jacobsen og Mourids Jensen underskrev med navn, og en satte sit bomserke, medens de ovrige brugte deres signeter, og endelig underskrev sognepraesten hr. Hans Pedersen til vitterlighed.

Efter dette var Mourids Podebusk jo uskyldig i drabet, men det hele virker ikke rigtig betryggende, for mindst de tre vidner var avhsengige av Mourids Podebusk, og det ser ejendommeligt ud, at Holger Pedersen ikke er blevet avhort, ligesom man ikke far noget ordentligt at vide ora - og av -- den, der bragte bud fra Mourids Podebusk til de to slagsbrodre.

Dette borgestuevidne og praestens erklaering blev — formentlig av Mourids Podebusk selv — sendt til Gert Rantzau, statholderen i hertugdommerne, der havde stor indflydelse hos kongen, og han videresendte d. 8. august 1(323 dokumenterne til overste sekretaer i kancelliet Niels Friis til Krastrup med en folgeskrivelse, hvori han papegede, at Mourids Podebusk havce vseret »hochnotdringlich« forarsaget til drabet, og han bad Niels Friis stotte Mourids Podebusks sag overfor kongen og bede Jacob Ulfeldt og Eske Brok om ligeledes at hjaelpe Mourids Podebusk17).

Herav ma man slutte, at sagen har vakt en sadan opsigt, at man kunne vente en kongelig indgriben, men hverken de fremsendte vidnesbyrd eller Gert Rantzaus forbon har dog kunnet forhindre, at kongen som ovenfor nsevnt d. 3. oktober skrev til hr. Anders Bille om at undersoge sagen naermere. I et hrev av d. 31. oktober meddelte Anders Bille da ogsa sekretaeren Jorgen Seefeld, at han havde staevnet dem, der havde vseret til stede ved drabet, og han fremsendte deres vidnesbyrd; men hvis kongen eller kansleren havde ventet ad denne vej at fa nye oplysninger om sagen, der ma have forekommet dem noget muggen, blev de skuffede18).

Pa Luggude herredsting modte den fornaevnte forhenvaerende staldmester Laurids Bentsen og vidnede helt i overensstemmelse med sin tidligere avgivne forklaring, og det samme gjorde de andre, der havde vaeret til stede ved drabet og havde vidnet pa Krapperup19). Yderligere fremkom der fra Hercules Hansen i Nilager20) pa Mourids Podebusks vegne et brev udstedt av den avdodes broder Thomas Nielsen i Filshave i Salling pa egne og medarvingers vegne om, at de var venligt og vel forligt med Mourids Podebusk om drabet og intet havde at klage over, men storligen betakkede for Jens Nielsens efterladte klaeder og gods, som de »til redelighed« havde bekommet. Brevet var til vitterlighed underskrevet av to borgere i Helsingborg, sa Mourids Podebusk har formentlig ladet den avdodes broder hente helt fra det fjaerne Jylland for at sikre sig mod, at slsegten rejste sag mod ham for drabet.

Herefter loci kongen sagen falde, forelobig, og at han har accepteret Mourids Podebusks forklaring om sin uskyld synes ogsa at fremga derav,

at Mourids Podebusk var mellem de 68 adelsmsend, der d. 14. april 1624 fik besked pa at mode i Kobenhavn i sorgeklaeder for at rejse til Biitzow, hvor de skulle hente kongens broder hertug Ulriks lig hjem til Danmar k21). Allerede da havde Mourids Podebusk imidlertid begaet den ene av de nye voldshandlinger, der forte til hans domfaeldelse, og da den sag kom for, blev drabssagen taget frem igen, uden at dette dog forte til noget.

Kongen staevnede d. 13. maj 1624 Mourids Podebusk til at mode pa herredagen i Kobenhavn d. 21. juni, hvor han ville tiltale ham for drabe t22). Staevningen blev laest d. 20., 24. og 27. maj pa hans broders gard Karsholm, hvor han formodentlig har opholdt sig. Det var nok blevet ham for hedt hjemme pa Krapperup. Lensmanden pa Christiansstad Otte Marsvin, der havde ladet staevningen forkynde, havde ogsa faet et kongebrev av d. 12. maj onf), at han skulle forhore vidner om drabssagen, men han havde meddelt kancelliet, at da drabet ikke var foregaet pa hans len, men pa Helsingborg, kunne han ikke fremskaffe noget materiale derom. Senere24), sagde han, fik han staevningen til forkyndelse og besked om at undersoge, hvad Mourids Podebusk ellers havde begaet av uskikkeligheder pa hans len. Iovrigt fik Otte Marsvin og Gabriel Kruse pa Landskrone len d. 23. maj kongebreve om at undersoge, om det var rigtigt, at en skytte i Mourids Podebusks tjeneste pa deres len havde villet voldtage en trolovet kvinde og havde gjort en karls trolovede fsestemo overlast og despekt. Resultatet kendes ikke men, anklagen lyder ikke usandsynlig, hvis karlen har vaeret en av Mourids Podebusks kumpaner og har fulgt i sin herres spor i det stykke25).

Pa dette svarede Otte Marsvin i et brev av d. 29. maj til hans sostersonAxel Arenfeldt til Lysholt, der da var rentemester, at Mourids Podebuskhavde overfaldet en enke i Vae og havde hugget i hendes dor og slaet hendes ruder ud, men hun havde ikke klaget. Pa en jagt skulle han uforvarende have skudt en av sine egne bonder i laret, men herom forela der heller ingen klage. Yderligere var han med pistoler i haenderne gaet ind til en kaptejn i hans hus og havde ledt efter ham og slaet nogle ruder ud, og endelig havde han vaeret i slagsmal med nogle bonder pa vejene, men havde stillet dem tilfreds, sa ingen ville klage over ham. Otte Marsvin havde desuagtet givet varsel for vidnesbyrd, men han havde ingen vegne kunnet komme dermed26). Der kan efter dette naeppe vaere tvivl om, at Mourids Podebusk havde vaeret noget voldsom i sin optraeden,og selv om han blot har vaeret uheldig pa jagten og har ordnet sig i mindelighed med de overfaldne bonder, virker det yderst pinligt, at end ikke lensmandens opfordring har kunnet forma nogen av dc skadelidtebonder og borgere til at klage. De har frygtet Mourids Podebusk mere, end de har stolet pa lensmandens beskyttelse, og har foretrukket at slikke deres sar i stilhed.

Den samme frygt eller om man vil mangel pa tillid til ovrighedens evne til at beskytte fredelige folk mod void fra en herremand moder man i en sag fra Landskrone. Mourids Podebusk har abenbart ment, at nar han havde klaret frisag med hensyn til drabet, behovede han ikke at laegge band pa sin trang til voldsomme adspredelser. Forst da der i sommeren 1624 av kongen rejstes sag mod ham i anledning av hans nedenlitTvnte overfald pa en bondepige, kom ogsa sagen fra Landskrone frem for dagens lys, og lensmanden Gabriel Kruse tiltalte ham for rettertinget. Ved den lejlighed fremlagdes en beretning fra en overfalden prsest, kapellanen hr. Christen Christensen. Praesten skrev, at da han havde faet ovrighedens befaling til at udtale sig om Mourids Podebusks overvold, ville han kort berette, sa vidt han kunne mindes, »thi jeg har den sag laenge siden slaget av tankerne og givet min sag i Guds og ovrighedens hand«, og derfor havde han hverken klaget til gejstlig eller verdslig ovrighed, men havde »annammet det som et kors av herren, uden hvis vilje og tilladelse mig intet kan vederfares«. Det Iod jo meget fromt og kristeligt, men er nok snarere et udtryk for hans frygt for, hvad Mourids Podebusk ellers kunne finde pa overfor ham.

Hr. Christens beretning gik ud pa, at han havde lejet noget skov av Axel Ulfstand til Dvege og havde bedst sine sognemaend hver hjaelpe sig med at age et hes hjem fra skoven, sa mange bonder som var ledige og kvit for husbondaegter og andre bestillinger. Nogle av dem hjalp ham, og da de d. 9. januar 1624 havde avlaesset braendet, bad han dem komme ind og fa mad, for de fik ikke nogen betaling, og »jeg ville bytte med dem av hvis Guds velsignelse, Gud havde givet, og huset formaede«. De satte sig sa til bords, og lidt efter kom Mourids Podebusk og kaptejn Otto, og praesten bad dem sidde ned, idet han takkede dem, fordi de ville soge hans og bondernes lag. De nyankomne satte sig, men lidt efter stod kaptejnen op og slog en dreng under oret, strax derefter en anden, som sad ved siden av, og kaptejnen sagde, det skulle sa vaere. Mourids Podebusk fojede her til, at det var ikke en skam at ga sa baenken rundt, men bonderne »rog« strax ud av doren, det snareste de kunne, medens Mourids Podebusk og kaptejnen og endnu en, der vanned dem, blev der lidt endnu, hvorpa de fulgtes ad bort uden at gore nogen anden skade.

