Skillnad mellan versioner av "Pesten i Köpenhamn och Danmark 1711"

Från LuggudeWiki
Hoppa till:navigering, sök
(Skapade sidan med ' = Samling av citat och anteckningar = == Förhållningsregler för Helsingør kring pesten 1711 == * Ingen bonde må forlade amtet uden sundhedsbevis, det vil sige at ingen ...')
 
 
Rad 1: Rad 1:
 
 
= Samling av citat och anteckningar =
 
= Samling av citat och anteckningar =
  
Rad 32: Rad 31:
 
Källa: http://www2002138.thinkquest.dk/igen.htm
 
Källa: http://www2002138.thinkquest.dk/igen.htm
  
----
+
 
 +
== Pesten i Köpenhamn ==
 +
 
  
 
"I 1711 kom pesten til København. Byens øvrighed havde i lang tid fulgt den Sorte Døds vandring gennem Europa, - i 1708 kom den til Danzig, hvorefter den spredte sig langs Østersøkysten og ind i Tyskland, og i 1710 var smitten nået til Helsingør med et skib fra Lübeck. Samme år nåede pesten til Stockholm, hvor 20.000 mennesker døde. De københavnske myndigheder tog dog ingen forholdsregler, og alle troede, at byen ville gå fri. Da pesten endelig nåede København, var man helt uforberedt. Kun få læger tog sig af pestofrene, - arbejdet blev ellers overladt til barbererne. De hygiejniske forhold var katastrofale, man kendte intet til pestens smitteveje eller dens behandling, og af frygt for borgernes reaktion turde øvrigheden ikke gennemtvinge den nødvendige isolation - og begravelse - af ofrene uden for voldene. Inde i byen hobede de smittende pestlig sig op på de overfyldte sognekirkegårde, hvor de ventede på begravelse, og til sidst måtte man etablere flere assistenskirkegårde til aflastning. Kun to pestkirkegårde blev lagt uden for voldene.
 
"I 1711 kom pesten til København. Byens øvrighed havde i lang tid fulgt den Sorte Døds vandring gennem Europa, - i 1708 kom den til Danzig, hvorefter den spredte sig langs Østersøkysten og ind i Tyskland, og i 1710 var smitten nået til Helsingør med et skib fra Lübeck. Samme år nåede pesten til Stockholm, hvor 20.000 mennesker døde. De københavnske myndigheder tog dog ingen forholdsregler, og alle troede, at byen ville gå fri. Da pesten endelig nåede København, var man helt uforberedt. Kun få læger tog sig af pestofrene, - arbejdet blev ellers overladt til barbererne. De hygiejniske forhold var katastrofale, man kendte intet til pestens smitteveje eller dens behandling, og af frygt for borgernes reaktion turde øvrigheden ikke gennemtvinge den nødvendige isolation - og begravelse - af ofrene uden for voldene. Inde i byen hobede de smittende pestlig sig op på de overfyldte sognekirkegårde, hvor de ventede på begravelse, og til sidst måtte man etablere flere assistenskirkegårde til aflastning. Kun to pestkirkegårde blev lagt uden for voldene.
Rad 38: Rad 39:
 
København havde dengang ca. 60.000 indbyggere. Da pesten ebbede ud i slutningen af 1711, kunne politimester Ernst i sin officielle rapport fra "Sundheds Contoiret" meddele kongen, at de indkommende ugesedler viste 22.535 dødsfald."
 
København havde dengang ca. 60.000 indbyggere. Da pesten ebbede ud i slutningen af 1711, kunne politimester Ernst i sin officielle rapport fra "Sundheds Contoiret" meddele kongen, at de indkommende ugesedler viste 22.535 dødsfald."
  
