Skånelagen

Skånelagen gällde i Skåne fram till 1683 tillsammans med Jyske Lov och Kristian IV:s recess.

1. Quid iuris sit si mater infantem post mortem patris dixerit Far man kunu oc dör han för en hun far barn. oc sigher hun oc hænnæ frændær. at hun ær mæth barnæ. tha skal hun sitiæ j eghen bægiæ thera uskifti tiuku uku oc til se mæth sinæ wæriande. ær hun ej mæth barne. oc ær thær gothæ quinnæ witni til. tha skiftæs eghn theræ. hus oc bolfæ oc köpæ iorth. halft hænnæ. oc halft bondæns arwm. annær gangæ til rættæ aruæ.

2. Annan man ma ey {arf standæ æn ﬂæn ær} cristindom far Sighær mothær oc hænnæ frændær at barn war föt æftær fathur. oc netæ fæthirnis frændær. tha skal mothær wæriændæ witæ mæth twigiæ mannæ witni. oc tolf næfndom mannum i kyni sinu at barn war föt. bithiæ sik swa guth hialpæ. at ﬂæt {banr} [barn] war föt mæth naghl oc næsæ oc mæth huth oc har oc fic sin cristindom oc scal thær foræ arf standæ.

3. vm barn warﬂær hema döpt Barn vm föt warﬂær. ﬂa scal ﬂæt hauæ guthfathær oc guthmoﬂær at kirkiu oc fa sin cristindom af preste æn warﬂær ﬂæt swa siuct. at ﬂæt ma æy til kirkiu kommæ. oc far ﬂo sin cristindom af andrum manni ællær af {kuni} [kunu]. tha standær ﬂæt arf sum ﬂæt ware cristnat at kirkiu. æn far ﬂæt æy cristindom. ﬂa star ﬂæt æy arf. for thy at höghæ man ma æy æruæ.

4. Dör kunu oc lewær barn æftir. oc warﬂær skialnaﬂ hwilkit theræ længær lifthi. barn ællær moﬂær ællær um them skil um at barn fic cristindom. ﬂa ær ﬂæn nærmær at wita at ﬂæt fic cristindom æn hin ær gen mælær. [oc] at ﬂæt yuær lifﬂi sinæ moﬂær. ællær faﬂur [witi mæth twiggia mannæ uitni oc tylftær eﬂe af kyni sinu næfndræ manne at barn yfir lifﬂi sin faﬂur ællær moﬂor] oc fic sin cristindom. ﬂæn scal næfnæ ær sac söker.

5. vm bondæ sun förær kono sina j bo mæth faﬂær sinum Far bondæ sön konu oc förær hanæ j bo mæth faﬂur sinum oc aflær barn wiﬂær hana. oc læghs æy fælagh theræ j mællin vm tha dör bondans sön. tha taki all hans börn fullan lot æftir theræ faﬂær æm wæl j köpæ iorth sum j bolfæ. æn af hans fæthrinis iortho fa the æy wattæ mer æn han wil giuæ them. læghs fælagh. tha fa the æy mer æn han atte j bo.

6. Vm ﬂæn man far kunu ﬂær börn hauir oc förær i garﬂ mæth sic. Far thæn man kunu ﬂær börn hauir. oc förer hana j garth mæth sæ. oc mæth börnum sinum. oc læghs hænnæ fæ æy j fælagh oc dör bondæn sithan. tha far konan ey mer æn en houoth lot withær hans börn. tho at hun förthæ til hundræthæ marc. oc bondæn oc hans börn atto ey mer æn thre mark ællær minnæ for utan iortho sinne. Swa ær oc vm bonden foræ j garth mæth the kunu ær börn hafthi.

7. Cvmmæ tu hion sammæn mæth rætum loghum. oc hauir annat thera enæ mark oc annat hundræthæ marc. oc skilias the siﬂæn ællær döth æth æller quik. skiftis e bo ﬂeræ j mællin ællær ﬂeræ aruæ vm ﬂe æræ döth til halfnathæ. köpæiorth oc bol fæ. annur iorth gangæ til rættæ aruæ. Takæ the arf oc æræ the ey barnmynd ællær arfbet tha gangæ han til rættæ aruæ.

8. Bondæ ma ey mæth loghum sæliæ konu sinnæ iorth för æn han ær barn myndær withær hana. æn sæl han ﬂa star thæt fore thy at hun ma ey kiære vm hans giærningæ e mæﬂæn han liuær. dör bondæn tha ma hun kallæ ofnæ aruæ til gialde. æm wæl ofna sit barn sum ofna andræ aruæ um thæt ær til

9. Skilias the kwik fore guz ræt tha skal hun kalla a bondæn til gialdæ oc ey ofna iorthæn ﬂær sum hun liggær for ﬂy at han war ﬂa hænnæ wæriande thær han salde. hauir han iorth tha gialde. hauir han ey iorth gialde bolfæ.

10. Sæl bondæn sina eghna orth bort. tha ær konan ey {skyd} [skyld] oc ey hænnæ arua at gialdæ atær bondanum oc ey hans arwm. for ﬂy at han ær bathe sin eghin wæriande oc sinni kunu. oc för æn han finge konu ﬂa mattæ han sit afhændæ.

11. Sæl bondæn bort kunu sinnæ iorth oc fa the ey bathæ börn samæn. oc skilias bathe ællær döth ællær quik. hauir bonden iorth gialde han. ællær hans aruæ vm han ær döthær hænnæ ællær hænnæ arwm vm hun ær döﬂ swa miklæ iorth oc æm goﬂæ sum han saldæ bort hænnæ iorth. hauær han ey iorth gialdæ bolfæ oc tylter eth otholbondæ

12. Sæl man bort sinæ eghnæ iorth fore tiughu marc ællær meræ oc dör han sithæn han hauir wærth takit um. tha skulu hans aruæ skiftæ withær konu hans. oc ær nokat uforthat af thy wærﬂæ. tha takæ bondans aruæ thæt. æn alt ﬂæt j köp ær kumit oc j salu. ællær a borth ællær bruthstok ﬂæt gialdær konan ey atær oc ey hennæ aruæ. En sæl bondæn kunu sinnæ iorth hwat hældær minnæ ællær meræ. e scal hennæ atær gialdæ hennæ ællær hænnæ arwm hwat sum görs af thy wærﬂe.

13. Sæl bonden athulkonu iorth oc haua {oc hauæ} ﬂe ey bathe börn samæn. vm ﬂa at kunu bondans döﬂe. kallæ hænnæ aruæ til bondans. tha late bonden ut ﬂæt han wil hænnæ arwm. oc witi ofna mæth tyltær eﬂe otholbondæ ær ﬂæn bondæ döﬂr ær ﬂæt kiænnis. witi hans arua ﬂæt sammæ mæth ﬂæm sammæ loghum

14. Sæl ﬂæn kunu sinnæ iorth ey hauir siæluir iorth. oc kiæræ aruæ at hænnæ döﬂæ gialdæ bondæn arwm bolfæ oc witi ofna mæth tolf otholbondum. wil bondæn ey ut lata oc gialdæ arwm. ﬂa stegnæ aruæ hanum ﬂing först et oc siﬂæn annat. Sökiær han ey ﬂe tu ﬂing. böte hinum ær sak söghær ta öræ foræ hwart ﬂing. Siﬂæn stæfnæ hanum thrythia ﬂing. gör han ﬂem ey ﬂa ræt böte konungi thre mark. Netær han at han ær ey sotær dyli mæth tyltær eﬂ otholbondæ

15. At bondæ liuandæ ma aldrigh kunæ kiæræ at han giærningæ hwat sum han gör vm hænnæ eghn. Alt thæt annæt barn windær ællær tapær J fælaghæ ﬂæt waræ aldræ ﬂeræ j fælaghe æræ sammen.

16. Qualiter emancipacio fieri Debeat uel quid iuris fiat Uilia börn skilias fran faﬂur sinum. faræ faﬂur thera a lanzthing ællær hæræzsthing oc liuse ﬂæt at ﬂe wilia skilias withær hanum. oc giui börnum sinum hwat han wil at sæ liuandæ. oc mer mughu ﬂe ey kræfuiæ at hanum liuandæ oc at swa görtho. tha warthe the sialf giærningum sinum. Mandrap skulu fathær oc frændær böte mæth them sum logh aræ.

17. Callær annær man a faﬂur fore barns giærningæ. oc sighær at barn ær j fælagh mæth hanum. oc ﬂæt ær ey. witj ﬂæt faﬂur barns mæth thingwitni sinu. ﬂæt æræ twe men oc waræ lös af {kauæ} [krauæ] hins.

18. Kallæ börn a fæthrini æftir faﬂur theræ döﬂæn oc hauæ ﬂe för fangit lot af faﬂur sinum. föræ atær ﬂæt ﬂe hauæ för fangit. baﬂe bolfæ oc iorth. oc sæte a iorth tyltær eth otholbondæ oc a bolfæ tylter eth laghfasta mannæ. oc ey ægho the fran æræ skild wald at göræ annat utan at alli aruæ wilia. wilia ﬂe ey atær föræ. kalli hinæ a stæthil sitia ﬂem til lanzthing ællær hæræzthing. æn wiliæ the æftær thæn laghdagh ær thingmen lægiæ til ey aftær föræ. tha böte the konungi thre mark fore ræt lösæ oc aruæ kræuæ tho sit ut sum för.

19. Dör barn j fælagh mæth fathær oc mothær tha ær ﬂæt til alzs rætæ theræ j mællin sum æncti ware.

20. Dör bonde oc ær ut aruæ til swa at at bondans ær barn oc kunu hans stifbarn ællær j fælaghe ællær utan. ﬂa resær ﬂæt ﬂem döﬂæ lot allum hans börnum til skiftis. æn swa ær ey um quinnæ alf.

21. Dör bondæ oc hauir uithær kunu sinæ baﬂæ dottær oc son. taki mothær swa lot som en son. oc dotter halwæ minnæ. Ær mothær oc döttær oc ængin sun. taki allæ æm mikit dottær æm mikit sum mothær. thæt ær ræt vm köpæ iorth oc bolfæ. fæthrinis iorth taki börn dottær halwæ minnæ en sum.

22. Dör mothær börnæ. tha ær sammæ ræt vm alt skifti utan swa mikit skil at bondæn myndær æftir konu sinæ. en lot bathæ j fæ oc j iorth. Allum börnum sinum til fæthrinis. hauir bondæn alt synir. tha takær han ey mer æn en sun. hauir han alt döttær. taki han e fullæn lot withær them. hauir han ey mer æn enæ dottær withær kunu sinæ tha myndær han twa lotær af hænnæ möthrinis iorth. for thi at han ær e man oc myndær manz lot.

23. Alt thæt ær mothær far oc möthrini heter taki all börn æftir hanæ bathe förræ kul oc æftri swa manghæ sum the æræ bathæ köpæ iorth oc bolfæ.

24. Sjtær bonde oc konæ sammæn barnlös oc dör annat theræ taki thæs döthæ aruæ alt halft withær hin ær liuær. swa kunu arua sum bondæns. Thættæ ær ræt vm köpæ iorth oc bolfæ annær iordt gange til rættæ aruæ sum logh æræ.

25. Uarthær delæ um iorth swa at summi kallæ fæthrini ællær möthrini oc summi köpæ iorth ware the næst witu ær allum {wil} [wiliæ] witæ til handæ

26. Eræ the syzskini oc ey samfæthræ oc ey sammöthræ. oc skil them um skifti scal. hwat fæthrini ær oc möthrini. tha skulu thera frændær skiftæ theræ j mællin. swa at et syzskini næfnæ siæx theræ frændær. oc annat næfnæ andræ siæx. oc the tolf frændær skulu swæriæ at ﬂe wiliæ ræt skiftæ theræ j mællin. The tolf men skulu göræ thæt fæthrini oc thær möthrini ær the wiliæ.

27. Eræ the samsyzskini oc skil them um skifti. tha næfnæ the oc tolf theræ frændær at skifta sin j mællin.

28. Far annær bonde arf ællær kunæ oc warthæ the ey barnmynd ællær arfbet. oc skiliæs the sithæn ællær döth ællær liuande. walde hwært arue sinum ællær theræ aruæ bathæ iorth oc bolfæ. utan thæt a borth ær kumit. ællær brutstok thær gials ey atær. dyls nokæt ællær iorth ællær bolfæ. witi hin ær dyl ofnæ iorth mæth tyltær eth otholbondæ. ofna bolfæ mæth tyltær eth laghfastæ mannæ warthær barnmynd ællær arfbet. walde hwær iortho sinni. hus oc bolfæ gange swa allum til skiftis rætum arwm sum logh æræ. dyls nokat sæliæ swa logh fore sum för ær mælt.

29. Aurum uice predij funcittur in diuisione. Thæt sammæ ær ræt vm gull ær um iorth at thæt gange at rætum arwm. æn köpæs iorth mæth gull ﬂa gangær hun sum annur köpæ iorth. thæt gull haldit ær gange til rætæ aruæ. Thæt j köp ær kommit oc j salu thæt gialzs ey atær.

30. Taks arf gen aruæ. tha bötær hwær annær um aruen ær thre mark, oc ey minnæ. tho at annær ær fyritiughu mark. gange hwær arf gen andrum arue e hwær sum {takit} [takin] ær. æn um fleræ warthæ annar wagh takni, tha gange [ﬂe] ut rætum arwm, dyls nokat sæliæ swa logh fore sum för ær saghæt.

31. Dyls alder arf. witi hin ær dyl mæth threm tyltum. tho at aruen ær ey mer æn öres mun. gar han withær nokat latæ thæt ut oc a tyltær eth.

32. Dör man oc hauir han börn taki ﬂe arf æftir han. hauir han barnæ börn. oc æncti barn taki the arf swa sum hwært sculdæ takæ æftir fathur sin. ællær moﬂor sinæ. ær en wagh et barna barn. oc annær wagh flere. tha taki thæt enæ æm mykit æftir fathur fathur. ællær mothot mothor sum all hin annur. Swa at um brothær hafthi enæ dottær. oc systær thre synir æller flere tha taker the enæ dottor emmikit sum allæ hinæ synir.

33. Er ey barn oc ey barnæ barn oc {ey} [ær] barnæ barns barn til ællæ frammer. thæ gange aruen æftir rætu antali. [taki kunu æmmykit sum karlæ.] oc arf scal allugatu fram gange e mæthæn aruæ æræ til. oc byrthæ men. æræ ey fram aruæ oc ær gangu arf. tha takæ thaghær kunu æm mikit sum karlæ.

34. Dör manz son oc hauir han ey barn thær rætær aruæ ær. tha taki hans fathur alt æftir han. oc æncti hans syzkini. ey half brothær hældær æn annær. hauir thæn döthæ mothær oc ey faﬂur. tha taki hun ey mer æn en lot withær annur börn sin oc hins döthæ syzskini.

35. Dör man oc hauir ey börn oc ey barnæ börn ællær andræ fram aruæ. ey fathur oc ey mothær. ey brothær oc ey systær tha ær fathur fathær oc fathur mothær. mothær fathær oc mothær mothær. fathur brothær oc fathær systær mothær brothær oc mothær systær brothær sun oc brothær dottær. systær sön oc söstær dottær. all æm nær at taki arf æftir hin döthæ. kunu æm mikit sum karlæ for thy at thæt ær gangu arf. co sithæn fran them kumbær taki e hwar sum byrth a withær hin döthæ

36. Quantum liceat patri nepotibus conferre uiuentibus filiis et eorundem nepotum patruis Giuær bondæ sinum barnæ börnum [iorﬂ] sæ liuændæ oc skötær them oc sæl thæm j hendær. oc warthær swa at bondæns börn æftir han döthæn ilzskæ iorth at hans barnæ börnum. the iorth ær han gaf them. ware the withær witu. at theræ fathur fathær gaf them. oc skötæ them. en mer ma han ey giuæ them. æn til theræ fæthrini cummi. ællær möthrini. hauæ börnæ börn ey j theræ hæfﬂum. tha ware bondans börn withær witu. at {bandans börn} [ﬂeræ faﬂur] sköte ﬂem ey. ﬂæt sammæ ma kuna göræ withær sin barnæ börn sum bondæn ma.

37. Que seculo renunciancium monasterio conferri possit a sano uel egroto Ujl bondæn quikær oc quiﬂæ fuldær. .j. clostær {föræ} [faræ]. tha ma han mæth allum houoth loth sinum in fara. warthær han siukær. tha ma han haluan giuæ clostre ællær hwæm sum han wil. oc ey mer. fran arwm ey clostre hældær æn andrum mannum.

38. Giuær bondæ barn sit j clostær. tha ma thæt ey kræfuiæ arf æftir han döthæn utan han wil giuæ thy nokat.

39. Hauir man andræ aruæ æn börn sin. tha ær alt thæt han a bathæ j fæ oc j iortho hans houoth lot. hauir han et barn. tha ær alt halft thæt han a. hauir han flere börn. tha takir han lot withær hwært theræ swa sum han a.

40. De transeuntibus pro alimonia in alterius potestatem. Uarthær man usal oc fatökær swa at han ma ey siæluir hiælpæ sic. ællær ælli oc siukdom gar them a hændær. tha biuthæ han sic næstum aruum. at the takæ withær hanum. wil thæn wanföræ oc wiliæ swa aruæ. tha skifti egn hans sin j mellin. oc hin wanföræ fare aldre therræ j mællin. oc thæt liusæ the a thingæ. wil thæn wanföræ ey swa faræ aldræ aruæ j mællin. tha skifti eghn sinæ aldræ aruæ sinnæ j mællin. allæ j howoth lotær. oc sialwm sic {j} [oc] houoth lot. [oc waræ siﬂæn huar han wil mæth sinum houothlot.] ær thæs wanföræ houothlot bæthræ æn thre marc æftir han döthæn. tha skiftis thæt aldræ hans aruæ j mællin. ær ey mer æn thre marc tha haui hin thæt ær hin war mæth fore sit æruathe.

