1588, Sten Brahe till Knutstorp & Helsingborgs län
Sten Brahe blev ny länsherre till Helsingborgs län 1588. Dessa kungliga brev och förordningar handlar om detta.
Kancelliets Brevböger 1588-1592
24/6-1588
— Miss. fra Regeringsraadet (N. Kaas, P. Munk, J. Rosenkrantz og C. Valkendorf) til Lauge Urne til Beltebierg og Jörgen Brahe til Gundestrup om at vare til Stede, naar Steen Brahe til Knudstrup övertager Helsingborg Slot, före Tilsyn med, hvad In- ventarium af Jordöbeger, Breve, Registre, Skyts, Munition og andet han modtager, optegne det paa klare Registre og give det beskrevet fra sig under deres Signeter.
Sk. T. 2, 4.
13/11-1588
— Forleningsbrev for Stehen Brahe til Knudstrup paa Helsingborg Slot og Len, saaledes som afdöde Arild Ugerup havde det i Forlening. Han skal i aarlig Genant, fra 1. Maj 1588 at regne, have 1200 Dir., 7 Laester Rug, 23 Laester Byg, hver Last Rug eller Byg beregnet til 48 Tdr., 1000 Tdr. Havre, 18 Tdr. Smer, 61 fede Svin, hvert beregnet til 2 Dir., 40 Keer, 300 Lam, 300 Gees, 713 Hons, 2 Spegelaks, 9 Foderned og det Hö, Ved, Kul, Lysegarn, Kornsaekke, tomme Tender, Jaern og hugne Granbord, som Jordebogen indeholder; endvidere maa han oppebaere Slottets Avl og Affödning.
For den visse Indtaegt ud over Genanten skal han aarlig gere Regnskab, ligesaa for den uvisse Indtaegt, hvoraf han selv maa beholde Halvparten, dog forbeholder Köngen sig alene al Told, Sise og Vrag; han maa endvidere selv oppebaere Halvparten af Oldengaelden og, naar der er Olden paa Skovene, have fri Olden til Slottets egne hjemmefedte Svin. Han skal tjene Riget med 12 geruste Heste og maa ikke beregne Kongen nogen Udgift til Skriveren eller til Regnskabet, ligesom ej heller til sig selv eller til Slottets Folk. Han skal have Praesterne i Lenet med al den gejstlige Rente og Rettighed i Befaling, aarlig gere Regnskab for Krönens Indtaegt deraf, samtidig med at han aflsegger Slottets Regnskab; for sin Umage hermed maa han selv beholde Halvparten af Gaardfsestning og Sagefald af den gejstlige Rente. Han skal paa egen Bekostning holde Slottet i den Stand, hvori det nu er, og ikke beregne Kongen nogen Udgift for det Smaaarbejde, der laves derpaa, men skal der bygges noget saerligt, vil Kongen selv befale det.
Sk. R. 2, 11.