Praesten gik ud i garden, hvor bonderne var blevet enige om at gore modstand, hvis Mourids Podebusk sogte efter dem, men prsesten bad dem betaenke, hvad de gjorde, »de havde ikke deres jaevnlige at handle ined«, og han fik dem til bords igen, hvor de fik mad og drikke til nodtorft.Da lysene var blevet taendt, kom Mourids Podebusk og kaptejnen igen og havde to trompetere med sig, der begyndte at bloese op. Mourids Podebusk tog til sit vserge, bonderne sogte ud, nogle ad een dor, nogle ad en anden, og nogle kom ned i kaelderen. Kanderne, som der var 01 i, blev hugget i stykker, 01 og mad spildt og dugen med tallerknerne kastet pa gulvet. Hr. Christen gik ud i garden til bonderne, da han frygtede, de skulle tage til vserge og gore modstand, og han radede dem derfra, da han sare nodigt ville have, at der skulle ske en ulykke i hans hus, hvis han nogenlunde kunne avvende det. Inde i stuen var der tilbage en bonde, der sogte efter sin oxe, soni han gerne ville have med sig, og ham overfaldt de übudne gsester og huggede ham ilde. Da hr. Christen kom ind i storstuen, sa han, at det var praestebonden Peder Mogensen fra orrie-7), og praesten mente, at han med gode ord kunne overtale MouridsPodebusk til ikke at »fare for meget ilde med ham«, og bad Mourids Podebusk ikke forhaste sig pa nogle uforstandige bonder, for han burde vaere visere. Sa tog Mourids Podebusk praesten i det venstre serme, drejede ham omkring og sagde: »Du est den, jeg leder efter«, og sa huggede han ham sadan i hovedet med sit vserge, at der gik et stykke av klingen, men praesten holdt sig taet ind til Mourids Podebusk, for at han ikke skulle fa for stort »drev« i slaget. Mourids Podebusk blev ved at sla ham hardt i hovedet med »kryds og knop«, d. v. s. faestet, sa der gik et stykke av »mulkurven«28), men praesten fik dog et kraftigt slag pa hojre skulder, og det mente han ikke at skulle forvinde, og endelig kom han fra MouridsPodebusk og ind i kammeret og undslap.

I stuen blev meget slaet itu, skamler og bsenke kastet omkuld og sonderslaet,og der blev hugget i stole og i en vugge, »dog barnet var ikke deri, desbedre«. Mourids Podebusk slog kokkendoren op, fordi han mente at finde nogen der, og kom sa ud i garden, hvor bonderne havde »bemandet«sig med hotyve og slagteroxer med mere, men der skete, det praesten vidste, ikke anden skade, end at en hotyv blev hugget over. MouridsPodebusk truede med, at han en anden dag skulle have alle Landskronespraester kagstroget, og at han skulle gore sadan en allarm, for han drog bort, at det skulle sporges. Praesten og bonderne matte nu holde sig i skjul, og hr. Christen turde ikke ligge i stuen, men la i kammeret, medens en badskaer kom til ham, indtil han fik at vide, at Mourids Podebuskvar rejst vaek. Da Mourids Podebusk og hans folgesvende var vel ude av huset, og da praesten havde faet lukket sin dor forsvarligt, kom Mourids Podebusk igen, og da han ikke kunne komme ind, stak han ind ad vinduerne med sin karde og knuste ruderne, men da han maerkede, at der var jaernstaenger i vinduerne, sa han ikke kunne komme ind ad den vej, gik han endelig bort. Praesten mente, at bonderne kunne give bedre besked, for han selv sad ikke til bsenks, men gik og opvartede sine gaester, sa han dels var ude, dels inde og kun kunne fortaelle om, hvad der var sket med ham selv, og tilnied »er jeg en gammel bedaget mand, og hukommelsen slar mig fejl i mange mader«29).

Bonderne vidnede pa Landskrone byting d. 7. juni 1624, men de forklarede meget li.dt og intet reelt ud over hr. Christens fremstilling. Foruden den overfaldne Peder Mogensen vidnede syv andre bonder blot, at Mourids Podebusk uden deres skyld eller brode havde overfaldet dem og kastet 01 og mad, der blev baret frem til dem i hr. Christens hus, ned pa jorden »og forspildt«. Denne forargelse over odelaeggelsen av det daglige brod komirer ogsa staerkt frem i Gabriel Kruses tiltale for rettertinget, idet den blandt andet gik ud pa, at Mourids Podebusk havde spildt og foragtet Guds velsignelse og vist foragt for Guds gaver. Maske har dette sin saerlige baggrund i, at der i 1623 havde vaeret dyrtid pa grund av et darligt hostar, men mest beroer det nok pa en dyb aerbodighed for markens grode. Gabriel Kruses procedure indeholder iovrigt den faktiske oplysning, E.t den overfaldne praestebonde i langsommelig tid la under badskaers hand. Gabriel Kruse stillede retten to direkte sporgsmal: om Mourids Podebusk ikke havde overfaldet praesten og bonden, og om han ikke burde give bonden erstatning. Endelig indstillede han sporgsmalet om straf for hr. Christens overlast og for foragten for Guds gaver til kongens og radets betaenkende. Avgorelsen av disse ting blev imidlertid truffet i sammenhaeng med den anden og endnu alvorligere sag, sa den skal der forst gores rede for30).

Rygter om Mourids Podebusks vilde faerd naede efterhanden frem til regeringskredsen, og allerede inden han var avrejst til hertug Ulriks begravelse,fik Anders Bille d. 12. maj 1624 kongebrev31) om at foretage en grundig undersogelse av hans optraeden, bade om det av kongen nyligterfarede, at han skulle have forholdt sig meget utilborligt med en kvinde i Helsingborg len, og om han muligt havde begaet andre misgerninger.Efter undersogelsen skulle Anders Bille skaffe dokumentation og rejse tiltale mod ham pa naeste herredag. Samme dag fik Gabriel Kruse brev32) om at undersoge hans overfald pa en praest i Landskrone og hans bortjagelse av en aegtemand fra hans hustru. Lensmanden fik tilsendt en staevning til herredagen, som han skulle forkynde for MouridsPodebusk, ridsPodebusk,hvis han mente, at de rejste beskyldninger var rigtige. Desvaerre foreligger der ingen oplysninger om Mourids Podebusks bortjagelseav nogen aegtemand, og da han ikke blev tiltalt pa dette punkt, kan der jo vaere tale oin et lost rygte. Endelig fik Otte Marsvin pa Christansstadlen brev om et drab, som Mourids Podebusk skulle have begaetpa hans len, men det skyldes som naevnt en sammenblanding med drabet pa Krapperup33); sml. ovf. s. 4. Nu skulle der ryddes op i Mourids Podebusks brogede affaerer, og det blev ogsa artige ting, der kom frem, forst den ovenfor skildrede affaere i Landskrone og sa det folgende voldtaegtsforsog, foruden de ligeledes naevnte smating pa Christiansstad len.

Sandsynligvis skyldes det lensmanden pa Helsingborg hr. Anders Bille til Rosendal, at der blev taget fat pa Mourids Podebusk, for allerede i april havde han skrevet til kansleren Christian Friis om overfaldet pa pigen og havde faet besked pa at ga videre med sagen, og han havde derfor staevnet Mourids Podebusk til vidneavhoring i sagen pa Luggude herredsting. I de sidste dag av april var han pa Herrevad kloster, der horte med til hans len, og da han kom hjem til Rosendal d. 30. april, fandt han folgende brev, der ikke findes i original, men kun i avskriften i herredagsdombogen.