41. Uiliæ aruæ ey taki with ﬂem wanföræ tha fare han til things oc liuse fore thingmannum at the wiliæ ey withær hanum taki. oc sithæn lægiæ thinghmen {laghdaghæ} [laghdagh] fore allæ aruæ oc fore hin ær flat föræs wil. wiliæ aruæ ey til things kummæ oc withær hanum taki. tha æghæ {hans} [han] wald at {före} [fare] til thæs manz ær han wil mæth allu thær han a. tho swa at allum se för laghbudhit

42. Thæn man withær them takir flat föræs wil. warthe allum hans {giærningæ} [giærningum huat sum han gör] æm wæl konungs ræte oc ærchibiscops sum andr. dræpær han man. böte hin ær withær hanum hauir takit thrithing af allum man botum. oc frændær twa loter. warthær han dræpin taki oc hin swa mykit af allum botum withær frændær.

43. Kiærær flat föring at han hauir ey swa fot sum hanum war iattær. tha witi thæt bonden mæth twigia manna witni oc tyltær eth at han hauir swa got sum han iattathe hanum ællær thingmen wisi til dughandæ mæn. at latæ witæ. at han hauir swa got sum han ma wæl litæ at. wil han ey logh se oc ey æftir gotha manna a syn {withræ} [withær] waræ. tha fari han bort oc kiænnæ siælwm sic. oc fa ængin pænning af thy ær han gaf. utan han wil atær til {föræ} [faræ] oc litæ at sliku sum han hafthi förræ.

44. Dör mothær börnæ. tha ma ey fathur af hændæ börnæ sinæ möthrinis iorth. utan han taki iortho j gen til fulzs utan swa mikin lot sum han myndær æftir kunu sinæ.

45. Quibus prohibitum sit alienare predia sua usque ad certum tempus Swenbarn ma ey sæliæ iorth sinæ oc ey andræ lund af hændæ för æn thæt ær fæmtan wintær gamalt. Mö barn aldrigh för æn thæt ær mannæt. Ænkæ ma bathe sæliæ sinæ iorth oc skiftæ. tho swa at thæn ær withær hænnæ ær næste frændæ oc hænnæ gift waldær.

46. Uarthæ barnæ iorth uloghlikæ sald ællær köpt. oc kallæ the sithæn a iorth. oc sighæ at the hauæ wranglikæ mist tha late the ut hinum wærth ær iorthenæ hauir handæ mællin. oc a tyltær eth otholbondæ at the ægho ey mer ut at late oc haui iorth sinæ.

47. Gar börnum ysaldæ a hendær swa at the gitæ ey föt them utan the sæliæ iorth therræ tha mughu the sæliæ mæth therræ næstæ {frædæ} [frændæ] rathe oc tha star thæt köp.

48. Thighyæ börn oc kæræ ey ofnæ ﬂrim wintrum sithæn the æræ laghwaxen tha ær hin withær wærn ær handæ mællin hauir fore lagha hæfth ær han hauir ofna hauat.

49. {sighiæ} [Sighæ] börn at the waro æplis börn thaghær theræ iorth warth sald oc hin ær köpt hauir sighær at the waro ful wæxin. [tha ær thæn næmer witni ær cöpt hauir mæth tyltær eth. oc tviggia manna witni. bithia se sva guth hialpa sum han fic mæth thera ia oc wilia. oc at the waro laghwaxen tha. sva at the matto thera iorth sæliæ oc sic afhænda loghlica gör hin swa ær cöpt hauer nyti sins cöps.]

50. Sæl man iorth sinnæ ukunnum {mannum} [manni]. oc kiæræ frændær sithæn at ﬂæm war ey laghbuﬂit. tha mughu ﬂe ey kallæ ofnæ iorﬂ. oc ey ofna hin ær köpte. utan ofna hin ær salde. at han loghböth ey frændum sinum. gar han wiﬂær ær salde at han laghböth ey frændom sinum böte ﬂem ﬂre marc. dyl han sæliæ frændum tyltær eth laghfasta manna.

51. Uil man sæliæ andrum iorﬂ. tha skal skötæ ofnæ ﬂingi. æn skötæs ey ofna ﬂingi. ﬂa liuse the ﬂæt ofna ﬂingi.

52. Barn æftir faﬂur sin. wæri fore allum kunnum manum. oc andrum mannum æm wæl alt ﬂæt [ær ﬂæs faﬂær] hafﬂe j hæfﬂum sinum. iorﬂ mæﬂ tyltær eth oﬂolbondæ. oc bolfæ mæﬂ tyltær eth laghfasta mannæ. oc scal han swæriæ at hans faﬂær ate ﬂæt {wilt} [vilt] oc vspilt.

53. Sæl faﬂær nokat sinu barne j hændær oc far ﬂæt barn annat barn oc dör siﬂæn. oc liuær barnæ barn. oc wil aldæfaﬂær aftær takæ ﬂæt han salde sinu barne. ﬂa a barnæ barn at væriæ sit fæthirni fore ﬂem. oc hwa sum ofna kallær.

54. Syzskini mughu e mæthæn the liuæ kallæ hwært ofnæ annat til iafnaﬂæ oc til ræt skifti. oc ﬂo swa at e witi hwært sit lot fal. ﬂær sum ﬂæt hauir lutit. lo fal scal witæ mæﬂ tyltær eth oﬂolbondæ. ﬂæt syzskini sit lot fal hauir bort latit ma ey kallæ hin annur til iafnathæ

55. Skiftæ börn æftir fathur sin husa tofter allær ut iorﬂ oc ær annur wærræ æn annur. oc bötes tha the skiftu mæﬂ andre iorﬂ. oc hin ær tha fik wærræ. tha ﬂe skiftu haue bæﬂrat sina mæﬂ costnaﬂe oc æruaﬂe sinu. um ﬂa kallær siﬂæn hin a tilgiarth ﬂær til giorﬂo ﬂa ﬂe skiftu oc biuﬂær til reps ﬂa witi han mæﬂ tyltær eth otholbondæ. at {…} [ﬂæt] war aldrigh [til giort] ofna hins iortho. oc siﬂæn logh ær förﬂ tha iafnæ sin j mællin

56. At börnum fathur lösum oc ær baﬂe til faﬂur faﬂær oc mothær {moﬂær} [faﬂær]. ællær andri fæthrinis frændær oc möthrinis. alli æm nær. ﬂa wari [ﬂe] nest at wæriæ börn [a] fæthrinis {hafæ} [alf] æra. ær annær man nærmær a möthrini æn a fæthrini. ﬂa ware ﬂæn nærmer wærn. e ﬂo swa mæﬂ frændæ raﬂe. at thæn ware withær wærn ær wæriæ wil oc ey hæriæ. ær moﬂor faﬂur til. tha ær han nærmer æn faﬂur broﬂær. at wæriæ börn. Swa nær sum annar ær andrum. tha ma han ey wara hans wæriande. oc ey sin eghin för æn han ær fæmtan wintær gamal. oc ey för göræ gen konungs ræte oc ærchibiscops. gör han gen andrum bondæ tha skal han böte sum logh æræ.

57. Frændær mughu ey taka börn fran moﬂor ﬂerræ e mæﬂæn hun wil manlös wæræ. oc sithiæ for börnum sinum. oc ey ﬂerræ eghn v hæigthæ. frændær sculu til se at mothær for hægthær ey eghn börnæ sinnæ. wil mothær börnæ mannas. walde ﬂæn eghn börnæ ær næst hauir wærn. ær annat barn spæt ware ﬂæt mæﬂ mothær e til thæt ær siu wintær gamalt. oc hin ær gömær barns eghn giuæ {bars} [barns] mothær hwært ar half marc til fostær lön utan swa rikir man se at han wiliæ mer giuæ.

58. Hauir man baﬂe athul kunu börn. oc slökifrith börn. oc wil han giuæ sinum slökifriﬂu börnum nokat. tha fari han a lanzstingh oc liuse at ﬂe ære hans börn. oc giui ﬂem ﬂæt han wil. iorth sköte han oc bolfæ liuse han fore thinghmannum oc sæli ﬂem ﬂæt j hændær at se liuande. fa ﬂe ey j hændær at han liuande. ﬂa kalli ækki at hanum {döﬂan} [döﬂum]. oc æptir faﬂur döﬂæn ﬂa fa ﬂe ey annur arf. æn ﬂæt ær han gaf ﬂæm sæ liuandæ. æn æftir syzskini sin takæ ﬂe æm mykit sum athulkunæ börn. um ﬂe fingu hint ær ﬂera faﬂur gaf ﬂem at se liuande oc ey ællær. ﬂæt ma oc ey dughæ slökæfrithæ börnum til fæthrinis at faﬂær kallær sic waræ brytiæ ﬂæs. utan til swa mikit sum ﬂe hauæ utan iathurs j hæfﬂum siinum. oc [ey] ma thingwitni dugha thy at faﬂur gaf nokat um han saldæ thy ey j hændær. hwat sum faﬂur ær hældær hel {ær döﬂær} [ællær siukær] e scal han til thinghs faræ oc liuse fore ﬂinghmannum ﬂæt han wil giuæ sinum slökifrithæ börnum æftir moﬂær sinæ oc æftir hænnæ börnum. tha taki ﬂe arf fullan oc allan hwat ﬂe æræ hældær ﬂinghliusd ællær ey.

59. Aflær man börn j lönd withær ﬂe kunu ey ær hanum gift ællær gulfæst. ﬂa ær ﬂæt ey aﬂulkonæ börn ﬂo at han far hana siﬂan mæﬂ loghum. æn all ﬂe börn siﬂan {warﬂær} [warﬂæ] aflath hun ær gift oc gulfæst. ﬂa æræ ﬂe aﬂulkonæ börn. ﬂæt barn ær för ær aflat takir oc ey arf æftir sin fathær utan ﬂæt warﬂær ﬂinghliust. oc faﬂær giuær thy nokat. æn æftir moﬂær oc syzskini tha takir ﬂæt arf æmwæl sum annur börn.

60. Hauir man slökifrithu börn oc æræ ey ﬂinghliusd tha scal han ey taki arf æftir ﬂæt um ﬂæt dör för æn han. Bötær um ﬂæt dræpit warﬂær. tha taki han ey oc ey böte fore giærningæ ﬂæs.

61. Hauir man börn wiﬂær huskonu sinæ oc ær ey frælsæ giuit. oc ey ﬂinghliust böte ey mer for ﬂæs giærningæ æn foræ annat annöthoghith hionæ.

62. Hauir man slökufrithu börn oc wil han giuæ {thy} [them] alt æftir sic. ﬂa faræ han til ﬂings oc liuse ﬂæt. oc sköte ﬂem. sithan taki ﬂe alt æftir han. hwat ﬂe æræ hældær innan iathurs ællær utan. far han siﬂan athulkonæ börn. ær han liusde ﬂæt. ﬂa fa ﬂe slökifrithu börn ey mer æn haluan lot wiﬂær athulkonu börn.

63. Sæl faﬂur nokat j hændær slökefriﬂu barne utan iaﬂurs. swa litit sum ﬂæt ær. ﬂa far ﬂæt ey mer æftir faﬂur döﬂæn. hauir han ey aﬂulkonu barn. ﬂa takir {han} [ﬂæt] alt æftir han. hwat fathær ær hældær hel ællær siukær. e scal han sköte oc liusæ ofna ﬂingi ﬂæt han wil giuæ {sinu} [sinum] slökefriﬂu börnum. ællær wet ﬂæt alzsiki. ey tho at han gör ﬂæt j sottum ofnæ dözs daghi sinum. thaghær slökifriﬂubarn ær swa ﬂinghliust oc swa withær fæthrini kumit sum nu ær sagth. tha takær ﬂæt fullæn lot {wiﬂær} [æftir] sin syzskini um ﬂæt scal æruæ {ﬂæt} [ﬂæm]

64. Er mangh börn annærs manzs. oc far annær man ens ﬂerræ lot. ællær twigiæ j iorth ﬂærræ uskifti. bæræ swa manghæ lote innan. tha skiftæ scal sum eghandæ æræ oc ey swa marghæ sum ﬂe waræ. at e horo marghæ lote annar man hauir fangit j therræ iortho. tha læggiæs ﬂe alle samman

65. Quid iuris si aliquis pro alio Respondere ceperit Swarær man ska fore annan. tha scal han mæﬂ loghum fæstæ böter fore han ællær logh wil hin siﬂæn ær han swaræﬂæ fore ey hanum at lythæ. ﬂa scal hin ær fore han swaraﬂe. ællær böte ællær haldæ vppe logh ﬂe ær fæst waro æm wæl iærn sum logh. for thy at hwa sum v loghum swarær. han scal {ulgh} [uloghum] vppe haldæ.

66. Qualiter uniuersitas quod in loco publico factum fuerit poterit de molliri Bo mæn j by samman oc {kiærær} [kæræ] summe grannæ at annær man hauir husat gatu oc forta ﬂerræ. ﬂa ware {ﬂæn} [ﬂe] wiﬂær witu. ær allum {wil} [wiliæ] witæ til hændæ. oc siﬂæn iafnæ ﬂe allæ {husætoftærnæ} [husætoftær] sin j mællin vm allan by ﬂerre ær ﬂem skil yuir. ær annær ﬂæn ær ey wil til reps latæ. oc til ræt skiftis. tha {stænæ} [stæfnæ] grannæ hanum til ﬂingsællær til konungs ællær archibiscops. oc late ﬂær læggia {laghdaghæ} [laghdagh] fore hanum. wil han ey repæ æftir ﬂæn laghdagh. til ær laghﬂær. ﬂa waræ han sæctær at konungs ræt ællær archibiscops.

67. Si uia unius ville impeditur Fæstis wægh j by fore grannum allum ﬂa witi grannæ ﬂem ut mæﬂ tyltær eth oﬂolbondæ. oc twigiæ mannæ witni til aﬂulwæghæ

68. Si uia communis impeditur Fæstis wægh fore {fore} hærazmannum oc andri bygd til köpingæs ællær til standæ. ællær til scogs. ﬂa witi hæræzmæn ﬂem wægh. ﬂær ﬂe wiliæ mæﬂ tyltær eth otholbondæ. oc twigia mannæ witni. the tolf mæn wægh sculu witi. scal til næfnæ a. ﬂinghi ællær fore konungi. ællær archibiscope wiliæ ﬂe ey swæriæ til wæghæ ær til wartha uældæ. ﬂa liggiæ ﬂem ﬂre marc withær at konungs ræte.

69. Skil soknæ mæn um kirkiu wægh oc mughu ﬂe ey warﬂa sate sin j mellin. ﬂa late archibiscop næfnæ til tolf mæn . af kirkiu socnæn. oc late ﬂem wite til wæghæ. ﬂær ﬂe wiliæ. wiliæ ﬂw ey swæriæ. ﬂa liggia ﬂem withær ﬂre marc. at archibiscops ræt. ﬂæn man ær spillær aﬂulwægh mæﬂ græft ællær mæﬂ adrögh ællær han mene mæﬂ garﬂe. böte konunge ﬂre marc.

70. Qualiter cogendi sunt consortes de silua ad diuisionem faciendam. Bo mæn j by saman oc haui alli almænning sammæn. sogh ællær liung. ællær andræ öﬂæ marc. oc wiliæ summi yrkiæ. oc bæﬂræ sinæ iorth. oc sumi wiliæ ey. ﬂa kallæ hinæ yrkiæ wiliæ hinæ andræ til hæræzsﬂings. ær ey wiliæ yrkiæ. ællær til lanzsﬂings. oc læggiæ til fæmt at ﬂe kumi alli til {reps} [oc repæ] iorth sin j mællin. wiliæ ﬂe ey til kummæ oc repæ. ﬂa yrki hini ær wiliæ sin lot. oc hini ær ey wiliæ til kummæ oc skiftæ. fa æncti skifti af ﬂæm yrct hauæ.

71. Qualiter sopiri debeat controuerisa duarum uillarum uel super terra que ornome uocatur. Skil by withær annur um marcæ skiæl ællær wiﬂær ﬂorp. ﬂa scal næfnæ tolf mæn. ﬂe ær aldungæ æræ j bygden. oc latæ swæriæ markæ skiæl ﬂær sum ﬂe wiliæ. oc ﬂe ﬂoro fore guﬂi. Skil oc mæn j by um ornnmmæ. oc {annær} [andræ] iorﬂ. ﬂa ær ﬂættæ sammæ ræt. oc logh ﬂerræ ær swæriæ sculu. ﬂa ær ﬂætte munhæfthe. biﬂiæ sic swa guﬂ hiælpæ. at ﬂe göræ ﬂæt ey fore wild. oc ey fore fæ. utan fore ﬂæt at ﬂe wæntæ ﬂæt ræt markiæ skiæl wæræ. oc swa hauæ ﬂe hört af ﬂerræ forældrum wil annar man sæctæ hinæ ær markiæ skiæl ær til hændæ soræt. sighiæ at han hauir fangit nokat frammer mæﬂ köpe ællær andræ lund. ﬂa stande ﬂe fore mæﬂ tyltær eth otholbondæ. fore ﬂy at aldungæ mughu ey annat göræ æn swæriæ ﬂæn wiﬂær hæfﬂ ær ﬂæm ﬂykke ræt wæræ ﬂæt ær ﬂerræ munhæfﬂe fore hinum sculu swæriæ. biﬂiæ sic swa guﬂ hiælpæ at hini soro ræt. oc a han fore ﬂy oc ængin annan man. warﬂær by aldær sæctathær um ﬂæt sammæ ﬂa skulu ﬂe alli höfﬂe eﬂæn. ær bo j by sammæn. swa marghæ sum ﬂe æræ. oc ær allæ ﬂerræ eﬂ sum et munhæfﬂe ware. siﬂæn gangi til ællefue mæn oﬂolböndær oc swæriæ æftir allum hinum. wil annær ey höfﬂæ eﬂæn af ﬂem j by bo samman. ﬂa misti han swa mikit sum han a j hinu ær at ﬂem ilzskæs. oc hini hauæ ﬂæt ær ﬂe kallæﬂu ofnæ. ær annær man j for fallum ﬂæn j ﬂem by bor. ﬂaghær han scal swæriæ. witi twe men hans forfal. oc siﬂæn han kumbær hem ﬂa swæriæ han ﬂæt sammæ ær hini soro allæ förræ. ær eﬂæn höfﬂaﬂu. oc haui sin lot swa sum ﬂe ﬂerræ. wiliæ aldungæ ﬂe ær til warﬂæ næfndæ ey swæriæ markæ skiæl. ﬂa liggiæ ﬂæm wiﬂær ﬂre marc. at kunugs ræte ær ey wiliæ swæriæ.

