1589, utvising av "tattarna"
31 maj 1589 (—).
Kancelliets Brevböger 1588-92
Aab. Brev om Tatere.
— Miss. til Lensmaendene over hele Danmark. Köngen har bragt i erfaring, at der alle Vegne i Riget har samlet sig Tatere, som strejfe om fra det ene Sted til det andet og med deres Bedrägeri, Kogleri, Trolddom og Tyveri göre Kongens Undersaatter stor Skade, og at det endog undertiden haender, at Köngens Undersaatter beskytte disse Folk og for en ringe Profits eller Gaves Skyld tillade dem at opholde sig paa deres Gods og der drive deres bedragelige Handel, uden at tage Hensyn til den store Skade, der derved tilföjes den uvidende Almue, og at baade Köngens Fader og Farfader ofte have ladet aabent Brev udgaa om, at saadanne ugudelige Partier ikke maa taales her i Landet.
Da der ingen tvivl er om, at disse Tatere före et meget ukristeligt Levnet med Lösagtighed, Skörlevnet og Blodskam, hvorover Gud maa fortemes og kan foraarsages til at straffe disse Riger, der taale dem, og det er hver Mand vitterligt, at de ikke drive anden Haandtering end Legn, Kogleri, Trolddom og Tyveri, ligesom man ogsaa tidligere har opdaget, at der under saadant Partis Skin er drevet Praktikker mod Riget med Spejderi, Brand og andet, og da disse Folk ikke have agtet de tidligere Forbud og der iblandt dem sikkert findes nogle, som tidligere have forsvoret Riget, og forskellige lösagtige og tjenestelöse Folk, der ere födte her i Riget, men ikke have Lyst til at bruge nogen ärlig Haandtering, befales det dem nöje at undersöge, om der findes Tatere i deres Len, og i saa Tilfaelde lade dem eftertragte og paagribe; findes de paa Adelens Arvegods, skulle de melde det til Adelen, der saa enten selv skal lade dem paagribe eller lade nogle af deres Folk fölge med Lensmaendenes for at gere det;
ville nogle Adelsmaend ikke gere nogen af Delene, skulle de lade Taterne anholde ligesom paa Kronens Gods; de skulle lade Hovedmaendene for Taterne straffe paa deres Liv og udvise de andre af Riget, saa de senest römme det inden 3 Uger, da de ellers ville komme til at lide samme Straf som Hovedmaendene. Med fölgende Forbudsbrev skulle de lade forkynde i Köbstaederne og paa alle Herredsting i deres Len. Da det, at de udstedte Forbud ikke agtes, skyldes, at Embedsmaendene ikke paase Overholdelsen af dem, men til Dels vitterlig se gennem Fingre med Folk, befales det dem alvorligt at rette sig efter dette Brev og Forbudsbrevet ikke alene nu, men saa lange de have Lenet, saafremt de ikke ville have dette forbrudt.
Det aabne Brev skal efter Forkyndelsen nedlägges blandt Lenets Breve og overleveres den fölgende Lensmand.
Sj. T. 17, 164 b.