»Min ganske venlig hilsen forsendt med Vorherre. Betakker jeg dig for bevist gode, igen at forskylde jeg altid vil findes villig. Sa giver jeg dig at vide, at eftersom jeg nu forgangen torsdag red fra Helsingborg, kom til et kvindfolk pa vejen, hvilket jeg erfarer, at du ville, at hun imod sandhed og hendes ed skulle lyve pa mig, at jeg havde ligget hos hende pa vejen, hvilket hun ikke skal bevise, eller jeg nogen tid har gjort, men hun og selv for dig nu pa sondag har benaegtet, hvilket du ikke ville lade blive, at hun har sagt dig beskeden, mens nu igen hende med harde ord og faengsel har truet, at hun imod al sandhed og ret skulle endelig bekende, at jeg havde ligget hos hende, som hun dog ikke kan gore, uden at hun jo bliver av dig dertil truet til at sige logn, mens hvad anden bespottelig ord, som du og dine gaester forgangen sondag og end i gar pa mig har haft, kan besta, til jeg kan erf are, om sa er. Beder dig derfor gerne, du lader mig vaere uspottet og foragtet, thi jeg ingenlunde havde forset mig, at du sa imod dit Iofte skulle vaeret pa mit vaerste. Dette at lade dig vide har jeg ikke kunnet ladt, men vil have dig Gud almsegtigste befalet. Actum Kongsholt den 28. april 1624. Gor vel og skriv mig et ord tilbage, om sa er eller ikke.

Mourids Podebusk. Egen hand.« 

Mourids Podebusk er abenbart blevet hed om orerne ved at erfare, at lensmanden havde taget sig av sagen, og han har provet at klare sig ved grove ord og insinuationer. Hvad han hentyder til med Anders Billes Iofte, er ikke klart, men man kan vist antage, at han efter at drabssagen var faldet bort, har faet Anders Bille til at love ikke fremtidig at ville tro det vaerste om ham.

Seiv om brevets indlednings- og slutningsfraser har en formelt hoflig form, er insinuationen om, at lensmanden havde truet pigen til at give en lpgnagtig fremstilling, sa grovkornet, at man forstar, at Anders Bille aldeles omgaende rog i blaekhuset og svarede folgende, der er bevaret i Anders Billes egenhaendige avskrift; der mangier overskrift eller indledning, saledes sora selve brevet sikkert har gjort det. Det lyder:

»Jeg kom udi aftis, der klocken vaar 9 forst hied hiem fra Herrizvad klosster och fant en din schriffuelse her for mig, hvilken schriffuelse en dinne karle thuende ganger skall haffue verrid her paa gorden (med), som mine folck mig beretter, och skall haffue begierrid suar derpaa, saa indeholder samme din schriffuelse att eftersom du udi thorsdagg forgangen, som vaar 22. april, skal haffue redett fra Helsenborrig och samme thid konimen thil ett quinfolck paa vejen, huilkett du skriffuer, att jeg udi mod sandhed och hindis ed skulle ville thiltvinge att hun skulle lyffue paa dig och sige att du haffde leied huos hinder, hvilkett jeg icke dervid ville lade bliffue, att hun engang skal haffue sagt mig besken, mens att ieg nu udi gen hinder med horde ord och fengssell skall haffue thrned hinder thil, att hun udimod aid sandhed och rett skal endeligen bekiende, att du haffde lejed huos hinder, hvilkett hun dog inted kand giore uden jo aff mig der thil bliffuen thrued thil att sige 10gen, med megitt andett vittlofftig letferdige ord, som samme din schriffuelsse formelder, saa forhaabis ieg, att aldrig ingen oprichtig mand mig nogen thid med sandhed skall kunde paa sige, att ieg nogen thid aff nogitt menniske skall haffue begierred, enten med gode ord, penningeeller thrussel nogen thid nogett erlig menniske att paa lyffue eller udi mod sandhed nogitt paa nogitt menniske att bekiend, saa sandelig hielpe mig gud. Men efterdi du mig saa uthilborligen paa min erre schrifftligen angriber skall ieg dig saaledis med retten och icke med logen forfolge, saa att baade du och ditt lettferdige anhang, som du haffuer hos dig, skal det finde och forthiede (?), thil I en erlig mand saaledis uthilborligen angriber. Der skall och aldrig ingen erlig mand sige mig efter, som du nu gior, nogitt att haffue loffuid, som icke aff mig jo er bleffuen holdett oprictigt, men du skall vist bevisse, och vill ieg herhuos och haffue dig paa hans maajestatis och rettens veine befaled,att du holder dine thiennere thilsthede, som med dig vaar, der samme quindfolck er paa hindis rette kiobstedz vei er bleffuen angreben, saa frampt du icke selff derfore vill sthande thilrett, thi ieg haabis gud skall obenbarre sandhed, icke alenne udi denne sag, men och udi flerer, saa att den skyl haffuer maa thilborligen bliffue sthraffid och den uskyldigehielpis och bliffue fri. Saa haffuer du nu efter din egen begierring dette mitt korte svar paa din angiffuende. Datum Rosendal den 1. maij ao 1624.

Anders Bille, Egenn hand.« 

Hele avskriften, ogsa udskriften: »Mouriz Pudebus thil Krapperup thil hand« er egenhaendig. Brevet er ikke altid helt klart i formen, men meningen er tydelig nok. Forst refereres Mourids Podebusks brev, derpa avvises hans beskyldninger i kraftige og indignerede vendinger, og endelig henvises han til at ga rettens vej, som Anders Bille vil folge for at fa sin acre renset og sagen opklaret, medens slutningsbemaerkningerne indeholder tyndt maskerede trusler om, hvad der herved vil avslores, og dette rober en ikke ringe sikkerhed i opfattelsen av, hvad det var, Mourids Podebusk havde bedrevef34).

Helt sa sikker i sin holdning var Anders Bille nu alligevel ikke. Samme dag, som han havde skrevet til Mourids Podebusk, tog han over til Helsingor, hvorfra han »med hast« skrev et egenhsendigt brev til kansleren. Heri meddelte han, at han havde modtaget kanslerens svar pa sit forrige brev, og fortalte, at da han den foregaende dag kom hjem fra Herrevad, fandt han Mourids Podebusks ovennsevnte skrivelse, som han hermed sendte til Christian Friis sammen med en kopi av sit svar derpa, og han bad kansleren returnere dem begge, »och derhous giffue mig de beste raad«. Han fortseller yderligere, at pigen allerede om lordagen havde sogt ham pa Rosendal. Han var da borte pa Gunnerstorp hos Jorgen Vinci, men om sondagen havde han hort pa pigens og hendes moders klage i overvserelse av hr. Anders Sinclair, bispen dr. Mads Jensen Medelfar, to prsester, jomfru Sofie Gait og en prsestekone, »saa ieg med gudtz hielp nocksom skall doble om hans erre, men du-aff hans skrifiuelse nocksom kand erfarre, om hand enten pas paa erre eller liff, dog ieg forlader mig paa gud, dernest hans kongelig majsstat och dig med flerre gode mend, som skall storke retten, thi ellers ville ieg hunder gauge heller verre doe end leffue. . . . Vale cum uxsore et liberis tuis.«i5).

For Anders Bille var det vserste abenbart ikke, at Mourids Podebusk havde opfort sig som en bolle, men at han selv var blevet krsenket pa seren. Hans spilleudtryk er ikke uden en vis malende kraft, men det virker noget ejendommeligt sammen med hans tillid til Gud — og kongen.

Brevet med bilagene kom imidlertid ikke strax av sted til kansleren, for i Helsingor fik Anders Bille at vide, at Christian Friis var rejst til sin gard Krageiup, og sa sendte han det hele med et nyt brev fra Rosendald. 6. maj, og heri gjorde han yderligere rede for sagens gang. Han havde staevnet Mourids Podebusk til at mode pa herredstinget den nseste onsdag d. 12. maj, men han havde faet at vide, »att hand vaar igaaer udi Helsenborri.g och haffuer der drucked och svermed« og var taget videre over Helsingor til Kobenhavn. Pigen fastholdt sin bekendelse, og der var mange, som havde hort hendes rab og set gerningen, »men icke thor vel sige derris sandhed for hannom, och er dett den sthorste aarsage thil hans reissei thil Helsenor och Helsingborrig, at hand kand forfare, hvem som vill vinde (o: vidne) paa hannom, at hand dennom enten med thrussel eller gode ord kand offuerthalle eller affkiobe, thil med haffuer hand och ladett sinne ord sthaa inde udi kulden36), att dersom att hand derforre skulle lide nogitt, skulle hand sig saaledis forholde, att dett veil schulk sporgis. leg kand saa gud icke gaa sicker uden porten. leg maa alligevel sellff mode thil thinge, i hvor gud vill fore mig derfra, dog hans person alenne er intet, men hand haffuer en 8 lettferdige thiennere«.Derfor bad han igen kansleren om rad om, hvis Mourids Podebuskmoder pa tinget »och med thrussell eller och med übekvem lettfaerdigeord mig vil angribe eller och udformer (o: udfordrer), om ieg icke paa en ret maa lade hannom anholdt, om ieg kand verre mectig der thil, naar vindesbyrerne er forhorte«, og han ville gerne have, at der var to adelsmaend med ham pa tinget, som kunne hore og se, hvordandet gik til >;och icke alenne en haab simpel bonder.«37).