72. Skil {man} [men] um iorﬂ ﬂe j bole ægho samman ﬂa mughu ﬂe hwær dagh iæfnæ sin j mællin swa at attung kalle a fiarﬂung. oc fiarﬂung ofna halft bol. oc halft bol ofnæ helt bol. helt bol ma cumma allan by til reps. swa margh bol sum ﬂe æræ. wil ey firaﬂung repæ wiﬂær attung. ællær halft bol wiﬂær fiarﬂun ællær bol wiﬂær halft. ællær by wiﬂær helt bol. faræ ﬂæn ær kiærær ofnæ hæræzsﬂing ællær a lanzﬂing. et oc annat oc stæfnæ ﬂæm ﬂing. ær ey wiliæ repæ. Cumbær han ey gen oc swarær. hanum ræt ær kiærær. böte hanum twa öræ fore hwært ﬂing. oc siﬂæn stefnæ han hanum ﬂriﬂiæ ﬂing. gör han ey ræt [a] ﬂriﬂiæ ﬂing. böte hinum ær kiærær ﬂre marc [oc kunungi ﬂre marc.] fore rætlösæ

73. vm bool skil wiﬂ allan by The men j bole æræ sammæn. mughu æm wæl iæfnæ sin j mellin siﬂæn saat ær. sum för. oc hin ær annærs hauir saat. misti sæﬂ {sinum} [sinnæ] {vm} (Æn) swa ær {at} (ey) vm bol skil wiﬂær allæn by. fore ﬂy at ﬂa scal biﬂæ til corn ær af skoræt. utan han lagﬂæ for buﬂ a. för æn ﬂe saﬂo. fore ﬂy ægho ﬂe at repæ oc böre fore. oc mistæ sæﬂ sinnæ. um af ﬂem reps nokæt.

74. Horo husætoft ma gen kallæ vtlænde oc vtlænde husætoft Sæl man ut lændæ sit. minnæ ællær meræ. oc hauir han siæluir æftir husæ toft. oc ﬂæt til [ﬂre] akræ en akær j hwær wang. um ﬂre wangæ æræ. ællær twa akræ um twa wangæ æræ. ællær en akær vm en wang ær. oc far annær man siﬂæng at köpæ ﬂe sammæ husæ toft. mæﬂ ﬂrem ællær twem ællær enum akri. swa sum wangæ æræ til ﬂa ma han witi alt ut lændæt til husæ toften {æra til} [um ey æra wiﬂær] giald. ﬁættæ wiliæ summi men at loghum hauæ. fore ﬂy at for husæ togt scal man leﬂing innæ oc stuæ reﬂe. ællær cumbær ﬂæn illæ wiﬂær ær allæ skyldær scal vppe handæ fore husæ toftenæ oc ey meræ. scal oc ey swa wæræ at man scal witæ ut lænde til husætoft. ﬂa wet rep ikke wætæ. fore ﬂy at scal man {ey} [e] wæræ wiﬂær logh före sinæ hæfth. oc wet han horo mikit han a yuir attung ællær fiarﬂung (oc) mælær swa j gen. repæ um ﬂu wilt. swa mikit hauir iæk fangit j ﬂinum lot. oc ﬂæt wil iæk hauæ fore minnæ hæfﬂ sakæ. ﬂa dughær rep ikke wætæ fore ﬂy at ey taks fran hanum wætæ mæﬂ repæ. oc scal rep neﬂær leggiæs ﬂa ﬂykkiæs ﬂe logh unyt wæræ. at man scal fore sinnæ hæfﬂ saka witæ akær ællær æng fran husæ toft. far man oc alt ut lænde. ﬂa ma han witæ husæ toft til ut lændæs mæﬂ ﬂæm sammæ loghum. loghen skulu wæræ tyltær eth oﬂolbondæ.

75. Vm hæfth oc rep. Summæ wiliæ ﬂæt at loghum hauæ at hwær scal ﬂæn wiﬂær wærn wæræ ær ﬂre {halmæ} halmæ hauir ofnæ hauit w ilt oc uspilt. hwat han hauir fangit. akær ællær æng. for ﬂy at. ællær cumbar ﬂæn illæ wiﬂær ær usall warﬂær oc fatökær. um han ma ey sæliæ bort. akær ællær æng. sic til hiælpæ. oc bo ofnæ sinni eghne husætoft til döﬂræ daghæ. mæﬂ litlu utlændæ. hældræ æn waræ annærs manz landbo. scal man ey mughu ﬂæt göræ. ﬂa ﬂykkiæs han ey waræ fræls yuir sinu eghnæ. oc ey ær rep vnyt fore ﬂæs sakæ. fore ﬂy at ﬂe mæn j by bo sammæn. witæ wæl hwilkin ﬂerræ grannæ atung a. oc hwilkin fiarﬂung a. ællær {mmer} [mer] ællær minnæ. oc fore ﬂy ﬂaghær repæ scal oc witi ﬂæt grannæ. at repæ scal. man wiﬂær hin annær oc repæs nokat af hanum. ﬂa mistær han ﬂæs um han mælæ (ey) j gen. för æn repæs. [æn mælær han sua j gen för æn repæs]. repæ um ﬂu wilt. iæk {oc} [ællær] minæ forældræ haui fangit aff ﬂinni iorﬂo öræs land. ællær meræ. ællær minnæ. ﬂæs wil iæk ey mistæ. fore minnæ hæfﬂ sakæ. hwat hældær ﬂæt gar til ﬂin mæﬂ repe ællær ey ﬂa haldær han ﬂæt ællær ey. æn ﬂæt ær mæst raﬂ. at [mæn] wirﬂæ mer guﬂ. oc sannandæ. æn nokær annær mun. oc af hændæ sic ey guﬂ fore iorﬂ.

76. Quid iuris sit si aliquis promissionem super terre uendicione noluerit ad implere. Fæstær man andrum iorth at köpæ oc wil ey haldæ wiﬂær. han böte hanum siax ore. ællær siatæ manz eﬂ. mælær han til köps oc wil ey haldæ böte twa öræ. ællær ﬂriﬂia manz eﬂ.

77. Quid iuris sit si aliquis noluerit a uendicione resilere. Thattæ wiliæ summi at loghum {hahauæ} (hauæ) um annær man sæl iorﬂ sinæ bort. oc skötær oc wil siﬂæn dyliæ. at han salde ey. oc ey sköttæ han. ﬂa ma hin ær fic aldrigh waræ wiﬂær wærn. för æn han hauir fangit laghæ hæfth ofna iorﬂena ﬂæt æræ ﬂre halmæ ey ﬂo at han hauir skötæ witni til. Jlskær annær man æn hin ær [saldæ]. ﬂa scal e hin ær saldæ. wæriæ hanum til handæ. til han far laghæ hæfﬂ ofna iorﬂena. Gitar han ey wart hanum til hændæ. för æn han far laghæ hæfﬂ ofnæ. böte hanum ﬂre marc. siﬂan han far laghæ hæfﬂ ofna iorﬂenæ. ﬂa wæri han siæluær fore hwærium {ﬂæn} [ﬂæm] ær ofna callær mæﬂ tyltær eﬂ oﬂolbondæ. oc twigia mannæ witni. oc siﬂæn han far laghæ hæfﬂ ofnæ. ﬂa ﬂarf hin ær saldæ ey wæræ j ooghum mæﬂ hanum. fore {utan ﬂe wiliæ} [ﬂy at han ma wiliæ]. brystæ hanum fore nokat {ær swariæ sculæ} [swik]. æn kan swa warﬂæ. at iorﬂæn gar hanum af handæ æftir laghæ hæfﬂ. fore ﬂy at ﬂæn mate wranglikæ hauæ fangit ær hanum saldæ. oc han wil ey mæﬂ mene wæriæ hanæ. oc ey andræ mæﬂ hanum. ﬂa ma han kallæ ofna hin ær salde. oc takæ af hanum sit wærﬂ atær. ællær logh. fore ﬂy at iorﬂ scal iorﬂ wærthæ. ællær men fore swæriæ. ﬂæt scal swa undærstandæ. at siﬂæn hin far laghæ hæfﬂ ofnæ. oc gar hanum af hændæ. siﬂan scal hin ær hanum saldæ. ællær atær giældæ. ællær logh fore swæriæ. at han salde ey.

78. Thæt hauæ scanungæ oc stundum at loghum hauæt. at swa brat sum sköt warﬂær. oc sköte sammæn lukit. ﬂa skuldi man ﬂaghær waræ wiﬂær wærn. hwa sum at hanum ilzskæﬂæ.

79. Thæt wiliæ nu summi men at loghum hauæ. at um man skötær andrum iorth. oc cumbær hin wiﬂ sinæ rætæ hæfﬂ swa scam sum hun ær. ællær warﬂær. ﬂo at ey se mer æn en dagh ællær twe. oc ﬂo swa at ey se rans hæfﬂ ofnæ. ﬂa ær ﬂæn wiﬂær logh ær fic. um hin ilzskær ær salde. Cumbær han ey sinæ hæfﬂ [ofna]. oc dyl hin ær salde at han salde aldrigh. dyli mæﬂ tyltær eﬂ oﬂolbondæ oc haui iorth sinæ. Jlzskær annær man æn hin ær salde ﬂa cumbær ﬂæn ey wiﬂær wærn ær köptæ. för æn han hauir haft ﬂre halmæ. wilt oc vspilt ﬂaghær han hauir hauæt swa laghæ hæfﬂ ofna oc Jlzkæs siﬂæn at hanum. ﬂa standæ han foræ mæﬂ tolf oﬂolbondum oc twigiæ mannæ witni. ﬂeræ a sköte hioldo. biﬂiæ sic swa guﬂ hiælpæ. at han fic ﬂæt af rætum æghande oc han hauir hauæt laghæ hæfﬂ ofnæ. oc a han fore ﬂy oc ængin man annan. gitær ey swa wart. löse hin ær ilzkær oc mæﬂ tolf oﬂolbondum. Skil thæm vm hæfﬂ. ﬂa scal næfnæ tolf mæn j hæraﬂe. oc late ﬂæm swæriæ ﬂæn wiﬂær hæfﬂ ær ﬂe wiliæ. swa scal oc göræ hwær staﬂ ær mæn skil vm hæfﬂ.

80. Sæl man andrum iorﬂ oc gitær ey hemlat. böte hanum ﬂre marc. gitær han hemlat oc wil ey. oc sighær swa j gen. at han wil ey mistæ sinnæ iorﬂ. num hældær böte ﬂre marc. aghæ aldrigh wal til ﬂæs num han haldæ köpæ sinu

81. Quid iuris sit si duorum uterque eandem terram ab eodem comparauerint. Sæl man twem mannum iorﬂ haui ﬂæn ær han wil hemblæ. utan hin annir hauir cumit sinæ hæfﬂ ofna. ﬂa waræ han wiﬂær {hæfﬂ} wærn um ﬂæt ær ey rans hæfﬂ. æn mæﬂ rætæ ma han e hemblæ hwæm sum han wil. til han hauir andrum ﬂerræ hemblat. ofna ﬂingi. ællær fore konungi. ællær fore archibiscopbe. ﬂo at han hauir andrum ﬂerræ hemblat ofna gatu stæfnæ ﬂæm sæli han tyltær eﬂ. sæ kallær för waræ hemblat.

82. Qualiter quis possit uel debeat terram suam ab alio possessam reuocare. Jlzskær man iorﬂ at andrum. oc ma ey hemæ fa ræt af hanum stefni hanum ﬂing. oc ﬂingmæn læggiæ hanum laghstefnu at hin wæri iorﬂ fore hanum. ællær ﬂæn lösæ ofna callær. swa sum logh ær. Sitær han quær oc wil ey söghiæ ﬂing. böte hanum twa öræ. siﬂæn stefnæ han hanum annat ﬂing. oc ﬂingmæn mælæ ﬂæt sammæ. ær ﬂe mæltu ofna förstæ ﬂingi um hans mal. gör han ey ræt ogna andru ﬂingi böte oc hanum twa oræ. Siﬂan stefni han hanum ﬂriﬂia ﬂing. Cumbær han ey ﬂa. böte oc hanum twa öræ. oc konungi ﬂre marc. oc siﬂæn læggiæ ﬂingmæn {hanum} laghstefnu fore hin ær kiærær. at han faræ til iorﬂæn mæﬂ tolf oﬂolbondum. oc {swa} [swæri] at handtaki at han ær rættær æghande. at ﬂe iorﬂo ær han kiænnær sæ. oc siﬂæn faræ han atær a ﬂing. oc ﬂingmæn döme han wiﬂær iorﬂæ wærn. {swa} swa sum logh æræ. wil han æn ﬂa kommæ oc mælæ j gen ofna fiarﬂæ ﬂingi at hanum war ey laghleghæ stæfnt. for ﬂy at han war j laghæ forfal ofna fiati fæ sins. ællær j sikdomæ ællær utan lanz til hælæghdome. Mælær han swa j gen. hauæ til ﬂæs twiggiæ mannæ witni oc tyltær eﬂ. oc waræ ﬂy warﬂær. oc hin callæ atær ofnæ iorﬂenæ sum för ær mælt.

83. Qualiter defendere debeat terram que non sit in scotacione perpetuo facta. Sætar man sinæ iorﬂ at wæthium oc skötær at wæﬂ skötning. oc sighær hin siﬂæn ær iorﬂæn hauir j sinum hæfﬂum at hun ær wærulzsköt. ﬂa ær hn wiﬂær witni at wærulzsköt [ær]. witi {ﬂæn} [ﬂæt] mæﬂ tyltær eﬂ oﬂolbondæ. oc twigia mannæ witni. wil hin dyliæ at ey war wæﬂ sköt hældær æn wærælzsköt hin ær e wiﬂær wærn latæn. j sinum hæfﬂum hauir. mæﬂ ﬂem sammæ loghum sum saghat ær.

84. de homicidio et homicidii emendacione. Faldær annær man j mandrap. taki aldrigh ættæ bot af sinum frændum. för æn han hauir böt en sal af sinu eghno. Siﬂan han hauir böt en sal af sinu eghno. ﬂa sancki han samman fæﬂrinis frændær sinæ. oc ætlæ wiﬂær ﬂem. hwar hwær ﬂerræ scal böte mæﬂ hanum. oc siﬂæn frændær hauæ alt ﬂæt samæn cumit. ﬂa sæli ﬂe ey en pænning ﬂæm j hændær ær mannæn drap. för æn ﬂæn sammæ dægh. oc ﬂe sammæ stund ær han scal bötæ. ﬂaghær bötær æræ j hændær saldæ. ﬂa taki ﬂe tryghd. æftir ﬂæt fæﬂrinis frændær hauæ swa giort. ﬂa göræ möﬂrinis frændær sammæ lund. ﬂættæ hauir konung for ﬂy swa skipæt. at hin ær man hauir dræpit sculi ey ættæ bötær taki af frændum sinum oc for hæghﬂæ. oc frændær nöﬂæs atær til at bötæ annat sinnæ mæﬂ hanum. ær annær kunnær man. ær ey wil böte mæﬂ hanum ær dræpit hauær man. ﬂa ma ey hin ær man drap. nöﬂæ han til at bötæ mæﬂ sic. ey mæﬂ nam oc ey andræ lund. utan frændær sculu han nöﬂæ til mæﬂ konungs rætæ um ﬂe gitæ ey ællær. Gör hin ﬂær nokat j gen ær mannæn drap. swa at han nærmær frændæ sin. oc cumbær han bort mæﬂ nam ﬂa bötæ han cununge ﬂre marc foræ ran ær han giorﬂæ. oc ﬂre marc hinum ær han næmdæ. wil han ﬂiuftæs til at næmæ. oc warﬂær takin wiﬂær ﬂa föræ han til ﬂings. oc hænge vp sum annær {ﬂiufær} [ﬂiuf]. Cumbær han vort mæﬂ name. oc wil han hin sæctæ ær fæ atte. skiæræ sic ﬂær fore sum for annær ﬂiufnæﬂ. Jnnan hwærskyns sac ær man cumbær utan j. mandraps mal ﬂa æræ frændær ey skyldæ at böte mæﬂ hanum.

85. Quod non solum homicida sed eciam qui comites extiterant multentur pecunia. Uarﬂær man sæctæﬂær fore ﬂæt at han war j færﬂ oc j fylghæ mæﬂ hinum ær mandrap. hwat han ær hældær kundær man ællr ukundær man. wæri sic mæﬂ tyltær eﬂ. brystær hanum logh ællr han gar wiﬂær. böte kununge ﬂre marc oc frændum ﬂre marc. Warﬂær man sæctaﬂær at han förﬂæ sar a. hin dræpin war. oc ær twigiæ mannæ witni til ﬂæs. skiæræ sic mæﬂ iarne. oc ær ey witni til ﬂa skiæræ sic mæﬂ ﬂrem tyltum. gar han wiﬂær oc ær han skyldær fore. böte konunge ﬂre marc. oc hinum ær sac sökær ni marc.

86. Si aliquis aliquem in domo occiderit propria uel in campo uel in agro ubi sibi quietis hospicium elegerit Far annær man mæﬂ wreﬂe. oc takær annar man j husæ {sinæ} [sinu]. ællr ofna akrum {simum} [sinum] sum han ær. ællær nokær annar staﬂ a marco ﬂær sum han hauir saat sit spiut. ællær sin skiold ællr saﬂul sin laghat. oc swa takit {sit} [sic] hærbærghæ. ﬂa fore ﬂy at ﬂæse mal æræ al til ens rættæ mælt æftir loghum um ﬂa warﬂær man dræpin annæn ﬂærræ stathæ. ﬂa böte hin ær höfﬂing war j ﬂe færﬂ fullæ man bötær. oc fore hærwirki böte han af sinu eghno konungi fiuritiughu marc. [oc frændum fyritiughu marc.] oc hwær hin j fylghi war mæﬂ. böte kuningi ﬂre marc. oc frændum ﬂre marc.