/ http://www.kobenhavnshistorie.dk/kbhkronik/kristian.html
+
Källa: http://www.kobenhavnshistorie.dk/kbhkronik/kristian.html
  
  
  
 
[[Kategori:Pesten 1711]]
 
[[Kategori:Pesten 1711]]

Nuvarande version från 28 februari 2011 kl. 11.12

Samling av citat och anteckningar

Förhållningsregler för Helsingør kring pesten 1711

  • Ingen bonde må forlade amtet uden sundhedsbevis, det vil sige at ingen sygdom har hersket i hans hus de sidste 6 uger.
  • Den anordnede vagt må under livsstraf ikke komme i de befængte eller folkene fra disse, når de går til deres avling, nærmere end 50 skridt, og således at de mistænkte have vinden i ansigtet.
  • Provianten skal henlægges på et sted på marken.
  • Eller på en i døren af huset anbragt klap.
  • Vågekonerne forbydes under livsstraf at bestjæle husene.
  • Der anordnes en egen præst og jordemoder til husene.
  • Angribes nogen i et hus, da skal dette ved andre uden for huset boende folk angives.
  • Et befængt hus omgives med vagt.
  • I pest huse skal sættes vand med løg eller ulæsket kalk.
  • De som bor næst ved befængte huse, skal lukke vinduerne op i mod nord og øst to timer efter solens opgang og lukke dem før end solen går ned. Beboerne opfordres til ofte at skifte klæder og udlufte dem og til at ryge husene.
  • De smittede huse betegnes med et hvidt kors.
  • Fjerkreatur og katte i befængte huse ihjel slås, ligeledes hunde, når de ej fastspændes.
  • Kvæget sammenholdes hjemme eller skilles fra andet kvæg.
  • Kvæg fra huse, hvor folk er uddøde, må ikke indføres i sunde huse uden tre gange at være drevet gennem dybt vand.
  • Ingen ud - eller indlades i befængte huse uden amtmandens tilladelse.
  • Spindelvæv affejes.
  • Svin afskaffes.
  • Hverken strå eller andet må udkastes af de befængte huse.
  • De døde skal bortbæres af egne ligbærere i det højest 6 mand, som indlogeres i egne huse. Ligklæder må ej benyttes over kisterne.
  • Ligbærere og vågekoner skal over deres klæder bære en klædning gennemdragen med voks eller beg og betegnes med et hvidt kors.
  • De helbredte skulle holde 6 ugers karantæne ( Bo isoleret )
  • Efter sygdommens ophør skal husene og bohavet tilbørlig renses.
  • Enhver, som har råd dertil, skal tilbørlig proviantere sig med korn, brænde, salt, mel og tjenlige medikamenter.

Källa: http://www2002138.thinkquest.dk/igen.htm


Pesten i Köpenhamn

"I 1711 kom pesten til København. Byens øvrighed havde i lang tid fulgt den Sorte Døds vandring gennem Europa, - i 1708 kom den til Danzig, hvorefter den spredte sig langs Østersøkysten og ind i Tyskland, og i 1710 var smitten nået til Helsingør med et skib fra Lübeck. Samme år nåede pesten til Stockholm, hvor 20.000 mennesker døde. De københavnske myndigheder tog dog ingen forholdsregler, og alle troede, at byen ville gå fri. Da pesten endelig nåede København, var man helt uforberedt. Kun få læger tog sig af pestofrene, - arbejdet blev ellers overladt til barbererne. De hygiejniske forhold var katastrofale, man kendte intet til pestens smitteveje eller dens behandling, og af frygt for borgernes reaktion turde øvrigheden ikke gennemtvinge den nødvendige isolation - og begravelse - af ofrene uden for voldene. Inde i byen hobede de smittende pestlig sig op på de overfyldte sognekirkegårde, hvor de ventede på begravelse, og til sidst måtte man etablere flere assistenskirkegårde til aflastning. Kun to pestkirkegårde blev lagt uden for voldene.

København havde dengang ca. 60.000 indbyggere. Da pesten ebbede ud i slutningen af 1711, kunne politimester Ernst i sin officielle rapport fra "Sundheds Contoiret" meddele kongen, at de indkommende ugesedler viste 22.535 dødsfald."

Källa: http://www.kobenhavnshistorie.dk/kbhkronik/kristian.html