For der gores rede for den stakkels piges og de ovrige vidners fremstilling av sagen, vil det vsere rimeligt at sige den smule, der kan oplyses om hende og hendes milieu. Hun hed Kirsten Mogensdatter og hendes fader var en selvejerbonde fra Laverod Mogens Rasmussen, der i al fald fra 1598 havde siddet pa en stor gard pa ca. 15 tdr. hk. og i 1617 betalte 2 dlr. i skat og holdt to tjenestekarle, i 1621 dog kun een. Han er formentlig den Mogens Rasmussen, der i 1598 bodede 2 dlr. for uret, han gjorde Bent Pedersen i Laverod. Endnu i 1633 sad han pa garden, men han er vistnok dod i dette ar, i al fald sad der en ny bonde Anders Svendsen pa garden i 1636. I en arrsekke var han fritaget for at yde skat og landgilde, fordi han var »lensmand«, det vil sige en slags sognefoged, der blandt andet havde med skatteopkraevningen at gore, sa hans sociale position var god, Om hans hustru vides kun navnet »Zicille« Nielsdatter, og at hun fulgtes med datteren til Rosendal for at klage38).

Kirsten Mogensdatter og en anden kvinde Inger Pedersdatter, der boede hos Niels Smed i Gravene i Helsingborg, var torsdag d. 22. april sammen i Helsingborg, hvor de sa, at Mourids Podebusk sad i Albert Jorgensens bislag og drak. De gik ned i et andet straede og kobte brod, og der red Mourids Podebusk forbi dem selv tredie. Pa vejen gennem byen modte rytterne borgeren Peder Boge, der var pa hjemvejen fra Gravene, og en av dem rabte til ham: »Av vejen, din skselm!« Peder Boge gav sig til at lobe og krob pa hsender og fodder op ad en skraning, men en av karlene red hen og generede ham med sin hest. Mourids Podebuskrabte: »Hvor er den skaelm?« Karlen svarede: »Her er han«, og Mourids Podebusk trak sin pampert39) og slog borgeren pa hojre arm og i hovedet, sa han faldt omkuld og besvimede. Dette optrin bevidnedes av en anden borger Baltser Jensen, men affaeren kom ikke til at spille nogen storre rolle senere, for pa herredstinget erkendte Mourids Podebusksfuldmaegtig Peder Buck forholdet og tilbod at stille Peder Boge tilfreds blandt andet ved at godtgore ham hans udgifter til badskaerlon, og dermed troede Mourids Podebusk, at den side av sagen var ude av verden.

Efter denne bedrift red han med sit folge ud av Helsingborg mod nord ad Krapperup til og red efter pigerne udenfor Povlskob, idet han efter at have indhentet kvinderne red et slag ned mod en baek, men kom tilbage, da pigerne var kommet noget bort fra denne landsby. Kirsten gik langs med et gserde, da Mourids Podebusk stodte hende omkuld med bagdelen av sin hest, og da hun kom op igen og sprang ind til gaerdet, greb han hende fat i kjortelen. Hun kom 10s, men da hun var kommet ned til baekken, sprang han av hesten og rykkede hende til sig over gaerdet og sagde: »Dersom jeg ikke ma ligge hos dig, da skal jeg skyde dig ihjel!« Han vaeltede hende omkuld pa ryggen, og da hun vred sig om pa siden, tradte han pa hende og »knusede« hende og huggede hende med sporen, sa blodet 10b, og han lagde sig oven pa hende, medens hun skreg og rabte hojt, og da han ikke »kunne fa mon40) med mig«, bad han sin karl ga til hende, og han bar sig ad ligesom sin husbond, blot huggede han hende ikke med sporen, men sagde: »Jeg far ingen mon med hende«, hvortil Mourids Podebusk svarede: »Jeg far selv at give mig til hende igen.« Han fortsatte da som for, men »der han ikke kunne fa mon med mig, da stod han op og tog mine ben og lagde pa hans axel, sa mine klaeder haengte ned til jorden over mit hovede, og sagde til mig, at jeg var vanskabt, og da slap jeg fra ham«. Derpa gik karlen 10s pa hende igen, og da heller ikke han kunne opna noget, spyttede han ad hende og sagde, hun var vanskabt, »ligesom hans junker havde sagt tilforn«.Endelig forlod de hende, og hun slap vaek. De rev ikke hendes kleder itu, skont hun havde dem over hovedet, »og ikke heller fik deres vilje med mig, som de havde villet«41).

Denne Kirstei Mogensdatters egen skildring blev bekraeftet om ikke i alle, sa dog i mange enkeltheder av en raekke vidner, der havde set mer eller mindre til begivenhederne, men hvorav ingen havde turdet gribe ind. Peder og Laurids Jensen fra Helsingor havde vaeret pa stranden mellem Helsingborg og Povlskob og havde set, at en karl kom ridende og skilte to kvind.er ad, der gik sammen pa vejen, medens en anden rytter tog den ene kvinde ved handen, men hun 10b hen til den anden karl og sagde: »Hjaelper mig eller beder for mig.« Siden var pigen pa den anden side av gserdet, medens rytteren var pa vejen udenfor. Tre fiskere fra Helsingborg Laurids onevsen, Hans Pedersen og Jens Mogensen havde den dag va?ret ude at kaste kroge, og da de roede ind mod land og satte baden og gik hjemad mod byen, sa de, at Mourids Podebusk holdt pa en hest, medens en pige gik indenfor et gaerde i en lokke, og en karl red udenfor gserdet pa vejen. Disse tre blev borte for vidnerne nede ved baekken, og de vidste ikke, om det var Mourids Podebusk eller karlen, der blev borte rued pigen. Fiskerne havde vaeret temmelig langt borte fra gerningsstedet og havde maske derfor kun set lidt, eller ogsa var de forsigtige folk. Men mere kunne Sivert Knudsen oplyse. Han havde vaeret ude at sa rug i en Iokke for sin husbond Jacob Webber, og han sa Mourids Podebusk komme ridende med to andre ryttere bag sig. Han greb en pige i armen, og hun ville nodigt med ham, men han holdt fast ved hende, sa hun fulgtes noget med ham og hesten. Siden slap hun fra ham og kom over diget ind i Iokken og ville vaere hos saedemanden, men da Mourids Podebusk red gennem leddet, vendte pigen sig om og gik ned mod bsekken ved stendiget. Mourids Podebusk greb hende i armen og rykkede hende over diget til sig, og de blev sammen i en time, medens karlen red frem og tilbage, hvorpa Mourids Podebusk red ned til stranden, medens karlen var en halv time hos pigen. Kirstens ledsagerske Inger Pedersdatter berettede, at Mourids Podebusk gennede Kirsten med hesten, medens en anden karl red efter Inger, og da hun mente, at han ville »genne« hende, gik hun sin vej og fik folgeskab med Niels Svarrer et stykke, til han gik op ad lien. Hun horte kun, at Kirsten rabte, at him skulle bie.