87. Si aliquis domum cuipiam uiolenter fregerit Brytær man vp dör annærs manz oc hauir han fæm laxmæn mæﬂ fæm {fulk} (full) wapnum. oc takær han ﬂær nokat bort mæﬂ iarne. warﬂær han uskiær at iarne. ællr han gar wiﬂær. ﬂa böte han konungi fyritiughu marc. oc hinum ær sac sökær fyritiughu marc.

88. Si liber homo liberum hominem ledat Gitær annær man sannæt andrum a hændær mæﬂ twigia manna witnæ. at han fic sar af hanum ﬂa wæri han sic mæﬂ iarne. ær sac gifs. ær ey witni til. ﬂa wæri han sic fore {waﬂa} [waﬂwa] sar. mæﬂ tyltær eﬂ. oc fore hulsar ær warﬂær. ællr j öfræ {holde} [hole]. ællr j næﬂræ. ællr j hofﬂe swa at hiærnæ ma se. ﬂa stande han fore mæﬂ twæm tyltum. gitær han ey drughit logh ﬂa böte han hanum ær sar fic fore {hwært} [waﬂwa] sar ﬂre marc. oc fore hulsar siæc marc. oc konungi ﬂre marc hwat sum hældær ær.

89. Dræpir man annar man ofnæ bötær böttæ. faræ friﬂlös oc fa aldrigh friﬂ. oc konung taki alt ﬂæt han a utan hans iorﬂ. ﬁæn timæ konung ær innan lanz scal hwær man hauæ friﬂ. æn warﬂær man dræpin ﬂæn timæ ær konung ær inlændæs. ﬂa {læggiæ} [liggi] wiﬂær hans friﬂ ær drap oc fa aldrigh atær. {för æn} [utæn] han lösær han sum kunung wil oc hins dræpnæ {frændr} (frændær) wiliæ

90. {Kiærær} (Særær) man annan man mæﬂæn konung ær innan lanz. böte foræ sar sum logh æræ. oc konungi fyritiughu marc oc hinum ær sar fic firitiughu marc fore friﬂ brut.

91. Hændær man mandrap böte en sal af sinu eghno aldræ först. oc siﬂan sancki han sammæn fæﬂrinis frændær sinæ. oc ﬂe ætlæ [horo] marghe ﬂe æræ ær en sal sculu böte. oc hwat til hwærs ﬂerræ lot cumbær at bötæ. broﬂær böte mæst. oc broﬂær sun halw minnæ. oc swa sum byrﬂin gar e. fiarmer. swa warﬂæ bötær (ee. haluo) [halw] minnæ. {oc} e til örtugh man warﬂær. siﬂæn ma ey minnæ warﬂæ. ﬂaghær fæﬂrinis frændær hauæ swa giort. ﬂa göræ möﬂrinis frændær samæ lund. ær broﬂær til. ﬂa bötæ han halft mæﬂ möﬂrinis frændum. swa oc ﬂæn frændæ ær bæggiæ wagha a kyni wiﬂær hin ær man drap. bötæ haluæ bötær hwær sum saghat ær. oc [half broﬂær bötæ alt] ﬂæn wagh han ær wiﬂ cummin. æn at ættæ bot scal man ey længær faræ æn man ær atær böttær. ey scal oc ættæ bot kræuiæ fore ﬂæt barn siﬂæn warﬂær föt ær man war dræpin.

92. Mistær man næsæ {sinu} [sina]. ﬂa taki han fullæ bötær. swa oc fore tungu swa oc fore bæthe öghon. oc fore baﬂæ hændær oc fore baﬂe fötær. Mistær man {oc} [et] öghæ ællær enæ hand. ællr en fot. ﬂa taki han haluæ mannæ bötær Mistær man anbuﬂæ sinnæ j brokom sinum niﬂri. taki fullæ manbötær. [mistær han ens ﬂeræ ﬂa taki haluæ man bötær.] æn ﬂo ær oc et af ﬂem. ær til fullæ mannæ bötær gar um han mistær ﬂæs.

93. Uarﬂær annær lim lytær af manni. swa at han ma ækki af nyttæ. böte hin ær lyte wete halw minnæ ﬂær fore æn af ware mæﬂ allu.

94. Fore ena hand scal man böte halua man bötær. oc fore ﬂumul fingær halw minnæ. o fore ﬂæn fingær ﬂær ær næst halw minnæ. æn fore ﬂumul finær oc siﬂæn fore andræ fingræ hwat meræ warﬂær sar ællær lytæ tha bötæs e ﬂæt ær mer warﬂær. swa ær oc um öræ manz oc tær manz oc allæ ﬂe limmær man ma hyliæ mæﬂ hare sinu. ællr mæﬂ clæﬂum sinum. ﬂa scal e bötæ hwat meræ warﬂær sar {ær} [ællær] lyte. lyte scal man böte æftær goﬂræ manna a syn. swa sum ﬂe mætæ bötær til.

95. Fore hulsar scal bötæ siæx marc swa goﬂæ sum twa marc sylfs. ællær twigiæ tyltær eﬂ. fore {waﬂæ} [waﬂwæ] sar scal bötæ ﬂre marc swa goﬂæ sum enæ marc sylfs. ællær tyltær eﬂ. fore stangæ hog ællær bardaghæ siæx {mar} [marc] swa goﬂæ sum twa marc sylfs ællær twigiæ tyltær eﬂ. at ulytum manni. hwat skene sum han far. ﬂa {bötæ} [bötæs] ey mer fore æn fæm marc sylfs. fæm sar bötæs manne. oc ey fleræ ﬂo at han far fæmtæn. warﬂæ oc flere holsar aldrigh bötæs mer at manni ulytum. æn fæm marc silfs.

96. Uarﬂær man dræpin. oc ægho mæn alt {um} [æm] nær kynni wiﬂær hin dræpnæ. oc hin ær drap. bötæ mæﬂ hin ær drap. oc taki mæﬂ annar wagh swa mikit sum ﬂe böte. ællr ﬂe iafnæ swa sin j mællin. at ﬂen sal læggiæs niﬂær ær ﬂe sculu bötæ. ægho ﬂe nærmær wiﬂær ﬂæn dræpnæ. ﬂa sculu ﬂe [ey] böte mæﬂ ﬂæn ær drap. æftir [bötær] fæstæ. ﬂa scal hin ær drap rymæ wægh oc kirkiu. oc alla samfyndær. e til böt warﬂær oc trygd warﬂær takin.

97. Fore stens hog oc bens hog oc næuæ hog. oc hargrip oc iorﬂæ scuf. scal bötæ ﬂre marc. swa goﬂæ sum en marc silfs ællær tyltær eﬂ. warﬂær annær man haldin swa at (han) mughu ey misgöræ andrum manni. oc kiærær hin ær fore warﬂ bötæ hanum ﬂre marc. ællær stande fore mæﬂ tyltær eﬂe.

98. Si arbor succissa quempiam occiderit similiter quid iuris sit siquis inputeum communem lapsus fuerit. Höggiæ mæn træ sammæn oc faldær ofna annan ﬂerræ swa at han dör af. ﬂa bötæ ﬂe ær mæﬂ hanum hioggo frændum hans ﬂre marc. Dör man j brunnæ annærs manz. ﬂæn ær han a ensamæn ﬂa böte ﬂæn ær brunnæn attæ. oc grauæ lot frændum hins döﬂæ ﬂre marc. Druknær man j almænnings brunni. ﬂæn ær alli grannæ ægho. ﬂo at en groue ﬂa bötæs ey hin döﬂæ atær.

99. Dör man j lergrauum ællær ræfgrawm bötæ oc hin ﬂre marc. ær graue lot. æn ﬂo sighær konung at fore ﬂæskyns mal ællær grauæ scal man ey böte.

100. Fore allæn handlösæn waﬂæ. scal man ællr bötæ ﬂre marc ællær sæliæ tyltær eﬂ. baﬂæ fore horn oc fore hof oc fore hunzs tan. oc allæn handlösæn waﬂæ. oc fore ﬂæs kyns waﬂa scal ey bötæ konungs ræt. oc ey archebiscops. utan hinum scal bötæ ær scathæn fik.

101. Föﬂær man wild diur ællær wildæ fughlæ. hwærs kyns sum ﬂe æræ. warﬂe ﬂem oc ﬂerræ {giærningæ} [giærningum] æn far man sar af ﬂem bötæ hin ær ﬂem a swa saræ bot sum han giorﬂæ ﬂæt siæluær. Dræpæ ﬂe man. bötæ oc ﬂæn ær ﬂæm a fullæ manbötær. swa sum han hafﬂi sialuær dræpit man. warﬂæ ﬂe lös oc dræpær ﬂeem aanar man. bötæ ey foræ ﬂem hældær æn fore wild diur. warﬂæ ﬂe j bandum dræpin. ﬂa bötæ hin ær ﬂem [drap] ﬂokkæ bötær oc ey meræ.

102. Föﬂær man biorn ællr ulf ællær annær diur ællær fughlæ. ﬂe ær af grymmæ naturæ æræ. oc dræpæ ﬂe man. bötæ han ær ﬂem a ni marc. særæ ﬂe man bötæ ﬂre marc. Föﬂær man ﬂe diur ær (af) bliﬂæ naturæ æræ. swa sum hiort ællær hök oc dræpæ ﬂe man. bötæ hin ær ﬂæm a ﬂre marc. særæ ﬂe man bötæ oc ﬂre marc.

103. Far man sar af {annæn} [annærs] fæ hwat ﬂæt ær hældær hors {ær} [ællær] nöt. ællær hund ællær hwat ﬂæt ær. giui fore frælsæn man lægisgift. oc ey meræ. foræ annöﬂogh man bæﬂæ daghswærkis spial. oc lækis gift. far man lytæ af ﬂem ﬂa bötæs lytæ oc gifs lækis gift æn ey scal mer giuæ æn ﬂre marc at lytis botum {ﬂem} [fore ﬂe lyti] ær slict fæ {göræ} [gör]. warﬂa minni lyte. ﬂa bötæs ﬂe æftir goﬂæ mannæ a syn.

104. Uapnum sinum scal man warﬂa. warﬂa mans wapn mæﬂ rane af hanum takin oc far man sar mæﬂ ﬂem. ﬂa ma hin ær wapnin attæ sæctæ hin ær wapn af hanum tok oc take foræ ﬂæt ﬂrigiæ marcæ bot ællær tyltær eﬂ. wil hin ær sar fic sæcte hin ær wapn af hanum tok oc take foræ ﬂæt ﬂrigiæ marcæ bot ællær tyltær eﬂ. wil hin ær sar fic sæcte hin ær wapn atte at han læﬂæ wapn sin til ﬂæs. dyli hin ær wapn atte at han læﬂæ ey til ﬂæs mæﬂ tyltir eﬂe ællær bötæ ﬂre marc. Lær man wapn sin. oc warﬂær man dræpin. bötæ ﬂre marc. ællær dyli mæﬂ tyltir eﬂ.

105. Fore waﬂa sar scal ey bötæ konungs ræt oc ey archebiscops ræt. æn hinum scal bötæ ær sar fic. Sighær siﬂan konungs umbuzman at ﬂæt sar war mæﬂ wiliæ giort. oc mæﬂ ængin waﬂæ. ﬂa scal ﬂæn ær sar wetæ först swæriæ at han giorﬂæ ﬂæt mæﬂ waﬂæ oc ey mæﬂ wilia. ﬂær næst scal ﬂæn til gangæ ær sar fic. oc swæriæ at ﬂæt sammæ ær sat ær hin sor. oc siﬂan gange til ti mæn lotæ wætte oc swæriæ æftir ﬂem bathom. ﬂæt ær ﬂæt enæ mal ær næfnd cumbær fore konungs ræt.

106. At ﬂriﬂiæ sal ma hin ær man bötær atær. witæ j graf mæﬂ ﬂem dræpnæ. ﬂre marc [mæﬂ] tyltir eﬂe fore sar. ællær siæx marc fore stange hog mæﬂ twem tyltum.

107. Fore walrof scal sæliæ tyltær eth. ællær bötæ ut ﬂæt takit ær oc til ﬂre marc.

108. Far man sar ællær bardaghæ ællr af hog aldrigh ma raﬂæ sac giuæs. at manne liuande. æn at manne flotum um raﬂæ sac gifs. böte hin ær sac ær giuin ni marc um han ær sandær fore. ællr han dyli mæﬂ ﬂrem tyltum um han ær uskyldær.

109. {Sætær} [Raﬂær] man bast oc band ofna annæn man. böte hanum ﬂre marc. ællær dyli mæﬂ tyltær eﬂ. raﬂær man uskylt heﬂwarﬂæ ma innan annars manz {eﬂ} [eghn]. bötæ ﬂre marc. ællær dyli mæﬂ tyltær eﬂ. ey scal man fore flere mal swaræ raﬂæ sac. ey fore fæ stolæt hældær æn fore andræ sac.

110. de iuramento caucionis et equalitatis. Thaghær man hauir böt atær man. ﬂa scal för hins dræpnæ arwm iafnaﬂæ eﬂ mæﬂ tolf næfndom mannum j kyni sinu. oc ey sculu ﬂe swæria at hælaghdome. utan at bok. oc biﬂiæ sæ swa guﬂ hialpæ. oc [ﬂe] bok ær han bar foræ han at mæﬂ thy at kynni mæn oc bægiæ ﬂerræ wini giorﬂæ ﬂem swa sattæ ﬂa wildæ han slikæ sammæ bötær take af ﬂem um ﬂe hafﬂæ {ﬂæt} [swa] giort wiﬂær han sum han giorﬂæ wiﬂær ﬂem.

111. Uetær man andrum sar ællær bardaghæ. ﬂa scal han endammæn swæriæ iafnæﬂæ eﬂ mæﬂ ﬂy samma munhæfﬂe ær fore mandrap ær saghæt. æn tryghdær eﬂ scal ey före at manne udræpnum.

112. Uarﬂær manz ﬂræl dræpin. ﬂa scal ey iafnaﬂæ eﬂ före fore hanum. hældær æn fore annat fæ manz um ﬂæt ware dræpit

113. Far man sar gönum lar ællær læg ællær arm (swa at ﬂæt hawi twa munna. ﬂa scal ﬂær fore böta siax marc swa sum fore hulsar. warﬂær man hoggin) at eno hogge swa at han far sar j allæ fingræ sinæ. bötæ hin ær sar wette fullæ sarbötær. fore hwær fingær. swa oc [um] han weter annar staﬂ fleræ sar at eno hugge. böte e al ﬂe sar man far

114. Ueter man andrum ﬂær sar ær ben taks af. bötæ sar sum logh æræ oc öræ pænningæ fore hwært ben ﬂær af taks e til fæm ben warﬂæ af takin.

115. Thaghær man hauir man dræpit ﬂa sculu andræ mæn faræ mæﬂ hanum til lanzﬂings. oc biﬂiæ hanum friﬂ a. ﬂingi. oc han biuﬂe bötær fore giærningæ sinæ. ær han ey bolfastær ær man hauir dræpit. ﬂa sculu ﬂe men warﬂæ hanum til botæ ær hanum til ﬂings fuldæ. ﬂaghar {frælsæn} [fræls] man takær wiﬂær bana sac ofna lanz ﬂingi. ﬂa ma ey siﬂan andrum manne giuæ bana sac. utan fylghis (sac) ællær saræ sac ællr raﬂæ sac.

116. Gifs manni bani sac um annan man. oc dyl han fore sialuan sic oc gar han wiﬂær fore sin ﬂræl at han wetæ hanum banæ sar hinum dræpnæ sæliæ thrigia tyltær eﬂ fore sic sialuan. oc bötæ fore ﬂræl sin sum logh æræ.

117. Sighær man at æftir star af botum ﬂre marc. dyli hin ær sac ær giuin mæﬂ tyltir eﬂ. sighær han siax marc dyli mæﬂ twem tyltum. siﬂæn warﬂæ ey loghæn höghre. ﬂa at fyritiughu marc star æftir. swa ær logh um all giald annur.

118. Varﬂær man dræpin oc lönæs ﬂæn ær drap. swa at ængin man gar wiﬂær. ﬂa standæ næstæ aruæ offna ﬂrim lanz ﬂingum. oc spöræ æftir sannum banæ frændæ sins. gar ængin man wiﬂær ﬂa gange {han} (ban) æftir. siﬂæn stande næste aruæ. ofna twem lanzﬂingum oc giui ﬂem banæ sac ær han wil um frændæ sin döﬂæn. oc tu förstæ ﬂing scal han ey lata stæfnæ [ﬂem ær han wil sac giua um frændæ sins döﬂæ. ﬂriﬂia ﬂing scal han lata stæfnæ]. oc hauæ ﬂær ﬂing witni sit oc twigiæ mannæ witni til ﬂæs at han ær sandær {at ﬂæs} [bani at ﬂem] dræpnæ. oc twigia mannæ witni at ﬂæt ær ﬂriﬂiæ thing. swa at han scal hauæ ﬂær siax mannæ witni til. twigia mannæ witni til at hanum {war stæfnt ﬂing} [ær ﬂæt ﬂing stæfnt]. (oc twigia mannæ witni at ﬂæt ær ﬂriﬂia ﬂing) oc twigia mannæ wittni til ﬂæs at han ær sandær banæ at ﬂem dræpnæ. Cumbær hin sæcti til ﬂriﬂdæ ﬂings. oc mælær j gen. skære sic mæﬂ scuz iarne. oc hin ær sac söghær wete hanum ey asswaru eﬂ. Swarær han ey a ﬂriﬂia ﬂinge. ﬂa sokær {han} [hin] {frﬂ} (friﬂ) hans. Wil hin sæcti æn standæ a fiarﬂa ﬂingi oc mælæ j gen. skiæræ sic mæﬂ tyltær eﬂ. um hin ær sac sökær hauir ey witni til ﬂæs at han ær förræ sottær ofna ﬂrim ﬂingum. hauir (han) twigia manna witni. ﬂa bæri hin sæcti scuz iarn. warﬂær han uskiær at ﬂy iarne. ﬂa ware han {uskyldær} [skyldær] at ﬂe sac. warﬂær han skiær at ﬂy iarne ﬂa bære han annat scuziarn fore sac. oc hin. ær sac sökiær fulli hanum ey mer a hændær swa scal sökiæ ni mannum a hændær. æn warﬂær ængin vskiær innan ﬂem ni mannum. ﬂa ma han ﬂæn tindæ til scra cummæ. oc swa [scal] han ﬂæn tindæ ofna ﬂingum sökiæ. sum hini ni men förræ. ﬂa han scal a scra gangæ. ﬂa scal hin ær sac sökiær særiæ hanum a hændær mæﬂ tolf mannum at han ær sandær bane at ﬂem dræpne oc ﬂe göræ ﬂæt ey fore fæ oc fore wild. ællær awnd. utan fore ﬂæt at han ær sandær bane at ﬂem dræpnæ. oc ﬂe witæ ﬂær hwær ﬂæn ær swæriæ scal. j ﬂem tolf scal ey minni eghn hauæ æn til siæx marc fore ﬂy at um han warﬂær skiær a skra. ﬂa scal hwær ﬂeræ bötæ hanum ﬂre marc. oc archibiscope ﬂre marc.

