1588, diverse Kungliga beslut om Tycho Brahe

Ur Kancelliets Årsböcker 1588-1592

12. Juli (Kbhvn)

Aab. Brev om, at Tyge Brahe til Knudstrup har tilkendegivet Rigens Raad, som nu har vaeret forsamlet her, at han efter Kong Frederik II's Begaering med störste Besvaer og Bekostning har anseitet en maerkelig Bygning og adskillige astronomiske Instrumenter til den fornemme, »loflig« Kunst Astronomiens Instavration og Forbedring, hvorved han er kommen i 6000 Dalers Gaeld, foruden hvad han har bekostet derpaa af sit eget Arvegodses Indkomst og af sin Pension og paa anden Maade; da han har gjort Bekostningen efter Kongens Begaering og til Kongens og Rigets aere, har han anmodet om, at der maatte blive taget Hensyn hertil, saa han i det mindste kunde komme fra det uden Skade, og Kongen har derfor efter Rigsraadets Betaenkning bevilget at ville give ham de 6000 Dlr., de 2000 af Rentekammeret til Mikkelsdag og de 4000 til förstkommende Omslag, at betale af Renning Reventlov, Embedsmand i Dugholms Kloster.

Sj. R. 13, II1.

23. Aug. (Kbhvn)

Aabet Brev, udstedt af Regeringsraademe, om, at Tyge Brahe til Knudstrup har tilkendegivet dem og de andre Rigsraader paa den udvalgte Prinses Vegne, at han efter Kong Frederik II's Begaering og efter den Forstand, han med synderlig Flid og Studering, ikke uden stor Baekostning, har erhvervet i den »loflig« Astronomiens Kunst, paa Öen Hveen med maerkelig Bekostning har indrettet en anselig Bygning og deri ny og fornemme Instrumenter til Astronomiens Forbedring, for at denne Kunst ikke alene maatte blive bekendt her i Riget ligesom andre boglige fri Kunster, men ogsaa maa blive forbedret her mere end andensteds. Riget til Aere og den afdede Konge til berömmeligt Eftermaele.

Tyge Brahe har derhos begaeret, at Regeringsraademe i Köngens umyndige Aar ville draga Omsorg for og til sin Tid formane Kongen til at sarge for, at den af Tyge Brahe paa Hveen indrettede Bygning med Instrumenter ikke alene maa blive holdt vedlige i hans stedse maa blive anvendt til samme Brug, og at der maa blive henlagt nödtorftig Underholdning dertil, for at det, der nu en Gang med stor Möje og Bekostning er indrettet, ikke skal blive til ingen Nytte og öde; endvidere har han begaeret, at hvis nogen af hans egne i Synderlighed eller siden nogen af hans naermeste Slaegt eller dernaest nogen af indfödt dansk Adel eller andre indfödte blev duelig til at forestaa det, han har opfundet og indrettet, han da frem for andre maatte vaere naermest dertil.

Da det er alle Regeringsraaderne vitterligt, at Tyge Brahe foruden sin Möje og Besvaer har anvendt ikke saa lidt af sit eget paa fornaevnte Bygning og lnstrumenter, og de ogsaa for en Del vide og kunne se, hvad Nytte og Beremmelse denne Kunst medferer udover den aere, som fölger med, at den i disse Riger laeres fuldkomnere og udförligere end andensteds, have de og Rigsraadet, saa vidt det kan ske i den umyndige Konges Aar, gerne bevilget Tyge Brahes Begaering.

De ville derfor paa egne og deres Medbrödres Vegne og med disses Samtykke love, at de alle gerne ville hjaelpe med til at befordre, at den af Tyge Brahe paa Hveen indrettede Bygning og de der anbragte Instrumenter paa Krönens Bekostning blive holdte i den Stand, hvori de nu ere, uden Tyge Brahes Skade og Fordaervelse, ligesom de ogsaa, naar den advalgte Konge kommer til sine myndige Aar, ville undervise denne, saa at han finder Behag i Astronomiens Forbedring og ikke alene holder det ved Magt, som er godt begyndt paa Hveen, men ogsaa sarger for, at der dertil bliver henlagt nogen vis Rente af Kanonikater og andre gejstlige Len, for at Godtfolk kunne bevaeges til at beflitte sig paa denne Kunst, og for at denne altid kan blive holdt ved Magt. Hvis nogen af Tyge Brahes egne findes duelig dertil. skal han fremfor andre befordres dertil, men er der ingen af hans egne eller af hans naermeste Sleegt, som kunne bruges, skulle andre af indfedt dansk Adel forordnes dertil; hvis der heller ingen af Adelen kan bruges, skulle andre danske indfödte bruges. Regeringsraaderne ville for deres egne Personers Vedkommende af yderste Forstand og Formue befordre og fremme Astronomien.

Sj. R.13, 36 b1.