Til bestyrkeUe av disse vidnesbyrd d. 12. maj lod Anders Bille avholdeen ny vidneavhoring pa herredstinget d. 2. juni. Her berettede Niels Lauridsen — vistnok den ovennaevnte Niels Svarrer — til hvem Anders Bille allerede d. L2. maj havde henvist, at han og radmand Niels Povlsen kom ridende efter Mourids Podebusk ud av Helsingborg, da de et stykke udenfor byen sa to kvinder ga pa vejen. Mourids Podebusk red hen til den ene av pigerne og snakkede med hende, medens de to borgere red ned til stranden. Pigen sprang over gaerdet og gik langs med ageren, medens Mourids Podebusk red pa vejen og talte til hende. Niels Lauridsenred hen til Mourids Podebusk og sagde: »Kommer, lader os ride«, men det svarede han ikke pa. Han havde ikke set Mourids Podebusk av hesten, for han red strax bort, men han havde hort, at Kirsten rabte indenfor gaerdet til den anden pige og bad hende bie, og siden sa han ikke Kirsten udenfor gaerdet. Pa tinget d. 2. juni modte Henrik Gyldenstierne,gift med Lisbeth Podebusk, for sin svoger og spurgte Kirsten, om det var gaet sadan til, som vidnet havde sagt. Ja, svarede Kirsten, altsammen, og hun havde ikke staet pa diget og snakket med Mourids Podebusk. Dette ma Henrik Gyldenstierne formentlig have insinueret, men der kom ikke mere ud av det, for Anders Bille henviste Henrik Gyldenstierne til, at hvis han ville have yderligere svar av Kirsten, matte han staevne hende til forklaring. Deter forstaeligt, at Anders Bille gerne ville have dette vidne avhort, for det gjorde kun Mourids Podebusks sag vaerre, at han trods opfordring til at ride videre havde fortsat med at plage pigen med sin tilnaermelser.

Kirstens moder Cecilie Nielsdalter forklarede d. 12. maj, at Kirsten havde klaget til hende samme dag over sin slemme medfart. Kirsten var da ogsa sa mishandlet, at hun den naeste dag la til sengs, og da kom selvejerbonden Mogens Bentsen og tjenestekarlen Hans Sorensen ind i Mogens Rasmussens gard, hvor hun sad i sengen og berettede for dem om overfaldet, sadan som hun havde vidnet, og viste dem sit bryst, som Mourids Podebusk havde hugget med sporen. Dette vidnesbyrd avgaves av begge de to msend42).

Kirsten havde altsa, som loven kraevede det, strax klaget over voldtsegtsforsoget,og om lordagen var hun sa restitueret, at hun og hendes moder gik til Rosendal for at klage til Anders Bille, der som lensmand havde dem i forsvar, men han var pa Gunnerstorp hos Jorgen Vind. Da Anders Bille kom hjem og horte, hun havde opsogt ham, sendte han dagen derpa — sondag — bud efter hende, og hun kom med sin moder og fremsatte sin klage og forklarede, at hun ikke havde kunnet korame med den til ham for, fordi hun ikke havde truffet ham hjemme om lordagen. I overvaerelse av en stor forsamling gjorde Kirsten sa rede for overfaldet. Til stede var hr. Anders Sinclair, jomfru Sofie Gait, biskoppen i Lunde stift dr. Mads Jensen Medelfar, Kirstens sognepraest hr. Knud Hansen i Allerum43) og hans nabopraest hr. Peder Thomsen i Krop44) og Marine, gift med praesten i Kvinge hr. O/«/45). Det har vaeret slemt for den stakkels mishandlede pige overfor de mange fremmede mennesker at skulle gore rede for overfaldet i alle dets detailler, men det har him gjort og vist dem sit sarede bryst, for herom har hr. Knud Hansen efter sin provst hr. Hans Arnoldsen i Helsingborgs befaling d. 24. maj skrevet en beretning, der i alle traek svarer til Kirstens vidnesbyrd pa tinge, og den er tiltradt av hr. Peder Thomsen. De to praester har ogsa gjort noje rede for Kirstens forklaring ora, hvorfor hun ikke allerede om lordagen kunne bringe sin klage frem for Anders Bille. Da praesternes erklaering ikke indeholder noget nyt til oplysning om overfaldet, ma den vsere tilvejebragtfor at stotte Anders Bille mod Mourids Podebusks beskyldning for at have truet Kirsten til at aendre sin fremstilling. Pa herredstinget spurgte Anders Bille udtrykkeligt Kirsten og Cecilie, om han havde haft bud til dem med trusel for at fa dem til at klage, men der svarede de, at de selv forst —forgaeves — havde vaeret Rosendal, og forst derefter havde han haft bud efter dem. Yderligere henviste Anders Bille til, at de adelsfolk og praester, der havde overvaeret Kirstens forklaring pa Rosendal om sjzndagen, kunne bekraefte, at han ikke havde truet hende, og at hun havde villet klage tidligere.

Anders Billes frygt for, hvad Mourids Podebusk kunne hitte pa at gore pa herredstinget, viste sig at vaere ugrundet, for han modte slet ikke, og da haris fuldmaegtig blev spurgt, om han havde noget at svare til Kirstens og vidnernes fremstilling, sagde han blot, at der skulle svares i sagen, nar Mourids Podebusk selv kom til stede. Dette skete aldrig.

Heller ikke forte Mourids Podebusk noget vidne for at bevise sin uskyld. Tvaertimod. Anders Bille havde naturligt nok onsket at fa fat pa de karle, der havde fulgtes med deres junker fra Helsingborg, og han gjorde da ogsa l?ors0g herpa. let brev46) av d. 21. maj til Christian Friis skrev han blandt andet: »kand ieg dig wenligen icke forholde, at ieg haffuer erfaret, at denne compaen Moridz Pudebuschis karll ved naffn Niels Pouelsen, som med hannem war i den uforskantlig gierning, skall nu ride for Mouritz der oppe under den hallandsche fahne«, og han beder derfor kansleren tale med Holger Rosenkrantz*7) om at anholde kumpanen og sende ham i jern ledsaget av to ryttere til Anders Bille, der selv havde skrevet til Holger Rosenkrantz derom. Hvorvidt deter lykkedesAnders Bille at fa fat i Niels Poulsen, kan ikke ses, men er det lykkedes, er han nok ikke sluppet helskindet fra sin andel i den affaere, selv om han ikke er blevet fort som vidne under rettertingssagen.

Pa herredagen i Kobenhavn d. 9. juli 1624 behandledes sa sagerne mod Mourids Podebusk for kongen og hele rigsradet med undtagelse av Anders Bille, der optradte som anklager sammen med Gabriel Kruse48). Forst fremlagde Gabriel Kruse sin del av anklagen, saledes som deter omtalt overfor side 8. Derefter tog Anders Bille fat, idet han fremlagde tingsvidnerne fra Luggude herredsting, hr. Knud Hansens erklsering og Mourids Podebusks brev av d. 28. april. Han procederede derpa forst om brevet, som han mente »mig utilborligen pa min sere angriber« og gjorde rede for, hvordan det var gaet til med Kirstens henvendelse pa Rosendal og henviste til, at da han havde vaeret bortrejst, kunne kan ikke have »instigeret« Kirsten Mogensdatter til hendes klage. Anders Bille mente, at Mourids Podebusk for dette forhold burde straffes efter recessens kapitel 20, hvorefter han skulle dommes som Iogner.

Mourids Podebusk fremlagde dels en — udateret — beretning, dels tre skriftlige indlaeg. I beretningen er han pa fuldt tilbagetog med hensyn til sine beskyldninger mod Anders Bille, og den lyder i dombogens referat: »Eftersom jeg skulle have tilskrevet Anders Bille et brev, at han skulle have truet et kvindfolk til at skulle nu vidne pa mig, hvilket, som jeg for star, han skulle nu ville udtyde, at jeg skulle have givet ham dermed sag, at han det gjort skulle have, hvilket ingenlunde har vseret min mening, men alleneste har skrevet ham til i den mening, at han ville lade mig vide, om han var saledes til sinds at ville gore, eftersom det var mig berettet, hvilket er ud av mit brev at erf are, idet jeg udav ham var begaerendes, at han ville lade mig vide noget svar derpa. Jeg har ej heller, ved min gud, desvaerre, nogen tid laest brevet, men forset mig, idet jeg efter den andens beretning, og som han mig for skrevet har, har underskrevet. Har jeg mig der udi forset, da beder jeg eders kongelige majestaet for guds skyld ville mig dette nadig forlade«.

Den tarvelige undskyldning at vselte ansvaret over pa skriveren, var i sig selv ganske vaerdilos, da Mourids Podebusk jo faktisk havde underskrevet brevet, og dette var i hele sit indhold netop sadan, som Anders Bille havde opfattet det: en grov beskyldning, og selv om skriveren havde givet sin herre et neddaempet referat, kunne hovedindholdet umuligt forsvinde, og det var jo da ogsa skrevet efter nans herres onske.- Der kan ikke vaere tvivl om, at Mourids Podebusk 10j.