119. Si alicuius seruus interficitur. Uarﬂær manz ﬂræl dræpin. bötæ hin atær ær han drap mæﬂ ﬂre marc oc a tylter eﬂ at han war ey bæﬂræ. ællær late til swa mikit sum han wil. oc {ey} [e] tyltær eﬂ ofna. warﬂær ﬂræls hand af hoggin. bötæ hin ær af hiog half andræ marc. oc tyltær eﬂ at han giorﬂe ey meræ skaﬂæ at ﬂy af hogge. ællær late til swa sum för ær mælt. warﬂæ bathæ hændær af hoggnæ. bötæ ﬂæn ær ﬂæt giorﬂæ ﬂre marc oc swa til ællær logh ællær fæ sum för (ær) mælt. warﬂær ﬂræl barﬂær ællær han far sar. galdæ hin ær giorﬂæ daghswærkis spial. oc giui lækis gift. oc bötæ bondanum twa öræ. fore ﬂokkæ hwat sum fræls man gör wiﬂær bondans hinæ annöﬂoct. swa at bardaghæ ær ællær sar. oc ey lytæ. giui lækis gift oc gialdæ daghswærkis spial. oc twa öræ bondanum fore ﬂokkæ warﬂær lyti. bötæ ﬂem æftir goﬂræ mannæ asyn oc ey mughu lyti höghree warﬂæ æn til ﬂrigia marca hwilkin ﬂe warﬂæ.

120. de homicidio quod serws uel mutilacione. Dræpar ﬂræl frælsan man ware hins wald ær ﬂræl a. hwat han wil hældær latæ ut sin ﬂræl hins dræpna frændom j hændær oc til siax marc ællær haui sin ﬂræl oc bötæ ni marc.

121. Hamblær ﬂræl frælsan man ællær særær aldrigh ma han mer fore göræ (æn ﬂre marc) at manni udræpnum. bæriær ﬂræl frælsan man böte oc bondæn ﬂre marc ællær dyli mæﬂ tyltær eﬂ.

122. Alt ﬂæt ær fræls man bötær mæﬂ fyritiughu marc fore sine eghnæ giærninggæ. ﬂæt scal bötæ mæﬂ ni marc fore sins ﬂræls giærninggæ. ællær han late ut ﬂræl oc til siax marc. æn konung wil ﬂæt at loghum hauæ at ﬂræl ma aldrigh fore göræ mer æn ﬂre marc at manne udöﬂum.

123. Qualiter libertas {debet} (debeat) dari seruo et quam satisfactionem prestari debeat si liberum occiderit uel que pro eo. Giuer man annöﬂoghæ hionæ frælsæ ællær ﬂæt lösær sic til frælsis. fare ﬂæn ær frælsi giuir ællær hin ær lösæ latær. ællær næstæ aruæ til ﬂings oc af sighis hanum. oc annær man scal han taki j æt mæﬂ sæ. oc warﬂæ hans giærningum. bötæ foræ han haluæ mannæ bötær um han dræpir man. oc swa takæ fore han mæﬂ andrum hans aruum. um han warﬂær dræpin. swa alt ﬂæt han gör. ællær annær man gör wiﬂær han. bötæs e minni æn han frælsboræn waræ. wil ængin man taki han j æt mæﬂ sæ. oc gör han nokat siﬂæn til brutæ. bötæ han sialuær fore sic lindæ bot. förstæ ar oc annat oc ﬂriﬂiæ. ællr han fly oc hættæ fore sic sialuum.

124. Uarﬂær frælsgiui dræpin. oc mælær annær man æftir hanum. witi mæﬂ tyltær eﬂ. oc twigia manna witni. at han tok han j æt {mæﬂ} mæﬂ sæ. ællær at han ær næste nithi warﬂær han sæctæﬂær at han tok han j æt mæﬂ sæ. oc dyl han dyli mæﬂ tyltær eﬂ. ﬂæn ær han hauir takit j æt mæﬂ sæ. scal bötæ fore hans giærningum ﬂriﬂiung af allum botum. oc twa lotær hans frændær. ællær han sialuær bötæ mæﬂ lindæ bot swa scal oc han takæ af allum botum ær fore han warﬂæ böttæ.

125. Cumbær frælsboren man innan annöﬂoghan dom. mæﬂ ﬂy at han warﬂær hærtakin oc siﬂæn saldær oc warﬂær han dræpin. ﬂa ægho hans frændær oc næstæ niﬂiæ at takæ fullæ man bötær fore han. oc giuæ {bodanum} [bondanum] ﬂær han attæ swa mikit af ﬂæm botum sum hanum costæﬂæ ﬂæn dræpnæ ﬂaghær han köptæ han.

126. Qualiter homo liber serws fieri potest Stial man oc warﬂær giuin konungs umbuzmanni. ﬂa a han at warﬂæ ﬂræl j konungs garﬂe til han lösæs ﬂæﬂan. ællær hanum gifs frælsi. æn ey ma han mæﬂ loghum skiliæs ﬂæﬂæn j annars manz wald waﬂær atær fræls oc siﬂæn dræpin. ﬂa bötæs han atær mæﬂ fullum manbotum. æn warﬂær han dræpin j konungs garﬂe. oc j {annöﬂoghan} [annöﬂoghum] dome. ﬂa bötæs han atær sum konung wil. fore ﬂy at frændær mughu ey mælæ æftir hanum. fore ﬂy at han stal sic andrum manni j wald.

127. Qualiter aliquis seruo consanguineo suo libertatem possit optinere. Uil annær man kallæ manz hionæ frændæ sin. ællær frænkunu sinæ. oc swa til frælsis cumma. witi ﬂæt mæﬂ tyltær eﬂ oc twigia mannæ winti. oc lösæ han hin mæﬂ bondans wilia sum han ma at kumma. oc ey andræ lund.

128. Qui petit aliquem in libertatem aliqualiter liberum probare debet. Callær man manz hionæ frælst wæræ. witi ﬂæt mæﬂ tyltær eﬂ oc twigiæ mannæ witnæ. at ﬂæt cum aldrigh innan {annöﬂoghon} [annöﬂoghan] dom fore sinæ {egeghnæ} (eghnæ) giærninge. oc ﬂæt gange bort [frælst] fore ængin pænning. ær ﬂæt kunæ oc far hun börn ﬂe stund hun ær j annöﬂoghom dome gange bort mæﬂ allum sinum börnum frælsum.

129. Quantum pretium conseui debeat qui seruum fugitiuum domino suo reddat. Takær man hiona annars ofna löpstighum löse hin ær a innan lanz foræ twa öræ. utan wazbaræ oc utan lanz oc utan konungs riki fore half marc. Far man æftir hionæ sit oc hittir ﬂæt. taki ﬂæt bort sac löst hwar sum han hittir ﬂæt. æm wæl j kunungs garﬂe oc archibiscops sum j annars bondæ. Ransac scal ængin man syniæ andrum ﬂær sum han wil ransakæ æftir hionæ sinu.

130. Alt ﬂæt fæ annöﬂoght hionæ aflær j bondans hæfﬂum ﬂæt a bondæn at göræ af hwat han wil ﬂaghær han giuær hionæ sinu frælsæ. ællær ﬂæt löser sic til frælsis.

131. de furto. Uarﬂær manz fæ stolet ællær costær hans. oc far han ﬂaghær æftir oc far takit hin mæﬂ ær stal. sæte a band oc bindæ. oc före han til ﬂings oc göræ ﬂæt af hanum ær ﬂing men wiliæ. oc ﬂe dömæ til. æn far han ey takit ﬂiuf mæﬂ coste sinum. oc kiænnir han siﬂan jnnan annars manz hæfﬂum. ﬂa ma han ey takæ man. num tak fore cost sin. oc fari æftir {sum} sum logh æræ.

132. Hittir man annan man a wægh mæﬂ heste sinum. ællær andrum coste sinum tak före at hanum til förste by. oc han fa ﬂær tak fore sic ma han ey ﬂær fa tak for sic. fare mæﬂ hanum til annær by. far han ey fa tak for sic. fare mæﬂ hanum til ﬂriﬂiæ by. far han ey ﬂær tak fore sic. ﬂa ma han ey længær draghæ hin ær costæn a mæﬂ hægumæ sinum Siﬂæn föræ hin ær costæn a hin ær han tok mæﬂ coste sinum hem til sin eyn oc lægge fore hanum iarn oc fiatur. oc late han læggiæ sialuir ofna sic. wil han ey siæluir ofna sic. læggiæ. ﬂa lægge bondan ofna han oc waræ saclös. bæﬂe fore konungs ræte oc archibiscops. oc fore hinum ær han laghﬂæ iarn a.

133. Band oc stok ma man ey föræ ofna annær man æn ﬂæn ær man takær mæﬂ costæ sinum. oc wil (til) things föræ. oc mæﬂ fara sum ﬂing men dömæ til.

134. Tac scal man fa foræ sic hwar sum han ma hældær hem til sins eghins hus ællær til ﬂings. Ma han ey fa tak fore sic. ﬂa föræ bondæn han til hæræzﬂings mæﬂ coste sinum u bundin. oc ﬂo j fiatre oc j iarne Ma bonden ey fa ræt a hæræzsﬂingi. ﬂa næfne hin ær mæﬂ costæn takin ær. köpæ sin ællær hembyghd sinæ. oc hin ær costæn a fare ﬂit um han wil. æn wil han ey ﬂit faræ. ﬂæn ær takit hauir hin mæﬂ coste sinum. ﬂa wisi han ﬂighat andæ men oc late lete um swa ær. at hin takne hauir ﬂær hembyghd. ællr köpæ {sinæ} [sin]. æræ ﬂær noghre ﬂe mæn ær han wiliæ röctæ ﬂa cummi ﬂe oc lösæ han Far bondæn {ængæ} [ængin] ﬂæsæ staﬂæ ræt af ﬂæn tackne. ﬂa föræ han til lanzﬂings oc göræ ﬂæt af hanum ær landæ dömæ.

135. Si scrutineum negatum fuerit Tapær man cost sin oc far æftir oc beﬂæs ransac hema at annars manz. oc syns hanum. tha kalle han til twa grannæ ællr ﬂre. oc late ﬂem höræ at hanum syns ransac oc annær ræt. oc fare siﬂan til {ﬂins} (ﬂings) mæﬂ ﬂingwitni sinu Netær {han} [hin] at han syndi hanum ey ransak stande fore mæﬂ tyltær eﬂe. brystæ hanum (logh). böte konungi ﬂre marc oc bondanum ﬂre marc fore ﬂæt at han syndi hanum ransac. siﬂæn waræ {bondan} (bondans) wald horo mikit han wil hanum kænnæ oc foræ giuæ

136. Quid iuris sit si scrutineo facto res in uenta fuerit. Spör annar man hema at annærs manz at coste sinum ﬂiufstolnum oc netær hin at ey ær hemæ at hans. oc ransakær bondan siﬂin oc hittir ﬂær cost sin. ﬂa ær hin tökær sum annar ﬂiuf ær ﬂiufnaﬂæn hauir hyst. oc bondan hauir fangit ﬂæt han scal. ﬂa taki kunung allæn hans howoﬂ lot oc ey meræ. warﬂær nokat [hit] undir andrum lase. ællær ﬂriﬂiæ j husfrö hæfﬂum. ﬂa ær hun oc tök mæﬂ allum sinum howoﬂlot. börn scal man ey takæ oc ey ﬂerræ lot. utan at ﬂe æræ swa waxæn at ﬂe mughu oc stiælæ

137. Quid iuris sit si animal suum quis in possessione alterius de prehenderit. Kiænnær man cost sin hema at annærs manz utan ransac. ﬂa scal tac foræ. oc hin ær handæ mællin hauir scal fa hanum tak til ﬂings oc af ﬂngi. ﬂa læggiæ ﬂingmæn fæmt fore hin ær costin hauir handæ mællin at han ware hemæ ofna bro fial {simi} [sinni]. oc wæri fore hinum ær sæ kiænnir mæﬂ tyltir eﬂe. oc twigia mannæ witni fore hema föt um ﬂæt ær quikær cost sum hest ællær oxe ællær annat quict fæ. ﬁor ey ﬂæn swa swæriæ ær handæ mællin hauir. ﬂa lösæ hin ær sæ kiænnær mæﬂ halui tylt oc ængu {witnu} [witni] fore ﬂiufstolæt ællær fore ran takit.

138. Jlzskæs clæﬂæ uskapæt ællær oxæ uskæft. ællær swærﬂ u fætlat. ællær slikt nokat. wæri hin ær handæ mellin hauir mæﬂ tyltær eﬂe. oc ængu witni. at han fic ﬂæt mæﬂ rætæ torgh köpæ. Jlzskæs skapæt klæﬂæ ællær skæft öxe ællær fætlat swærﬂ. cummi weﬂær köpe sin. ællær win sin. oc wæri mæﬂ tyltær eﬂe. gitæ ﬂe ey wart. ﬂa lösæ ﬂæn ær sæ kiænnir mæﬂ haluæ tylt swa sum för ær mælt. Sighær bondan at han næfndæ för annær win til. ﬂa standæ hin foræ mæﬂ tyltær eﬂe. at ﬂæn samme ær hans {rætæræ} [rætær] win. oc ey næfndæ han annan win för til. ma han ey cumma wiﬂær sin köpæ ællær sin win oc hauir han twigia manna witni til. at han fic ﬂæt at rætu köpæ. ﬂa æræ borto bast oc band oc kunungs ræt. æn bondæn taki ut sit oc a tyltær eﬂ at han fic (ey meræ) bristæ hanum witni swa sum win oc köpæ latæ ut bondans cost oc a twe gilde mæﬂ kunungs rætæ.

139. Si suspectum quis aliquem habeat et furtiue rem suam subtraxerit. Kænnir bonde cost sin hwærghen utan wil giuæ andrum manni ﬂiuf sac um ﬂæn cost stolæn ær. ﬂa fari han a hæræzﬂing oc sighæ fore ﬂingmannum at hna ær ﬂiuf hans. ﬂa sculu ﬂingmen biﬂiæ han stæfnæ ﬂiuui sinum til ﬂings annærs. Cumbær han ey til andru ﬂingi oc mælær j gen. (ﬂa næfnæ ﬂingmen ﬂriﬂia ﬂing fore hanum. Cumbær han ey til ﬂriﬂia ﬂing oc mælær j gen.) ﬂa dömæ ﬂingmen bondanum ut sinæ {wurﬂningæ} [wirﬂning] oc kunungi sin ræt. oc ﬂiuui mat ban j hæræﬂe. Siﬂan bonde hauir fangit ﬂiuui sinum mat ban j hæræﬂe oc kunungs ræt ut sot oc sinæ {wurﬂning} [wirﬂning] ﬂa fari han a öanzsﬂing mæﬂ hæræzﬂings witni oc sighi til at han hauir swa mæﬂ sinu male faræt. wil ﬂiufær æn ﬂa gen mæle ofna lanzsﬂingi at han ær sottær ængæleﬂ. ﬂa scal han skiæræ sic mæﬂ skuz iarne. brændær han at iarne. ﬂa brændær han bondanum til sinnæ wirﬂning oc a twe gildi. oc kunungi til sins rætæ. warﬂær han skær at iærne. ﬂa taki bondan atær up af ny sinæ sac. wil ﬂiufær ey gen mælæ ofna lanzsﬂingi. ﬂa far bondæn hanum friﬂlöso. oc wapna tac ofna bac a lanzﬂingi. oc förræ ma bonden ey [fa hanum] friﬂlöso

140. Er hin ey hemæ til ﬂings warﬂær stæfndær fore ﬂiufnaﬂ. ﬂa witi ﬂe men hans forfall ær warthnath ær ofna hans male. ær han innan lanz usiukær. ﬂa scal betæ han mæﬂ ﬂrim ﬂingum. (ær han siukær ﬂa scal biﬂa halwan manaﬂ.) ær han æn ﬂa siukær. ﬂa fæstæ næstæ nithiæ iarn oc bæri fore han. brændær hin ær bar. ﬂa brændær j bo hins ær sac ær giuin. dör hin {sæcsæcti} [sæcti] för æn iærn ær boret oc dyli aruæ at iærn war fæst. ﬂa dyliæ ﬂe mæﬂ tyltær eﬂe. sæctær han aruæ siﬂæn. at faﬂær ﬂerræ war ﬂiufær hans. ﬂa far han ey iærn af arwm vtan tyltær eﬂ. æn hin sæcte utanlanzs oc ﬂo j konungs riki sinu eghno ﬂa scal leggiæs fore hanum halfs manaﬂæ stæfnæ. ær han utan kunungs riki sinu eghno. ﬂa scal biﬂa manaﬂ. ær han til hælaghdoma farin oc ær ﬂær witni til. ﬂa scal biﬂæ hans en dagh oc iamlangæ.