Indlseggene er ikke mere vaerd. Med hensyn til »det klammeri« med praesten og bonderne i Landskrone, mente han ikke, at det kunne bevises, at praesten havcle klaget, eller at han selv havde givet arsag til striden. Bondernes vidner stemte efter hans mening ikke overens, og han bad om respit til at stsevne dem til landstinget, sa han kunne bevise sin uskyld. — Sporgsmalet om, hvorvidt praesten havde klaget, var irrelevant, idet kongen gennem lensmanden havde rejst sagen, og Mourids Podebuskhavde ikke i den maned, der var gaet siden vidneavhoringen i Landskrone, gjort noget tillob til at fa disse vidnesbyrd omstodt.

Endnu spinklere er hans indlaeg i voldtaegtssagen: hendes beskyldning var usandfaerdig, og hendes vidnesbyrd burde ikke komme ham til skade mod hans benaegtelse. — Han havde haft rig lejlighed til pa herredstinget at anfaegte hendes vidnesbyrd, men det var ikke sket, og mod de fremkomne overensstemmende vidnesbyrd fra andre, som han heller ikke havcle sogt omstodt, var hans benaegtelse ganske vaerdilos.

Endelig havde det ikke vseret hans hensigt at forulempe Anders Bille, men han ville l)lot have svar pa sit brevs sporgsmal om, hvorvidt det, der var ham berettet, var rigtigt, — og sa gentager han sin ovennaevnte erklaering.

Anders Bille kraevede ham straffet for voldtaegt efter gardsrettens 15. kapitel, der fastslog dodsstraf herfor, »efterdi det klarligen formeldes udi den jyske lovbogs fortale, at alle dommere og herredsfogeder skal sentere og domme efter forskrevne jyske lovbog udi de lande, som den er brugelig, sa og enhver dommer at domme udi enhver provins og lande efter deres lov, hvor de ikke findes at vaere imod recessen, forordninger, handfaestningen, gardsretten og soretten.«49). Om Mourids Podebusk skulle sta til rette, fordi han huggede den Helsingborgborger samme tid foruden skel og brode, indstilledes underdanigst til kongen.

Overfor Mourids Podebusks svage indlaeg kunne dommens indhold ikke vaere tvivlsom, og den blev da ogsa: »Efterdi vi befinder, at forskrevneMourids Podebusk tvende gange er indgangen i forskrevne praests hus og der gjort stor gewalt og overlast med sonderhug og anden utilborlighed,desligeste overfaldet praesten og ham saret, slagen og ilde medfaretuden al skyld og brode, ... da skal Mourids Podebusk sta samme praest til rette i'or void og haervaerk, sa og ham erstatte al hvis skade, han ham gjort har, dernaest efterdi det befindes, at forskrevne Mourids Podebusk den pige, som han er beskyldt for, ikke alene har overfaldet, men og det sin karl sadant at gore ham befalet, og pigens skrig og rab er hort, dertil ined hans voldsomme forsaet ogsa med slagen, stoden og saren efter hendes beskyldning bekraeftes og forskrevne Mourids Podebuskslig mishandling saledes modvilligen (o: mod hendes vilje) har ovet og bedrevet, da [skal] Mourids Podebusk inden sex uger romme alle vore lande, riger og fyrstendommer og derudinden sin livstid ikke mere lade sig befinde, sammeledes skal han derforuden indgive i Helsingborghospital 1000 rdl.50) og pigen 200 rdl., desligeste skal han tilfredsstillePeder Boge i Helsingborg, han overfaldet har. Belangendes den skselden Mourids Podebusk i sin missiv til hr. Anders Bille har tilskrevet,da efterdi han sig derudi her for retten har undskyldt og sadant avbedt, har hr. Anders Bille ham det efterladt.«

Mourids Podebusk undgik at blive domt sora Iogner ved sin undskyldning, og han slap med livet i behold, men ellers var domnien odelaeggende for ham, idet landsforvisningen ogsa betod hans udstodelse av det gode selskab, en social deklassering. Boden og erstatningen er store, vel vaerdien ay en snes tonder hartkorn, men da han var en rig mand, der i 1625 taxeredes for 1100 tdr. htk. til rostjeneste, er han jo kommet over det. Maerkeligt nok har doramen ikke fastsat nogen erstatning til den sarede bonde i Landskrone, skont Gabriel Kruse havde krsevet det, og skont Kirsten ikke havde kraevet den erstatning, sora hun fik.

Nar Mourids Podebusk ikke mistede livet, som gardsretten kraevede det, har domstolen vaeret mildere end loven, og det kan vsere, fordi voldtaegten ikke fuldbyrdedes, men maske ligger der heri, at da forbrydelsen hverken var sket i kongens gard eller et sted, hvor kongen opholdt sig, eller pa en adelsgard, men pa aben landevej, kunne det maske vsere tvivlsomt, om den kunne falde ind under gardsretten. Snarest har man dog maske lov til at antage, at rettertinget, hvor hard den av det idomte straf end var, har kviet sig ved at henrette en adelsmand for overfald pa en bondepige. Dog, hverken dengang eller senere gik domstolene altid frem efter lovens straengeste bogstav.

Allerede inden herredagen var avsluttet, viste folgerne av dommen over Mourids Podebusk sig. Fru Dorte von Buchwald61) kraevede ham d. 15. juli for 2820 rdl. in specie og 7 % rente, som skulle have vaeret betalt pa sidste Kieler omslag, men ikke var blevet det. Han var derfor blevet manet til at holde et serligt indlager52), indtil betalingen var sket, men heller ikke dette havde han gjort. Trods et lofte pa herredagen 1623 havde han intet betalt, og hun kraevede derfor noget av hans gods udlagt som betaling. Til stotte herfor fremlagde hun et brev fra Mourids Podebusk,udstedt d. 27. februar 1623, hvori han erkendte gaelden og renten og lovede at betale til naeste herredag. Nar Dorte v. Buchwald nu rejste sagen, var det fordi him ville have betaling eller et nyt brev, for han forlodlandet, og hans fuldmaegtig lovede brev og segl, og at him skulle blive tilfredsstillet med jordegods. Dommen fastslog, at Mourids Podebuskvar pligtig til at betale det krevede belob og bestemte, at han ikke matte avhaende noget av sit gods, forend fru Dorte v. Buchwald var blevettilfredsstille t53).

I sarnmenhasng med denne sag ma det formentlig ses, at da Mourids Podebusk, inden han forlod landet, sogte om tilladelse til at sselge av sit gods, skont han ikke var fyldt 25 ar, bevilgedes det ham pa betingelse av, at han forst skulle betale det, han var domt til at yde og tilfredsstille sine kreditorer, men da hansom naevnt endnu aret efter taxeredes til 1100 tdr. htk., har han ikke strax realiseret sine godser, og i al fald besad han endnu ved sin dod hovedgarden Skedal i Halland54).

Mourids Podebusk drog til Tyskland og gik i kejserlig tjeneste, hvor han blev oberst55). Sandsynligvis har han kunnet kobe eller hverve et regiment og derved faet titlen. Hans forhold i Tyskland kendes ikke, udover at han i 1631 blev gift med Marie Margrethe von Hatzfeldt-Wildenberg, med hvem han havde et barn, der dode tidligt.

Medens han var i udlandet, varetog hans svoger Henrik Gyldenstierne hans interesser og styrede hans gods, og i 1626 forbodes det denne at sende penge til ham, for hans soster Vibeke Podebusk, gift med Otte Lindenow til Borreby, havde faet 900 rdl., som hun havde til gode hos broderen56). Da hans moder fru Sofie Ulfstand dode i august 1625, skulle der skiftes efter hende i februar 1627, og Jorgen Vind fik ordre til at varetage hans interesser pa. skiftet57). Dette gav anledning til stridigheder mellem hendes born, og Laxmand Gyldenstierne og Palle Rosenkrantz fik ordre til at gore ende pa striden pa et mode i Kobenhavn, hvor parternevar til stede, og han fik lov til at korame hjem i kort tid i denne anledning58). Mdske har han under dette besog opnaet en benadning, for d. 19. august 1628 blev han sammen med andre adelsmaend indbudt til barselgilde hos kongen i anledning av hans datter Marie Catharines dab d. 24. august59). Sandsynligvis er forklaringen nu en anden, nemlig at skriveren i kancelliet har vaeret sa optaget av Mourids Podebusks brogedeaffaerer, at han er kommet til at saette ham ind pa listen over dabsgaesternei stedet for hans broder Henrik, der ikke findes pa den, og som jo, trods sine svagheder, ikke var kompromitteret. Det ma anses for udelukket,at Mourids Podebusk har vaeret i Danmark, da indbydelserne udgikd. gikd.19. august, for d. 26. maj kunne han kun vaere 14 dage i landet, fordi hans bestilling andetsteds, formentlig hans kejserlige officersstilling,kraevede hans naervaerelse i udlandet. Det ville dog ogsa vsere for maerkeligt, om han med denne dom bag sig kunne komme til hove.

Der er intet spor av nogen benadning, men han ma have faet tilladelse til at vende hjem pa kortere besog, for han var i Danmark d. 6. juli 1633, da han medunderskrev sin broder Henriks morgengavebrev til hustruen Maria v. Einsideln60).

Striden om arven efter hans moder fru Sofie Ulfstand var langvarig, og endnu i 1629 var den ikke avgjort, fordi Mourids Podebusk kraevede daekning for udgifter til sit bryllup, saledes som hans sodskende havde faet61). Hans pengesager synes i det hele taget at have vaeret i uorden, for i 1634 henvendte Hendrik Herman von oynhausen sig til kongen for at fa 1000 ungerske dukater, som hans avdode broder oberst Maurits Herman von oynhausen havde lant Mourids Podebusk mod en obligation. Han havde flere gange forgseves kraevet pengene, og kongen gav derfor Mourids Podebusk ordre til uden ophold at betale belobet, da pengene var forstrakt ham til stor nytte62).

I det hele taget var han ikke nem at fa penge ud av. To hamburgske kobmaend lante ham i 1634 1100 rdl., og han udstedte d. 6. September en obligation til Thomas Bilderbeck og Christoffer Fougett pa belobet med lofte om, at hans soster fru Vibeke skulle betale pengene for ham pa naeste Kieler omslag. Det skete imidlertid ikke, og kobmaendene ma have indset, at fordringen var av tvivlsom vaerdi, for d. 14. maj 1635 avhaendede de den for 900 rdl. og V2 tonde smor til en kobmand pa ChristianshavnHans Jensen. Maske har han regnet med lettere at kunne fa pengene ind her i landet, hvor Mourids Podebusk havde fast ejendom, men han blev skuffet, for da han sogte at fa indforsel i tre garde i oster herred pa Bornholm, fremlagde fru Vibeke Podebusks fuldmsegtig HerculesHansen dels et skode, hvorved Mourids Podebusk avhaendede Lensgaardog to andre garde til sin soster Vibeke, dels en forpagtningskontrakt,hvorefter han selv skulle nyde gardenes indkomster i nogle ar. Ved oster herreds dom fik Hans Jensen ganske vist ret til indforsel i gardene,men da sagen appelleredes til Bornholms landsting, gik det gait for ham. Forst druknede hans broder pa vejen til Bornholm og tog herredstingsdommenmed sig i dybet, dernaest, da sagen efter udsaettelse kom for, naegtede landsdommeren Mads Kofod ham indforslen, fordi der forela skode til fru Vibeke, og fordi et kongebrev av d. 1. maj 1630 beslaglagdealt hamburgsk gods i Danmark og forbod danske at betale gaeld til Hamburgere, ligesom et senere kongebrev av d. 18. marts 1637 forbod Hamburgere at drive deres naering i Danmark. Denne doin av d. 25. oktober 162 8 appellerede Hans Jensen til herredagen, men en rettertingsdomav d. 4. maj 1639 stadfaestede landstingsdommen, fordi den hvilede pa et adeligt skode og pa kongelige mandater. Hans Jensen matte oven i kobet give Mads Kofod 10 rdl. i kost og taering og blev iovrigt henvisttil at soge sin betaling gennem lov og ret. Da Mourids Podebusk var dod, og hans arvinger havde fragaet arv og gaeld, har Hans Jensen naeppe faet noget ud av den forretning63).

Efter dette for star man, at da Henrik Podebusk fra sin soster fru Vibeke fik et brev, som hun havde modtaget d. 16. februar 1637, og hvorav det fremgik, at deres broder Mourids var dod, sa udstedte han omgaende d. 18. februar et brev om, at han fragik arv og gaeld efter broderen, og dette brev lod han laese pa Viborg landsting64).

Denned var han nu alligevel ikke faerdig med sin vidtloftige broder, for en skonne dag fik han og hans sodskende en henvendelse fra deres svigerinde fru Marie Hatzfeldt-Wildenberg. I 1631 havde Mourids Podebusk med sin broders og sine svogres samtykke udstedt et morgengavebrev til hende, hvorefter hun skulle have Skedal, sa lsenge hun var enke, og hvis hun giftede sig igen, skulle hans sodskende have garden mod at udbetale hende 2000 rdl. Hun ville nu, da hun intet andet havde at leve av, nyde garden efter brevets ordlyd, men Henrik Podebusk og hans svogre svarede hende, at de ikke kunne erindre noget sadant brev, og de henviste hende til lov og ret. Hun klagede til kongen og fremsendte en notarialkopi av morgengavebrevet, og kongen skrev da til Mourids Podebusks arvinger, at det ikke syntes kristeligt at henvise hende til proces, men det ville vsere sommeligere at komme overens med hende, og kongen bad dem derfor sa vidt muligt forliges med hende, for hun var en fattig enke. Deter ikke sandsynligt, at en sa stridbar mand som Henrik Podebusk har fulgt denne venlige henstilling, men mere har ikke kunnet findes om sagen85).

Grove voldsmaend, der handler ganske hensynslost mod deres rnedmennesker,vil findes til alle tider, og i en tid, hvor hemningerne var faerre, drikkeriet staerkere og omgangen mellem mennesker ofte praeget av hardhed og selvhaevdelse, vil sadanne personers brutale tendenser lettere end senere fa frit 10b og blive til stor skade for deres omgivelser. Gennemgar man et blot nogenlunde stort antal tingboger fra denne tid, vil man blandt alle samfundsklasser mode folk av hans type, men bortsetfra set fraen abenbart sindssyg person som Sivert Rindskat til Herningshol m66) har han nok vaeret ret enestaende indenfor tidens danske adel. Det, som gor, at han er vaerd at beskaeftige sig med, er det lys, som hans sager kaster over tidens reaktion overfor en adelig voldsmand.

Det virker uhyggeligt, at bortset fra Kirsten Mogensdatter har ingen av de mange mennesker, han har overfaldet og mishandlet, turdet klage. Deis har de frygtet hans haevn, dels har deres tillid til ovrighedens evne til at yde dem beskyttelse abenbart vseret meget ringe. Deter sserlig grelt hos folkene i Christiansstad len, som end ikke ville folge lensmandens opfordring til at traede frem med deres klager, men heller ikke praesten i Landskrone, der dog matte formode, at han ville fa sin biskops og sine standsfsellers stotte, har turdet anklage Mourids Podebusk. Her ma man ogsa undre sig over, at lensmanden Gabriel Kruse ikke strax tog affaere, for han kunne ikke vaere uvidende om, hvad der var foregaet i den lille by, hvori han havde sit saede. Ganske vist var han i februar og i april 1624 i nogen tid fravaerende fra sit len i kongens tjeneste, men der havde dog nok vaeret tid for ham til at tage sig av sagen, hvis han havde villet67).

Et langt bedre indtryk far man av Anders Bille, der bade har sogt at fa bund i den mugne sag med drabet og strax har taget sig av den overfaldne pige. Den personlige vrede, han folte over Mourids Podebusks uforskammede brev, har nok foroget hans energi, men han var begyndt pa sin aktion, inden han fik brevet, og har fortsat den, hvad der dog var hans selvfolgelige embedspligt, skont han har folt sig personligt truet av voldsmanden og hans kumpaner.

Her star man overfor det andet interessante traek ved sagen: nar det kom kongen og kansleren for ore, at en raand, adelig eller ej, begik en forbrydelse, sa skulle sagen forfolges. Ikke alene blev der rejst anklage i voldtaegtssagen, men man fik ogsa fat pa overfaldet i Landskrone og sogte, ganske vist uden held, at fa noget at vide om Mourids Podebusks andre skarnsstreger.