141. Si sponte quis confessus fuerit si rem inuenisse que furtiue subtracta deputatur. Star hin sæcti ofna förstæ ﬂingi. ællær andru oc biuﬂær næfnd fore sic j hæræﬂa sinu. ﬂa næfnæ hin ær sac sökær tolf mæn sliki sum han wil af allu hæraﬂe kallær hin sæcti nockræ uuini sinæ. ﬂa ma han ﬂre men undan takæ. oc ey flere. oc siﬂæn næfnæ hin ær sac sökær andræ ﬂre men. j ﬂerræ staﬂ. oc latæ [ﬂem] swæriæ a ﬂy sammæ {ﬂingu} [ﬂingi] ællær andru ﬂy næstæ ﬂingi swær næfnd ﬂa gangi hin sæcti sac lös bort. brystæ hanum næfnd. ﬂa bæri han iærn. oc hin ær sac söker wete hanum ey asswæru eﬂ. wil hin sæcti ey wiﬂær næfnd taki. ﬂa bæri han iærn. oc hin ær sac sökær wete hanum asswaru eﬂ. æræ ﬂre men borto af næfnd. ﬂa swæriæ scal. fulli hwar ﬂerræ {witnæ mæﬂ}. forfal mæﬂ twigia manna witnæ af næfnden sialf. oc næfnæ {andræ} ﬂaghær andræ ﬂre j ﬂerræ staﬂ oc late swæriæ. æræ fleræ bortæ æn ﬂre men. ﬂa bristær hanum næfnd. siﬂæn bæri han iarn sum föræ ær mælt. Tröstær hin sæcti ey sæ a næfndæn. ﬂa sighi han atær næfnden twem natum ællær ﬂrim fore ﬂing. fore ﬂy at han cumbær ﬂa iarn wiﬂær. oc hin ær sac sökær wete hanum. assöræs eﬂ. Sac sökiær ma ey andræ lund sökiæ æn nu ær mælt. utan han hættæ wiﬂær kunungs ræte. ﬂe men witni bæræ. oc annars manz forfal sculu fulla sculu swæria at handtaki oc ey at bok.

142. Star hin sæcte ofna förstæ ﬂingi ællær andru oc biuﬂær ﬂær til tyltær eﬂ. oc twigia mannæ witni at han hitti ﬂæt sammæ ær han sæctis foræ. oc han liusde ﬂæt a gatu stæfnæ. oc kirkiu stæfnu oc a ﬂingi. oc for allæ lund mæﬂ sum logh æræ. ﬂa taki bondæn ut sin cost. oc a tyltær eﬂ at han fic ey meræ. Ryftir han sialuir sac æftir sic. för æn han warﬂær sæctæﬂær at kirku ællær a ﬂingi late ut ﬂæt han fic oc a tyltær eﬂ. at han fic ey meræ oc ware saclös bæﬂæ fore kunungs ræt oc fore bondanum.

143. Thæn ær andrum scal wetæ asswaru eﬂ. scal biﬂia sic swa guﬂ hiælpæ at han ær sandær fore ﬂe sac ær han giuær hanum. oc han gör ﬂæt ey foræ awnd ællær illan wiliæ. utæn foræ ﬂæs sakæ at han wet han sanna waræ fore ﬂe sac ær han giuær hanum

144. Sæl man bort hæst ællær oxæ. ællær annar cost oc ilzskær atær ﬂæn sammæ ær salde. ﬂa standa hin ær handæ mellin hauær fore mæﬂ twigia manna witni. co swa miclum loghum sum wirﬂning ær ofnæ ﬂy ær ilzskis oc wæri sæ til hændæ. biﬂiæ sæ swa guﬂ hialpæ. at han fic ﬂæt sammæ ær nu ilzskæs at hanum. af ﬂæm samma ær nu ilzskær. Jlzskær annær man æn hin ær salde. wæri hin ær handæ mellin hauir ællær hin löse sæ kænnir. swa sum för ær saghat um ﬂæskyns mal.

145. Thingmæn sculu mæﬂ loghum döma ﬂiuf til hangæ fore half marc mun oc ey fore minnæ. stial han minnæ ﬂa mughu ﬂe dömæ af hanum huﬂ ællær slikin annanlim sum ﬂe wiliæ. ællær at han warﬂæ ﬂræl innan kunungs garﬂe. fore ﬂy at ﬂingmen ægho wald at göræ af hanum e hwat ﬂe wiliæ. ﬂaghær han cumbær ofna ﬂing. fore half marc ma man hængiæ up ﬂiuf. oc ey fore minnæ. æn stiæl man fæm pænningæ. ﬂa ma bindæ han oc föræ til ﬂings. oc göræ ﬂæt mæﬂ ær ﬂingmen wiliæ. æn ﬂo ær han ﬂiuf um han stiæl en pænning. ær han kirkiubrytare. ællær morﬂare ﬂa mughu ﬂe dömæ han j hiughl.

146. Kunæ manz ma ey mæﬂ loghum mer sæliæ af bondans bo æn fæm pænningæ mun utan bondans wit. æn wil hun oflikæ swa bort sæliæ ﬂa ma hun mikil scaﬂæ göræ. um hun ær usnial kuna. ﬂa scal bondæn til ﬂings faræ. oc sighia til at hun gör swa hans kunæ. hwa sum [siﬂæn] köpær wiﬂær hana minna ællær meræ. gialdæ atær ﬂæt han kiöptæ af hænnæ mæﬂ sornom eﬂe. oc fa ækki af hinu han galt j gen. swa oc um han köpær wiﬂær bondans sun. ællær wiﬂær hans dottær æn ﬂiuf sac scal han ey swaræ. um han köpær wiﬂær bondans kunu. ællær sun ællær dottær. æn löpær han wiﬂær annöﬂoct hionæ. ællær leghæ hionæ. ﬂa gialdær han atær ﬂæt han köpær. oc swaræ ﬂiuf sac foræ ﬂæt.

147. Summi men wiliæ at ﬂingmæn sculu ey mughu dömæ af ﬂiufi öræ ællær andræ limmir. utan kunungs umbuz man late ﬂæt dömæ af. æn ﬂæt ær ey ﬂo sat. fore ﬂy at ﬂingmæn ægho ﬂiuf wald.

148. Fastu hælgh ællær annær hælgh ma aldrigh dughæ ﬂiufiu til ﬂæt at han scal ey iarn bæræ. oc skiæræ sic foræ ﬂiuf sac. oc j hwærre hælgh ma man lösæ sit eyt ﬂær han kiænnir ﬂæt fore ﬂiuf stolet ællær ran takit. ær annær hælaghær dagh j uku ﬂa scal ængin man iarn bæræ. oc ey hauæ wanta ofna hænde.

149. Star man ofna ﬂingi oc giuær andrum ﬂiuf sac. ﬂa scal han hanum ofna hændær mælæ. oc swa æftir faræ sum logh æræ. wil han ey æftir faræ oc at mælæ. böte kunungi ﬂre marc. oc hinum ﬂre marc ær han kallaﬂe ﬂiuf.

150. Beﬂæs man ransac hema at annars manz. oc ær bondæn ey hema utan kuna hans. ﬂa scal hin ær ransakæ wil calla til twa grannæ ællær ﬂre. ællær swa marghæ sum han wil. oc late ﬂem wiﬂær wæræ. hittis ﬂær ﬂæn cost ær ﬂær ransakis æftær ﬂa ma han ey takæ kunu bondans oc bindæ. oc ey bort föræ hwærtegh lösæ. ællær bundna utan tac fore ﬂæn cost. ær han kiænnær sæ. oc grannæ ga j tak fore til bondan cumber hem. oc ﬂa wæri han sum logh æræ. ællær hin lösæ sum logh æræ.

151. Siquis super furto serws conuentus fuerit. Stial bonda ﬂrææll ællær dræpær fæ annærs manz swa got sum tiughu marc ællær bætræ latæ bondæn ut ﬂæt han wil oc a tyltær eﬂ. oc ﬂræls huth ﬂær til ællær öræs bot hwat han wil hældær ær ﬂræl aa.

152. Ryftir bondæn sialuir sæghu æftir sinum ﬂræle. ﬂa a han ey at lösæ ﬂræls huth. oc ey latæ huﬂstrykæ. dyl bondæn at hans ﬂræl giorﬂe ﬂæt ey ær han sæctis fore. ﬂa bæri hans ﬂræl iarn. oc hin ær han sæctir wete hanum [ey] asswaru eth. brændær ﬂræl sic. ﬂa lat bonden ut ﬂæt hwan wil oc a tyltær eﬂ. ey scal ﬂræl bæræ iarn fore minnæ. æn fore half marca mun. kiænnis {han} [hanum] minni ﬂiufnaﬂ ﬂa dyli husbondæ hans mæﬂ ﬂriﬂia manz eﬂ. gar han wiﬂær nokat. late bondæn ut ﬂæt han wil. oc a thrithia manz eﬂ.

153, Quid facere debet qui alienum serwm in furto deprehendat. Stial bondæ ﬂræl nokat oc warﬂær han gripin mæﬂ. ﬂa föræ hin ær takit hawær han til ﬂings. oc fa ﬂingat husbondæ hans buth. wil bonden ær ﬂræl a gen cumma. gialde foræ sin ﬂræl swa mikit sum han wil. oc a tyltær eﬂ. oc twigia manna witni til ﬂæs at han war a löpstighe. oc huﬂ af ﬂræli ællær han löse mæﬂ öræ ær ﬂræl a. wil ey bondæn gen cumma oc lösæ sin ﬂræl. ﬂa haui hin ær han hauir takit twigia manna witni til ﬂæs at ﬂæn ﬂræl ær ﬂiufar hans oc fa dom af ﬂingmannum oc hænge up han

154. Uil bryti ey skæræ band af ﬂem ﬂiufi ey scal up hængæ. ﬂa döme ﬂingmæn band af hanum. oc bonden ær han hauir takit skæræ sialuir band af hanum mæﬂ ﬂingmanna dome. oc ware siﬂan sac lös fore kunungs umbuz manni.

155. Hos omnis pisces qui repereuntur inlitore waris usui conceduntur Engin fisk ma heta wrak utan styria oc görlæ oc hwal. æn ﬂo scal ﬂæn ær först hittir hwal takæ sæ byrﬂi af um han gar. oc sighi til j kunungs arﬂe. Riﬂær ﬂæn ær först hittir. takæ sæ hæst fat. aghær han taki sæ las. ær han a skip siaxærﬂo takæ skips farm oc scal hwar ﬂæn ær först hittir tighæ til j kunungs garﬂe. Sighær han ey til. böte ﬂre marc. ællær stande fore mæﬂ tyltær eﬂ.

156. de permare ad terram propulsi. BRytær man skip. æa ma hans cost aldrigh warﬂæ wrak e mæﬂan han gitær sialuar burghit mæﬂ slikum mannum sum han ma til fa at hialpæ sæ. oc sinum coste. oc ma konungs umbuzman ey fore biuthæ hanum at hiælpæ sæ oc sinum cost. mæﬂ slikum mannum sum han ma til fa mæﬂ bön ællær mæﬂ legho. siﬂan han af sigs oc han gitær ey mer burghit ﬂa a kunung oc hans umbuzman at takæ oc ey förræ. utan ﬂæn ufriﬂæ man ær skip hauir brutit.

157. Cumbær nokær cost wrakandeis at lande. oc fylghær ængin man. ﬂa scal hin ær hittir sighia til oc liusæ um annær man kiænnir sæ ﬂæn cost kænnær sæ annar man lösæ sum logh æræ. kiænnir sæ ængin man. ﬂa scal kunungs umbuzman takæ oc gömæ en dagh oc iamlangæ. Cumbær hin æftir sæ kænnær fore thæn timæ. oc bor han innan konungs riki. dryghæ til winningæ logh. ﬂæt ær siata manz eﬂ. bithi sæ swa guﬂ hialpæ at han ær rætær arf taki. ællær rætær eghande at ﬂem cost. oc haue ﬂæt han kiænnær sæ. oc gialde hinum costnaﬂ ær gömt hauir. um han lagﬂe nokar costnaﬂ ofnæ

158. Qualiter puniendi sunt qui animalia sua tollunt hiis qui ea agris uel pratis suis deprehendunt. For hand ran scal böte ﬂre marc ællær sæliæ tyltær eﬂ fore. æltær man in nam fran andrum manni utan {giærﬂe} [garﬂe] hans. böte twa öræ. ællær sæli {ﬂrigia} [ﬂriﬂiæ] manz eﬂ fore. takær man in nam ut af annars manz garﬂe utan hans wiliæ. böte ﬂre marc ællær sæli tyltær eﬂ fore.

159. Far man mæﬂ sinum wiliæ mæﬂ hiortho sinni j annars manz wangi. mæﬂ hund oc mæﬂ hirﬂe. gialde akar spial oc böte ﬂre marc. ællær dyli mæﬂ tyltær eth Cumbær hiorth (ællær stoﬂ ællær swinæ wraﬂ mæﬂ waﬂa) j annars manz akær ællær æng. læggi half marc wæﬂ fore. oc {mæte} [late mætæ] akar spial. oc gialde mæﬂ {ﬂrigia} [ﬂriﬂia] manz eﬂ akar spiall.

160. Thor hors göræ stoﬂ. oc tolf nöt hiorﬂ. oc tolf swin wrath. takær man grannæ sins örk en ællær twa j akrum ællær j ængum. ællær annat fæ um ﬂæt ær minnæ æn hiorth. late mætæ akirs spial oc gialde corngiald. mæﬂ en eﬂ sinum {at} at hans fæ giorﬂe ey meræ skaﬂæ at ﬂy in name Sighær han at han hauir (för) fangit skaﬂæ af hans fæ. ﬂa sæli han ﬂriﬂia manz eﬂ fore sighær hin ær fæ a at ﬂæt war takit a flot oc ey j akrum ællær j ængum. dyli hin ær ﬂæt hauir takit mæﬂ ﬂriﬂia manz eﬂ. ællær bötæ twa öræ um han gar wiﬂær.

161. Förstæ dagh man nimbær in manz fæ. ﬂa wisæ han twa mæn til hins ær fö a. oc biﬂi han lösæ ut sit fæ. wil han ey förstæ dagh ut lösæ ﬂæt. ﬂa wisi til hans [ﬂæn] ær fæ in hauir takit annar dagh andræ twa men. oc biﬂi han lösæ sit fæ ut. wil han ey æn ﬂa ut lösæ fæ sit. ﬂa wisæ han ﬂriﬂiæ dagh twa mæn oc biﬂi han lösæ ﬂæt ut. wil han ey æn ﬂriﬂiæ dagh ﬂæt ut lösæ. ﬂa haui han fæ inni {j} [e] mæﬂæn han wil siﬂæn faræ han a ﬂing mæﬂ allum sinum witnum. oc liuse at han hauir swa hans [fæ] in takit. oc swa ut buﬂit. oc at han wildæ fæ sit ey ut lösæ. hwat sum siﬂæn warﬂær af {hans} (hins) fæ. ﬂa döme ﬂingmen han sac lösæn ær in nam. wil [hin] ær fæ attæ göræ ﬂæt gilt. ﬂa stande hin fore [ær intok] mæﬂ slikum loghum sum wirthning ær ofna ﬂy fæ ær han hauir in takit. oc {sware} [swære] ﬂæt. at han for swa mæﬂ [ﬂy inname] sum logh æræ. brista hanum logh. ﬂa gialde han atar hins fæ. oc ængi bötær ofnæ. fore ﬂy at hans ﬂing witni lösde han af ﬂem botum.

162. Inter regem et episcopum et alios. Jtem inter regis et episcopi uillicum et alios que sit deferencia Alt swa sum bonde gör wiﬂær annar bondæ um innam. swa scal han göræ wiﬂær kunungs brytiæ oc ærchibiscops. oc ﬂerræ bryte wiﬂær bondan. oc swa hwær ﬂerræ sit fæ ut lösæ af andrum.

163. Sjtær kunung j garﬂe sinum sialuar. ællær ærchibiscop j sinum. ﬂa ær ﬂokkæ ﬂerræ mer æn brytiæ sate um fæ warﬂær mæﬂ wiliæ latæt j {mæth} (sæth) therræ. Cumbær mæﬂ waﬂæ j sæﬂ ﬂerræ. ﬂa ær [ey] mer æn ﬂriﬂia manz eﬂ ofna corngiald. ﬂo at ﬂe æræ sialuæ innan garﬂe sinum. kærær konungs bryti ællær ærchibiscops andrum manni ofna hændær. at han hauir giort auat at hanum mæﬂ sinu fæ. oc stæfnir hanum til ﬂings ællær til hærræ sinnæ. [böte] bonden {böte} ﬂre marc ællær dyli mæﬂ tyltær eﬂ.

164. Tiuthrar man j æng ællær j akre annars manz. böte spial oc twa öræ ællær dyli mæﬂ ﬂriﬂiæ manz eth.

165. Quid iuris sit si dampnum passus interimerit animalia dampnum in ferenda Dræpær man annars manz fæ j akrum sinum fore il wiliæ. ﬂa gialde hin ær fæ atte först atær corngiald. oc a ﬂriﬂiæ manz eﬂ. æm wæl ﬂæn man utan by bor sum hin innan by bor oc siﬂæn gialdæ hin fæ atær ær drap oc ofna ﬂriﬂiæ manz eﬂ at ﬂæt war ey bæﬂræ. oc böte ofna twa öræ före ﬂokkæ. dyl han at han drap ey hans fæ. oc war [ﬂæt] swa got sum twa öræ. ær dræpit war. dyli mæﬂ ﬂriﬂia manz eﬂe. warﬂær swa got dræpit sum half marc. dyli mæﬂ siætæ manz eﬂe. oc e til swa got warﬂær dræpit sum siax öræ. siﬂæn scal dyli mæﬂ tyltær eﬂ. hwat fæ sum dræpit warﬂær j bondæns asyn. ær ﬂæt gaas ællær gris. ﬂa gialdæ hin ﬂæt atær ær ﬂæt drap. oc twa öræ fore ﬂokkæ. horo litins ﬂæt ær wært ær han drap j bondans a syn. Dræpær man swa litit sum ﬂæt ær utan (bondans a syn). ﬂa ær ﬂæt ey ﬂokkæ. utan han dræpær swa got fæ sum twa öræ. siﬂæn scal böte ﬂokkæ bötær. ﬂokkæ bot ær ey mer æn twa öræ. swa goﬂæ sum firæ örtogh pænningæ. bötær man atær ﬂæt fæ ær han drap. ﬂa ma han ey dyli siﬂæn ﬂokkæ bot. Sighir ﬂæn ær fæ drap at ﬂæt war ey æm got sum twa öræ. dyli ﬂokkæ bot mæﬂ ﬂriﬂia manz eﬂ. oc gialdæ atær ﬂæt fæ ær han drap oc a ﬂriﬂiæ manz eﬂ.

166. Gör man gorniﬂings wærk ofna annars manz fæ mæﬂ spiuti ællær andru wapne. swa at ut wældær gor. oc dræpær swa annærs manz fæ. æm got sum half marc ællær bætræ. gialde atær fæ swa mæﬂ loghum sum wiﬂning ær ofnæ fæ. oc ﬂre marc. ællær dyli mæﬂ tyltær eﬂ at han drap ﬂæt ey

167. Hwilkæ lund ær man ﬂiuftæs til at dræpæ annærs manz fæ. oc wil hin ær fæ attæ wetæ hanum asswaru eﬂ ær drap skæræ sic mæﬂ trughs iarne um fæ war swa got sum half marc ællær bætræ. brændær han gialde atær fæ oc a twe gildæ.

168. Riﬂær man annars manz hæstæ innan marco utan hans lof. böte twa öræ. Riﬂær han ofna andræ by marc gialdæ half marc. Riﬂær han ofna ﬂriﬂiæ by marc gialde siæx oræ.

169. Stoth horsum allum oc wildum horsum. scal hin ær ﬂem a warﬂæ oc gömæ. swa at ﬂe cumma ey j akræ oc ey j ængæ andra manna. fran pingizdaghæ aftne oc til michiæls missu aftan. cumma [ﬂe] ﬂæs j mellin j sæﬂ ællær j ængiæ mannæ lösæ hin ær ﬂem a swa mæﬂ wæﬂium oc mæﬂ giald ut sum för ær mælt. Cummæ ﬂe för {ær} [ællær] siﬂæn j akræ ællær j ængæ. ﬂa {sculu ﬂe} [scal] ﬂem skaﬂæ löst af æltæ oc ey in takæ.

170. Elta marghi mæn stothhors ællær annat fæ j {akær} (kær) ællær j dyande. swa at annat dör af. ﬂa ær hins wald ær atte at sæctæ swa marghæ mæn sum han wil fore ﬂæt. oc takæ iarn af hwærium ﬂæm ær han wil asswaru eﬂ wete. ællær giald oc swa a bötær sum logh æræ.

171. Takær man in fæ [annærs] af akrum j sæﬂ sinni. oc wil ey ut latæ. föræ hin til corngiald ær fæ a. oc a eﬂ sin at hans fæ giorﬂæ ey meræ scaﬂæ at ﬂy i name. wil hin ær fæ hauir in takit ey ﬂa ut latæ. ﬂa callæ ﬂæn ær fæ a. grannæ wiﬂær oc skærskiuti fore ﬂem at han ma ey sit fæ ut fa. oc fare swa til ﬂings mæﬂ witni sinu at {han} [hin] hæftir swa fæ hans inni. dyl hin ær in tok at han hæfti ey fæ hins dyli mæﬂ tyltær eﬂe. gar han wiﬂær. böte ﬂre marc (Dör fæ inne gialde atær fæ oc til ﬂre marc) fore ran. ællær han dyli mæﬂ tyltær eﬂ at han giorﬂæ ey ran.

172. Hin ær wæﬂ sætær fore innam. lösæ sin wæﬂ ﬂaghær han wil. oc hin ær corngiald scal takæ ma ey sæctæ hin ær gialdæ sculdæ. fore ﬂæt at han förﬂæ för corn sit innan laﬂ æn han guldi hanum.

173. Læggær man wæﬂ oc wil ey lösæ ﬂa faræ hin a ﬂing ær handæ mællin hauir. oc late lægiæ til laghstæfnu at hin lösæ wæﬂ sin. wil han ey lösæ at ﬂe laghstæfnu ær fore læghs. ﬂa liggia wæﬂ hans for wæthiæ.

174. Akær friﬂ scal swa mikil wara at hwa sum stial enæ nek af akri manz. oc warﬂær han takin mæﬂ. (ﬂa scal bindæ) oc föræ han til ﬂings oc faræ swa mæﬂ sum logh æræ. oc ﬂingmæn dömæ til. stial han annær cost ﬂa ma han ey bindæ fore minnæ [æn fore öres mun. oc fore öres mun ma han ey up hængiæ. oc ey fore minnæ] æn fore half marc mun. ær minnæ stolet ﬂa scal öræ af skiæræ ællær late huﬂstrykæ ællær slict annat af göræ sum ﬂingmæn dömæ til.

175. Ligiæ by markær ællær ﬂorpmarkær gen andrum by ællær gen andru ﬂorpe swa at annars manz hæghnaﬂ ær gen annars fælath. garﬂe e hin yuir wang win oc yuir hæghnaﬂæ sin ær sæth a oc hæghnaﬂ.

176. Brytær man up annars manz garﬂ ﬂa gialde atær skaﬂæn oc ofna twa öræ. ællær sæliæ ﬂriﬂia manz eﬂ fore. at han bröt ey han up. Akær man yuir annars manz sæﬂ. ællær riﬂær böre twa öræ. ællær dyli mæﬂ ﬂriﬂiæ manz eﬂ. Skær man sæ wægh yuir annars manz akær. ællær slar gönum hans æng. gialdæ atær skaﬂæn oc ofna twa öræ ællær dyli mæﬂ ﬂriﬂiæ manz eth.

177. Quod nulli liceat sepem propriam uel alienam a custodia agrorum uel pratorum remouere donec segetes uel fenum collecta fuerit. Brytær man up ut gærﬂe annars manz fore heste sinum ællær wagne sinum oc warﬂær skaﬂæ ofna akrum ællær ofna ængum mannæ. bötæ atær scaﬂæn oc ofna twa öræ. ællær ﬂriﬂiæ manz eﬂ. Brytær man up toft gærﬂe annars manz bötæ ﬂre marc ællær dyli mæﬂ tyltær eﬂ. Takær man up akær gærﬂe sit fore annarræ manna sæﬂæ. för æn alli mæn fa burghit corne sinu. oc fa ﬂe scaﬂæ af. böte hin ær gærﬂæt atte oc up tok. atær skaﬂæn ofna sæﬂ allum ﬂem ﬂær fingu. oc til hwiærium ﬂem ær kæræ wil. siæx öræ ællær siæta manz eth.

178. de sacione et custodia siliginis Thaghær grannæ haua sat sæﬂ sinni ﬂa sculu ﬂe leggiæ laghstæfnu fore allæ ﬂe j by bo samman. (at ﬂe gærﬂe alle) at ﬂe laghstæfnu ær fore ﬂem læghs. ﬂæn ær ey gærﬂær at ﬂe laghstæfnu. böte öræ. Siﬂæn læghs annur laghstæfnu. oc ﬂæn ær ey gærﬂær at andre laghstæfnæ böte twa öræ. Siﬂæn læggiæs æn ﬂriﬂiæ laghstæfnu. oc ﬂæn ær ey wil æn ﬂa gærﬂa. böte half marc. wiliæ ﬂe ey bötæ ær quærræ sitiæ. oc ey wilia giærﬂæ ﬂa faræ hini ær gært hauæ ofna hæræzsﬂing oc fa til dom at takæ ﬂerræ fæ.

179. De agraria et defensione agrorum et sepibus faciendis. Er ﬂæn wang ær aldær sas mæﬂ rughi. æftir biug. gærﬂe ællæ grannæ æm fullælikæ fore rugh sum fore biug. ællær ﬂe gialdæ swa witi fore rugh gærﬂe sum mælt ær fore biug gærﬂe. ær ey rugh sæﬂ um allan wang. oc wil annær man sa en akær ællær rwa. brungærﬂæ yuir hanum ællær gömæ andræ lund sum han vil. æn fæ annærra mannæ ma han ey ﬂær fore in takæ foræ pingizdaghæ aftæn.

180. Dræpær man köuæn rakkæ böte siax öræ. dræpær man mio hund böte half marc. dræpær man garﬂtik böte twa öræ. utan ﬂe warﬂæ takni a wærkium ﬂerræ. at ﬂe bitæ man ællær manz fæ swa at ﬂæt dör ﬂær af. ællær j ﬂerræ husum ær ﬂe brytæ. bitæ ﬂe hest vndir manni ællær annat fæ swa at ﬂæt dör ey af. ﬂa scal ey ﬂem dræpæ utan man bötær foræ ﬂæm.

181. de defensione nemorum. Hoggær man flöghæ las j hægnaﬂe skoghe annærs manz. böte fore hwart las twa öræ. oc late ut alt ﬂæt han hiog. dyl han sæli ﬂriﬂiæ manz eﬂ fore hoggær man tolf las. j annars manz hæghnaﬂe skoghe. ællær meræ. swa at han göre weﬂcast. böte ﬂre marc. ællær dyli mæﬂ tyltær eﬂ.

182. Uarﬂær man takin um dagh ællær um nat wiﬂær stufn. j annars manz scoghe. swa at han ma ey netæ. ﬂa bötæ han siæx öræ. oc ﬂe bötær fæstæ han ﬂær sum han warﬂær takin. oc at ﬂe bötær mughu ey dyliæs. ﬂa sæti han wæﬂ slict sum han hauir. hauir han ey wæﬂ sat. oc dyl han siﬂæn ær han cumbær bort at han sæstæ ey bötær. dyli mæﬂ ﬂriﬂiæ manz eﬂ. beﬂæs man wæﬂ af hinum. ær han hitti j scoghe sinum. oc nætær hin at han hauir ey wæﬂ. ﬂa faræ han mæﬂ hanum til första by. oc fa ﬂær fore sic ællær wæﬂ ællær warthnath. wil han hwartegh fa fore sic. ﬂa skærskuti at hanum war bæﬂæ sund. oc siﬂæn böte hin ﬂre marc ællær dyli mæﬂ tyltær eﬂe. hauir han wæﬂ oc wil ey sætiæ. ﬂa ma hin ey rænæ hanum num faræ mæﬂ hanum til næstæ by. oc skærskuti at hanum sundis wæﬂ. oc siﬂæn taki han af hanum ﬂre marc ællær tyltær eﬂ

183. Que licite sumi possunt de nemore alieno. Brytær man axul j hæghnaﬂæ scoghæ. hoggæ sæ axlæ swa marghæ sum han brytær ﬂæræ oc (af) ﬂy træ han fællir til axlæ. ma han ey mer bort föræ. utan han ma bötæ twa öræ.

184. Flar man scogh böte samæ lund sum hoggæt waræ. ﬂe lund sum mælt ær um scogh hog. hwat ﬂe æræ hældær minni ællær meræ.

185. Hoggær man foræ fæ j hæghnæﬂa scoghe annars manz. böte swa sum mælt ær um scogh hog. oc um scoghæ {flot} (flæt). hwat hældær ﬂæt ær minni ællær mere.

186. Fylghær man bi swærmæ sinum j hæghnæﬂæ scoghe annars manz sighi til hinum ær scog a oc haui half hwær ﬂerræ. wil hin ær scogh a. ey lata hoggæ træ sit. ﬂa lata hin sitæ bi quær. ællær han latæ bort takæ ﬂem. hanum scaﬂæ löst ær scogh a. fællir han træ utan hans lof ær scogh a böte hanum ﬂre marc. ællær dyli mæﬂ tyltær eﬂ. takær hin bi bort ær scogh a oc træ. fare hin æftir ær bi atte. oc tak fore bi sin. oc lösæ fore ﬂiufstolen. ællær fore rantakin mæﬂ siatæ manz eﬂ. ællær hin wære for hemæ föt mæﬂ twigiæ mannæ witni oc tyltær eﬂe.

187. Sökiær man bi j annars manz hæghnaﬂe scoghe oc hittir. sighi til hinum ær scogh a. oc haui halft hwær ﬂerræ. Sighær hin ær scogh a at han hitti förræ wære fore hinum mæﬂ ﬂriﬂiæ manz eﬂ. Hittir man bi j annrs manz hæghnaﬂe scoghe. ofna quist ællær ofna iorﬂo. take bort hinum skaﬂa löst ær scogh a. oc {fælli} [sæli] hanum ængin logh fore at han tok ﬂem bort oc ey bötær.

188. Flyghæ bi j annars manz hus oc fylghær man. oc sighir hin ær hus a at ﬂe æræ hans bi. witi ﬂæt mæﬂ ﬂriﬂia manz eﬂ. kallær han ey sin waræ ær hus a. witi hin ær fylghær oc mæﬂ ﬂriﬂia manz eﬂ. oc takæ bort sin bi hinum skaﬂælöst ær huys a oc ey ællær.

189. Falla bi ofna annars manz bi. oc brytæ ﬂæm til döﬂæ ﬂa bæri sammæn ﬂem. ﬂe æræ bi ægho um ﬂem ﬂykkær raﬂ waræ. oc wilia ﬂe swa baﬂæ ær bi ægho. wilia ﬂe ey samman bæræ. oc dyl hin ær sac ær giuin. at hins annærs bi fingu ey scaﬂa af hans bim. [sæli hanum swa logh fore sum wirﬂning ær ofna hans bim.] Gar han wiﬂær summan skaﬂæn hins oc summan dyl han. gialdæ ﬂæt atær han gar wiﬂær. oc sæli swa logh fore hint ær han dyl. sum ær æftir hins wirﬂning ær skaﬂæn fic.

190. Hittir man hökæ j annars manz hæghnaﬂe scoghe hoggæ ey krakæ oc ey krok utan hins wilia. num taki bort ﬂem hanum skaﬂælöst ær scoghæn a. oc ey ællær. Hittir man höke j hagnaﬂæ skoghe ællær almænnins scoghe. oc mærkiær han træ. ællær bindær höghæ a flaghæ. oc takær annar man ﬂem siﬂæn bort. gar han wiﬂær latæ ut hökæ oc böte twa öræ. dyl han hete thiuf fore ﬂæt. oc swari samma lund sum fore annar ﬂiufnaﬂ. hittir man oc bi. ﬂa scal oc sit {mærkiæ} (mærki) læggiæ ofna træ til ﬂæt warﬂær hogget. Takær annar man {ﬂæt} [ﬂem] siﬂæn bort ﬂa scal han siﬂæn swa æftir faræ sum æftir andrum ﬂiufnaﬂe.

191. Si quis fossam fecerit in alieno solo lo. to. mo. so. Ræua ungæ ma ængin man grauæ up af annærs manz marco. oc ey af scoghe. utan han böte siæx öræ. ællær siatæ manz eﬂ. æn ma han swa taka ﬂem at han grauæ ey til ﬂem ﬂa taki han saclöst.

192. Eltær man ræf j graf mæﬂ hundum ofna hwat marco sum ﬂæt ær ællær hæghnaﬂæ scoghe. graui up ræf oc nyti wæl. oc gylli graf swa at hun ær scaﬂæ lös hinum ær scogh a ællær andræ marco. fullir han æy graf. warﬂe ﬂem scaﬂæ ær ﬂær görs Dör man j ﬂe graf. bötæ hin ær grof ﬂre marc. dör bondæ fæ j. gialde atær fæ ﬂæt ﬂær dör j swa sum wirﬂning ær ofna ﬂy fæ. dyl hin ær graf grof oc sac gifs um at han grof ey. sæli swa logh fore sum hins ær wirﬂning til ær fæ atte. oc scaﬂa fic ofna ﬂy fæ ær ﬂær do innan ﬂe graf.

193. Hagha ma ey man hoggæ j annars manz hæghnaﬂæ scoghe. utan hins lof ær scogh a. utan han {bötær} [böte] atær ﬂæn scaﬂæ ær hin fic um scoghæn. oc ﬂær til siax ærö. ællær {han} han dyli mæﬂ siatæ manz eﬂ.

194. Snæru allæ oc gildri ﬂe ær man gör. at diurum ællær at fughlum innan scoghe ællær annar staﬂ ofna marco scal han warﬂæ swa [sum] andrum handlösum waﬂæ

195. Alieni porci non possunt pasci inuito domino in nemore alieno. Ligiæ twe hæghnaﬂæ scoghæ sammæn oc sæms ﬂem ey ær scoghæ ægho at swin gangæ sammæn oc warﬂæ swin siﬂæn in takin. ﬂa ær ﬂæt sammæ logh um ﬂæt sammæ innam ær för war saght um innam. far man mæﬂ swina wrath j annars manz hæghnaﬂæ scoghe. ﬂa ær ﬂæt sammæ logh sum för ær mælt um han fore j annars manz akær oc j sæﬂ hans

196. Far man gönum hæghnaﬂæ scogh annars manz. ﬂa ma han sanckæ swa marghæ nytær sum han bitær ﬂær. oc föræ bort hat sin fullan. ællær hanzkæ sinæ fullæ. förær han bort j barme sinum ællær j kiltu sinni. böte twa öræ ællær ﬂriﬂia manz eﬂ. swa ær oc um akarn oc bok. Akær man til ællær riﬂær. oc brytær scogh bötæ sum hins ær wirﬂning til ær scogh a ællær sæli logh fore

197. de communi nemore Fællær man træ j almænnings scoghe. skeri af at baﬂum ændum ﬂa a han at hauæ træ. en dagh oc iamlingæ. liggiær træ længær. ﬂa ær ﬂæt ey hans længær. takær annær man ﬂæt træ bort fore dagh oc iamlængæ gialde atær træt oc böte {atær} twa öræ.

198. Timbri annars manz hwar sum ﬂæt liggær ma ængin man bort takæ num hete ﬂiuf fore ﬂæt

199. Lighthu træ ma ængin man takæ j annars {hæghnaﬂ} [hæghnaﬂæ scoghe] utan hins lof ær scogh a. takær annar man böte swa sum hins ær wirﬂning ær scogh a ællær sæli logh fore ﬂæt.