Endelig fastslog dommen, hvordan man indenfor adelens kreds, og det var jo dens betydeligste maend, der sad i rettertinget, sa pa en standsfaelle, der groft havde forbrudt sig. Det kan maske forbavse, at man ikke fulgte gardsrettens bestemmelser efter bogstaven, da voldtaegten synes saerlig infam, og da Mourids Podebusk gjorde en ynkelig figur i retten, men vel kun den, der har vaeret til stede og har haft den tids indstilling overfor voldshandlinger, kan helt avgore, om mildhed har vaeret pa sin plads. Ogsa en senere tid kan vaere tilbojelig til at give en ung forbryder en rimelig chance for at rette sig, og Mourids Podebusk var kun et par og tyve ar.

Da der ikke findes nogen kongelig benadning, sa han har kunnet vende lilbage for alvor, er hans ophold her i anledning av skiftet efter moderen og broderens bryllup formentlig kun av midlertidig karakter, og i al fald foilob resten av hans liv i Tyskland.

Hovedindtrykket bliver, at der har hersket en uhyggelig angst hos jsevne folk for at komme i strid nied en adelig voldsmand, men nar regeringen fik viden om hans faerd, blev der grebet ind til bunds, og hans standsfseller tog handfast pa ham.


Fotnoter

1) Om slaegten se Danmarks Adels Aarbog 1908.

2) Dansk biografisk Leksikon.

3) Fussing: Herremand og faestebonde. 1942. Se registret.

4) ibd. — Festskrift til Knud Fabricius s. 168. — Herredagsdombog nr. 41. 1639 f. 283 ff., 397 ff.

5) Odense bys tingbog. 1638 M/8 f. 38. — Synet findes ibd. f. 41.

6a) Odense byfogeds conceptbog 1640—41 f. 42 b. —I 1632 sagsogte Henrik Podebusk Peder Bossemager til levering av en hos ham bestilt hagelform. ibd. 1632 6/8, 13/e.

6b) Fynske Minder. 1954, s. 48.

6c) Odense bys tgb. 1636 12/8 ?• 157 b, »/„ f. 182 og 1640 8/4 f. 267 b.

6d) ibd. 1639 28/10 og folgende tingdage f. 192, 194 b, 197 bog 199 b.

6e) ibd. 1639 Vii f. 194 b, 198 og i 8i8/±1 f. 201b.

7) Kane, brevb. 21/7 1624.

8) ibd. n. d.

9) do.

10) do.

11) do.

12) do.

13) Danske kancelli. Indk. br. 1623 8/8. Bilag I—4.1—4.

14) Dok. og akt. vedk. div. retssager 1624 9/7- Bilag 8.

15) Her sora i det folgende vil citater fra originaler blive gengivet bogstavret, medens dokumenter, der kun findes indfort i herredagsdombogen, blot bliver citeret ordret.

16) Danske kancelli. Indk. br. 1623 %. Bilag 1.

17) ibd. Bilag 3.

18) ibd. Bilag 4.

19) ibd. Bilag 2. — Dok. og akt. vedk. div. retssager 1624 9/7. Bilag 1

20) Han var endr.u i 1628 i tjeneste hos Mourids Podebusk og havde en strid med dennes svoger Henrik Gyldenstierne. — Danske Magazin 4. R. IV s. 76. — Senere var han i har s soster fru Vibekes tjeneste. Se ndf. s. 23.

21) Kane, brevb. n. d.

22) Dok. og akt. vedk. div. retssager. 1624 9/7- Bilag 6.

23) Kane, brevb. 1624 12/5.

24) Dette er en misforstaelse, for begge dele star i det naevnte kongebrev

25) Kane, brevb. n. d.

26) Dok. og akt. vedk. div. retssager. 1624 9/7. Bilag 7.

27) orje var annex til kapellaniet i Landskrone.

28) En bojlekurv, der beskyttede handen. Jeg takker museumsinspektor fru Bruhn Hoffmeyer for denne oplysning.

29) Hr. Christen var fodt c. 1555 og var saledes ca. 70 ar. Da sagen kom for rettertinget, var han dod d. 28. april 1624, og deter vel ikke usandsynligt, at overfaldet har vaeret medvirkende til hans dod. Cavallin: Lunda Stifts herdaminne.

30) Herredagsdombog nr. 30. 1624 9/7. — Det fremgar av Landskrone lens regnskab for 1624—25, at omkostningerne ved at lade to karle staevne Mourids Podebusk pa Krapperup og ved at lade provsten hore praestens vidnesbyrd var 3 ort til fortaering, medens staevninger og tingsvidner i Landskrone kostede 4 mk. Omkostningerne til rejsen til herredagen i Kobenhavn, hvor Gabriel Kruse dog samtidig havde en sag mod en utro ridefoged i Fers herred, var 6% dlr.

31) Kane, brevb. :n. d.

32) do.

33) do.

34) Dok. og akt. vedk. div. retssager 1624 9/7. Bilag 3.

35) ibd. Bilag 4.

36) Udtrykket er ikke klart, men skal maske hentyde til, hvad han har sagt pa Kullen, der la user ved Krapperup.

37) ibd. Bilag 5.

38) Helsingborg lens regnskab, jordebog og skattemandtal.

39) Sabelformet hugvaben.

40) gavn, fordel.

41) For at man ville erkende, at der virkelig forela voldtaegt eller forsog derpa, skulle der vaere hort rab om hjselp og vaere set blottet kod og revne klaeder. Gardsretten 1562 »/5 prgf. 15.

42) Herredagsdombog nr. 30 f. 202 b. ff.

43) Han var fodt 1565 og var praest her fra 1591 i al fald til 1631. Cavallin anf. v.

44) Han forte tilnavnet Brock og skal have haft flere stridigheder nied Anders Bille. ibd.

45) Hun ma have vaeret gift med en kapellan, for sognepraest i Kvinge var 1594—1642 hr. Claus Pedersen, der 1601—41 gift med Apollonia. ibd.

46) Danske kancel". i. Indk. br. 1623 8/8. Bilag 6.

47) Holger Rosenkrantz til Glimminge var 1620—25 lensmand pa Laholm og 1621 ritmester ved den hallandske fane. — Der er en mulighed for, at Niels Poulsen har skullet fores som vidne i Kobenhavn, men ikke er blevet det, for i Helsingborg lensregnskab for 1624—25 star, at der er givet Einert Udrider rejsepenge til fortaering i Kobenhavn »med den fange fra Mourids Podebusk«. Desvaerre mangier dei' bilag til denne post, og fangens navn findes ikke, sa der kan vaere tale om en anden person.

48) Herredagsdombog nr. 30 f. 202 b. if.

49) Efter skanske lov kapitel 218 skulle voldtaegtsmanden bode 40 mark til sagsogeren og 40 til kongen.

50) Ikke, som jeg ved en trykfejl har skrevet i »Herremand og fa?stebonde« s. 395. 11000 rdl.

51) Hun var siden 1618 enke efter Otto Rantzau til Schinkel og dode 1638. Danmarks Adels Aarbog 1913.

52) Husarrest pa aeresord.

53) HerredagsdoniDog nr. 30 1624 17/7.

54) Kane, brevb. 1624 21/7.

55) Dette fremgax av Thisets stamtavle i adelsarbogen, men der er ingen henvisning til kilden for denne oplysning.

56) Kane, brevb. 1526 4/3.

57) ibd. 1627 23/!, v/2.

58) ibd. 1628 Vi. Ul/i, 26/5-

59) ibd. n. d.

60) ibd. n. d.

61) ibd. 1629 1%.

62) ibd. 1634 26/7-

63) Herredagsdombog nr. 41 f. 408 b. 1639 «/5.

64) Viborg landstings dombog 1637 C. f. 94.

65) Kane, brevb. 1638 19/7.

66) Jyske Samlinger 2. R. II s. 145 ff., 11l s. 195 ff.

67) Kane, brevb. 1624 3%, "/4-

Med tack till tidskrift.dk: http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=72940

Hämtad från "https://luggude.slektforskning.se/w/index.php?title=1624,_Kongens_retterting,_dom_mot_Mourids_Podebusk_(dansk_artikel_om_domen)&oldid=7094"