200. de aqua communi uel priuata. Uatn hwært ey ær mæﬂ damme fæst ﬂa ær almænning ofna hwas marco sum ﬂæt ær ællær liggiær. oc ﬂær ma hwær man ær wil at fiscum faræ. æn j mylnu damme annars manz ma ey at fiskum faræ utan hins lof ær mylnu a.

201. Fiskæ garﬂa ma man ey göræ frammer æn til miﬂströmæ. utan han hauir fangit garﬂ fæsto annar wagh j gen.

202. Ofna maﬂum oc ængum ﬂaghær floﬂ gar up ma hwær man at fiscum faræ ær wil um ﬂæt ær almennings watn ær up gar.

203. Quod nulli liceat a uigilia pentecostes usque ad festum michaelis aquas ad usum molendine colligere causa prati Star annur mylne fore ængium mannæ swa at hun ma spillæ ﬂæm. ﬂa taki han up stiborﬂ sit ær mylnu a. a pingizdaghæ aftne. oc sæte ey atær niﬂær för æn michials mæssu aftne. wil ey hin ær mylnu a takæ stiborﬂ sit up ofna pingiz aftne. ﬂa faræ hin ær kæræ ofna hæræzﬂing. oc sighi til oc ﬂingmæn læggi stæfnu til at hin taki up stiborﬂ sit. wil han ey at ﬂem laghstefnu daghe sit stiborﬂ {ut} [up] takæ. böte spial ofna ængium. oc ﬂær til siax öræ ællær siatæ manz eﬂ.

204. de adulterio Hittir man annar man j siangu mæﬂ aﬂalkunu sinni. oc dræpær bondan horkarl j siangu mæﬂ hænne. ﬂa scal han til ﬂings föræ boﬂæ bulstær oc ble mæﬂ twigia manna witni. at han drap ﬂæn man j siangu mæﬂ hænne oc ey annar staﬂ at swa göro. liggi han utan kirkiu garﬂe ofna ugildum akre.

205. Far horkarl sar j siangu mæﬂ annars kunu. oc cumbær bort liuande. oc skriftær sic. oc dör siﬂæn af ﬂy sare ﬂa grafs han j kirkiu garﬂe. oc waræ ﬂo ugildær fore bondanum.

206. Sæctær bondæn annar man um læghri foræ kunu sinni. bære hin sæcti scuz iarn. warﬂær han uskær. tha fly han land oc cummi aldrigh andrum botum wiﬂær utan bondan wil. wil bondan bötær takæ ﬂa hauir ﬂæt warit logh. at han böte firitiughu marc for læghre. oc ﬂre marc fore ﬂokke ﬂættæ ær ﬂæt ena mal bondæn far ﬂre marc fore ﬂokkæ.

207. En man ma oc hærwirki göræ. um han takær kunu ællær mö nöﬂoghæ a marco uti ællær j husum hema. dyl han oc ær [ey] witni til. skæræ sic mæﬂ ﬂrim tyltum. ær witni til skæræ sic mæﬂ iarne. brændær han ællær han gar wiﬂær. böte sac sökiæræ firitiughu marc oc konungi firitiughu marc.

208. Uarﬂær kunu j lönd takin mæﬂ wiliæ sinum. böte hin ær tok frændum siax marc. oc kunan fa ængin pænning af ællær dyli mæﬂ twigiæ tyltær eﬂ. kunæ ﬂe swa warﬂær takin. ma ey giuæ sac sinæ hwæm hun wil. utan hin scal sac sökiæ næst a kynni wiﬂær hanæ. oc gift hænnæ waldær. swa ær oc um en {lop} (löp) kunæ warﬂær barﬂ ællær andræ lund mislekin. ﬂa ma hun ey andrum manni giuæ sinæ wærn utan ﬂem ær næst a byrth wiﬂær hanæ oc hænnæ gift waldær.

209. Liggær man mæﬂ huskunu annars manz. böte twa öræ ællær dyli mæﬂ ﬂriﬂia manz eth

210. {Liuær} [Giuær] bondæn kunu sinni hordoms sac. ﬂa scal han hauæ til ﬂæs twigiæ mannæ witni. at hun ær san fore ﬂe sac. oc siﬂæn bæri hun scuziarn. warﬂær hun skær ware baﬂe wiﬂær bondæ sin oc wiﬂær eghn sinæ. warﬂær hun uskiær. skiliæs baﬂe wiﬂær bondæ oc wiﬂær eghn. æn aldrigh ma han andræ kunu takæ mæﬂæn hun liuær. hældær æn hun annar man

211. Er kuna san fore hordoms sac. swa at hun ma ey j gen mælæ. ﬂa ma bondæn hænnæ um han wil hana bort wrakæ. oc sæliæ hænnæ ængin pænning af eghn hænne. oc siﬂæn ma han aldrigh andræ kunu takæ at hænne liuande

212. Hauir man slökifriﬂu dottær the ær ey ær ﬂingliusd oc taær hun man j lönd. ﬂa ma faﬂær ey æftir faræ. oc ey andræ fæﬂrinis frændær. num ﬂe næstæ niﬂiæ ofna möﬂrinis {möﬂrinis} alf æra.

213. Aflær man sun j lönd wiﬂær andræ kunu. ﬂa ma faﬂær ey böte syni sinum utan ﬂem næstæ aruæ. hauir hun broﬂær. ﬂa taki han bötær. hauir hun boﬂe faﬂur broﬂær oc moﬂær broﬂær. ﬂa taki faﬂur broﬂær bötær. foræ ﬂy at han a hænnæ wærn. ﬂe bötær scal ey skifta utan han wili nokrum manni af giuæ. fore ﬂy at ﬂæt ær ey skuta bot.

214. Elde sinum scal man warﬂa. Cumbær eld af annars manz elde. j annars manz hus. swa at hanum brænni swa got sum siax öræ. böte hin ær eldin atte ﬂre marc hanum. brændær oc flerum mannum swa marghæ sum ﬂe æræ. ey bötær hin meræ æn ﬂre marc. allum ﬂem ær {scaﬂu fingi} [scaﬂa fingu] af hans elde. ﬂe thre marc skulu ﬂe (alli skiftæ) sin j mællin ær scaﬂa fingu af hans elde allum æm mykit ﬂem ær til siax öræ bran ællær til meræ. ﬂo at andrum [brænni] til tiughu marc. brænnastuﬂ sculu ﬂe allæ takæ. um alt hæræﬂ ﬂæn ær til siax öræ brændær ællær til mera. ﬂæn man brænnæ stuﬂ scal takæ. scal swæriæ til ofna hæræzﬂingi mæﬂ ﬂriﬂia manz eﬂe at hand taki. oc ey at bok. at hanum bran til siax öræ. hin ær elden attæ scal em wæl taki brænni stuﬂ oc swæriæ til sum hini ær scaﬂæn {fingi} [fingu] af hans elde. foræ brænnæ stuﬂ scal reﬂæ en pænning. ællær skiæppu biug. ællær twa skiæppur hafræ. oc ey annat utan hin wil takæ. Sitær man quær um brænni stuﬂ. oc wil ey reﬂe. ﬂa scal man ey næmæ til. num fatæ til ﬂings oc kæræ. oc ﬂingmæn döme hanum öræs bot oc ut brænnæ stuﬂ. ællær han dyli mæﬂ ﬂriﬂia manz eﬂ at han war ey laghlikæ {kiærﬂær} [krafﬂær]. ey scal man oftare æn eno sinni [kræwiæ brænnæ stuﬂ æftær loghum rætum.] æm wæl scal man takæ brænnæ stuﬂ fore werkhus brunæ oc mylnu sum fore annat. ﬂaghær ﬂær brændær til siax öræ. Sætær man mæﬂ wilia sinum eld j annars manz hus dyli mæﬂ trughs iarne. oc hin wete hanum asswaru eﬂ. brændær han haui {dagh} [daghs] rum oc nate. at reﬂæ fore sic. warﬂær han siﬂan fangin. ﬂa ma han hængiæ um han wil ær scaﬂæn fic warﬂær han up hængdær taki bondæn giald fore sin skaﬂa swa sum fang æræ til. oc kunung hans howoﬂ lot. Swa scal oc ﬂæn faræ ær riﬂær til mæﬂ hærskildi oc brændær up annars manz eghn. ær bryti ællær innær man annærs manz j husum hans oc brænnæ (hus). dyli mæﬂ tiltær eﬂe at han galt ey hans at. oc ey hans wan röct at ﬂe brunnu.

215. Fæstær man sic til brytiæ withær annar man. oc wil ey til faræ. böte siæx öræ. ællær dyli mæﬂ siatæ manz eﬂ. hauir han nokat til fört j hans hærskap. ær han fæsti sic wiﬂær. ﬂo at ey ær mer æn et las. oc wil han ey wiﬂær waræ. böte ﬂre marc ællær dyli mæﬂ tyltær eﬂ. {forﬂy at ﬂerra ﬂokki warﬂær ey minni æn til ﬂriggia markæ} Fæstir man sic til brytiæ j kunungs bo. ællær archibiscops oc wil han ﬂaghær wiær skiliæs. böte ﬂre marc hwat hældær han cumbær til ællær ey. ællær dyli mæﬂ tyltær eﬂ. (for ﬂy at ﬂerræ ﬂokki warﬂær ey minni æn til ﬂre marc).

216. Sæctir bondæn brytiæ ﬂaghær skiftæ skal. at han hauir lönt nokat j skifte ﬂerre. Sæli bryte bondanum tyltær eﬂ. at han hauir ækki wætte lönt. ﬂæt han war skyldær at skiftæ wiﬂær han.

217. Hittær bondæn nokat oc kænnir sæ witi brytin mæﬂ twigiæ mannæ witni oc tyltær eﬂe. at han fic ﬂæt til sins lote ﬂa ﬂe skiftu. Siﬂan ma bondæn sectæ hinæ ær witni baro at ﬂe witnaﬂe hanum fæ fran handæ. oc taki af hwærium {ﬂem} [ﬂera] tyltær eﬂ. fore ﬂæt. ællær ﬂriggia marca bot. brystæ brytianum ﬂe logh. ﬂa ma bonden takæ ﬂæt han kiænnær sæ oc hauæ ﬂæt fore sit eyt. oc siﬂan ma han giuæ brytianum ﬂiuf sac fore ﬂæt. oc taka af hanum iarn um han wil wete hanum asswaru eﬂ. Sighir bonden ællær brytin ﬂaghær skifti scal. at han hafﬂi nokat utan fælaghæ therræ. oc annar ﬂerræ sighær at ﬂe ægho baﬂe j fælaghæ samman ﬂa ær ﬂæn næst loghum at witi mæﬂ tyltær eﬂe. ær baﬂum wil witæ til fælaghs swa ær oc um alkyns fælaghs fæ. bæﬂe um köpscat oc annat fæ. ware e ﬂæn wiﬂær logh ær baﬂum wil witæ til fælaghs. kænnis oc hinum mere ær handæ mællin hauir fælaghs fæ. at han hauir ey alt ut latæt. wæri e sic mæﬂ tyltær eﬂe ﬂo at han giui hanum sac til firitiughu marc. oc fore minni e til half marc. giuær han hanum sac fore minni. wæri sic mæﬂ siatæ manz eﬂ.

218. Uil bryti skilias wiﬂær husbonde sin ﬂa scal han sighia hanum til. wil bonden ey late han bort fore ﬂy at han ær goﬂær bryti. ællær han wil hauæ hans fæ. ﬂa fari brytin til twigia ﬂingæ. oc late læggiæ til laghstefnu at hans husbonde skifte wiﬂær han. wil bonden ey æn ﬂa skiftæ wiﬂær han. ﬂa fari han a ﬂriﬂiæ ﬂing. oc sighi til. oc ofna ﬂy ﬂingi nefnæs goﬂæ men oc ræte til at skifti mællin ﬂem. takær bonden nokat fran brytianum siﬂæn skift ær ﬂa ær thæt ran.

219. Skal annar man gialde andrum manni. oc sighir j gen ﬂa han kræfs at han for gaf hanum. ﬂa ma hin dyliæ mæﬂ tyltær eﬂe. at han fore gaf ey hanum æn sighir han swa (j gen) at han galt hanum. ællær han stadde andræ lund swa sum han gaf ia wiﬂær. haui ﬂær twigia manna witni til oc tyltir eﬂ. at han galt ællær lök andræ lund {æn} sum han wilde.

220. Kræuær man giald af andrum manni. oc wil han ey gialdæ oc [ey] logh fore sæliæ. ﬂa stæfni hanum til ﬂings swa sum logh æræ. oc fa til dom at takæ hans fæ. wil hin siﬂæn æftir mælæ. at hans fæ war ey mæﬂ dome takit. oc hauir hin ær tok alz ﬂings witni til. ællær utan ﬂingi twigia manna hemblan {til} ﬂerræ ær ﬂa waro ofna ﬂingi. oc dömde hanum at takæ hans fæ. oc andræ twigia mannæ til ﬂæs at han tok ﬂæt mæﬂ ﬂerre dome. hauir han swa witni til. ware saclös. hauir han ey swa doms witni til ﬂæs sum nu ær mælt ﬂa gange han til mæﬂ siax mannum. oc löse hanum dom j hænde. oc hin latæ ut ﬂæt han tok oc ofna ﬂrigiæ marcæ bot fore ran ær han giorﬂe ællær tyltær eﬂ. twe mæn mughu ey hemblæ andrum dom utan andri twe men witni æftir at ﬂe waro ﬂa ofna ﬂinge ær hini dömdo hanum at takæ hans fæ.

221. Lær man andrum lan ﬂa ma ﬂæt aldrigh tapæs fore æncti {wærﬂ} [uæfli] utan e scal ﬂæt hem cummæ. ællær swa giald fore sum hins ær wirﬂning oc logh ofna swa {mkil} (mikil) sum hins ær wirﬂning ofna lane ær læﬂe. æn e scal först [logh] sælia fore ﬂæt at han ma ey na ﬂy ær læt war. hittis ﬂæt siﬂæn ær læt war. ﬂa ware ﬂæs wald ær atte at hauæ hwat han wil hældær sit eyt oc latæ ut ﬂæt {han} [hin] galt. ællær hauæ ﬂe sammæ giald.

222. Legher man nokat {at} [af] andrum manni. ﬂa scal han ey warﬂæ ﬂy. utan fore sinumeghnum handæ {giær} gærningum. tapæs ﬂæt oc kallær hin ofna ær atte. stande hin fore mæﬂ slikum loghum sum hins ær wirﬂning ofna ﬂy tapat war. biﬂi sæ swa guﬂ hiælpæ at han galt ey hans wanröct at oc ey hans handæ giærningæ

223. Læggær man nokat in til annars manz oc takær hin ey ﬂæt til halz fæ. oc tapæs ﬂæt siﬂan mæﬂ bondans cost. ﬂa scal han ey ﬂæt atær gialdæ. tapæs ﬂæt utan hans cost. ﬂa scal ﬂæt atær gialdæs.

224. Takær annær nokat til halz fæ ﬂa ma ﬂæt aldrigh tapæs. num e scal ﬂæt atær gialdæs. hwat sum at cumbær. hwat sum ﬂæt ær hors ællær nöt [ællær annær cost.]

225. Fæstir man {bo} [bol] oc wil ey til faræ. böte twa öræ. ællær ﬂriﬂia manz eﬂ. far han til oc skils wiﬂær fore far daghæ halde uppi alli innu oc böte siax öræ ællær siæta manz eﬂ. Dyl bönden at han fæsti ey landbo sinum bol. witi lanbo til {bo} [bol] sins mæﬂ twigia manna witni. oc haui bol sit. Sighir iorﬂe drotæn. at landbo hauir fæst. oc dyl landbo. dyli mæﬂ siæta manz eﬂ. Far land bo. bort af iorﬂo. ﬂa köpe hin hus ær til far. far ængin man til. num fæstis at baræ kroke köpæ e ﬂæn hus ær iorﬂena sar oc yrkir. ællær iorﬂædrotæn loue hanum bort at föræ hus sin. yrkir oc iortheghandæ sialuir. köpæ oc hus ællær loue hanum af at föræ. At förræ mariæ mæssu sculu landbo reﬂe landgilde. oc fæstæ ﬂa {bo} [bol] sit ællær up sighæ. landbo ma ey takæ annærs fæ j fælægh mæﬂ sæ utan iorﬂædrotæns lof. ﬁaghær landbo wil faræ af fæstu sinni. ﬂa scal han sa swa mikit af rughsæth sinni sum logh æræ til j ﬂe byghd ær han bor innan. oc ey meræ fore ﬂy. at summum staﬂum takæs undæn twe lotær af rugh iorﬂ summum staﬂum ey meræ æn husæ toft en. summum staﬂum ækki wætæ. gitær landbo ey ret langildi at stæfnu daghe. biﬂi andræ stæfnu af sinum iorﬂadrotne. far han ey ræt {af} (at) ﬂem stæfnu daghe ær hin læggær ﬂa til böte twa öræ. far landbo bort af iorﬂo mæﬂ landgildi. oc böﬂ för fram. oc dyl bonden at han böﬂ ey för fram. haui landbo twigiæ mannæ witni oc tyltær eﬂ at han böﬂ för fram swa sum logh æræ. oc waræ saclös. Gar han wiﬂær at han böﬂ ey för fram late ut landgildi. oc böte siæx öræ far landbo bort mæﬂ landgildi oc wil ey siﬂæn reﬂæ oc ey logh fore sæliæ. ﬂa scal bondæn {stæfnu} [stæfnæ] hanum ﬂry ﬂing swa sum logh æræ oc fa til dom at takæ hans fæ. wil bonden ey takæ wiﬂær landgildi sinu at stæfnu daghe num walkæ landbo sin mæﬂ ﬂy. ﬂa takæ landbo twa mæn mæﬂ sæ. oc late ﬂem höræ at han biuﬂær fram langildi sit. wil bondæn ey ﬂa wiﬂær takæ. ﬂa læggi landbo landgildi ofna bransten hans mæﬂ hinnæ twigia manna witni oc ware sac lös

Skånelagen

Skånelagen

Navigeringsmeny

Visningar

Personliga verktyg

Navigering

Sök

Verktyg